Netværk kan give mod på samskabelse

En gruppe nøglemedarbejdere i Slagelse Kommune har fået læring, nye sparringspartnere og mod til at gå nye veje i samskabelse

Som i mange andre kommuner er samskabelse på dagsordenen i Slagelse Kommune – særligt i forhold til indsatsen i kommunens landdistrikter. For et år siden besluttede borgerdirektør i Slagelse Kommune, Lone Wenzell, derfor at gå nye veje. Med hjælp fra Center for Borgerdialog oprettede Slagelse Kommune et netværk for nøglemedarbejdere på tværs af kommunens centre. Et læringsnetværk, som skulle understøtte medarbejderne i at samarbejde på tværs og arbejde med samskabelse i kommunens landdistrikter.

Netværket har mødtes seks gange i løbet af det sidste år og har fået faglige input, udvekslet erfaringer og givet hinanden sparring på konkrete opgaver. Det har vist sig at være en rigtig god idé, for deltagerne oplever, at det har løftet samskabelsesindsatsen – ikke mindst fordi det er blevet nemmere at arbejde på tværs internt.

Læring tager tid
Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog har kørt parløb med udviklingskonsulent i Slagelse Kommune, Sanne Salomonsen, om at forberede netværkets møder. Ifølge Sanne Salomonsen var det helt bevidst, at kommunen valgte et netværk frem for et kursus: ”Det har været en slags hybrid, for det har både rummet faglig formidling og læreprocesser. Pointen er, at læringen har fået lov at foregå over lang tid ud fra en tænkning om, at det ikke er noget, man lige får på plads på et tre-dages kursus. Det kræver tid, reflektioner og modning,” fortæller hun.

Udviklingskonsulenten mener, at et det største udbytte af netværket er nye relationer og en forståelse af de organisatoriske vilkår: ”Vi har fået en fælles forståelses-ramme – hvad er samskabelse – hvad er det ikke? Og en forståelse af, at det ikke er en entydig bevægelse, men at vi arbejder under flere paradigmer på én gang. Og så er vi en række nøglepersoner i organisationen, som lærer hinanden at kende. Det gør mange ting lettere, fordi vi har det personlige kendskab. Det har måske været den største effekt, at vi er blevet opmærksomme på hinanden, har opbygget tillid til hinanden og har haft nogle engagerede snakke”.

Plads til frustrationer
En del af netværkets værdi ligger i, at det er et rum, hvor deltagerne har mulighed for at vende udfordringer med hinanden. I netværket har der været plads til deltagernes frustrationer og til at tale om de vanskeligheder, man kan støde på, når man arbejder med borgerinddragelse og samskabelse. Ligesom et tema har været, hvordan man som medarbejder kan være ’samskabelses-ambassadør’ over for kolleger og chefer og arbejde for at få organisationen med. Sanne Salomonsen siger: ”Jeg tror, at det skal til – og så skal det kanaliseres ind i en konstruktiv bane, hvor vi taler om, hvad vi kan gøre ved det. Og hvor vi sammen konverterer frustration til handlekraft og handlemuligheder”.

Godt med organisatorisk ’disruption’
Morten Nørup-Nielsen er udviklingskonsulent og arbejder med Slagelse Kommunes væksstrategi. Han var skeptisk overfor netværket til at begynde med: ”Jeg troede, det var LEAN for kvinder, fordi det der samskabelse, det lød lidt konstrueret. Sådan lidt føle-føle rundkreds osv. Jeg havde aldrig hørt om det og var lidt loren over for det,” fortæller han. Men som relativt nyansat har han haft stor glæde af at lære en række kolleger godt at kende gennem netværket.

Også organisatorisk mener Morten Nørup, at netværket giver god mening som en måde at skubbe til den ønskede udvikling: ”Der er noget organisatorisk disruption i det, som jeg synes er interessant. Det er en rigtig givtig form i sådan nogle store organisationer, hvor det er uhyre svært at skabe værdi igennem andre, fordi der mangler smidighed og gennemsigtighed. Her er det at prøve at lave netværk rigtigt spændende – for ellers skulle man jo vente på, at organisationen bliver smidig og strømlinet – og det tager lang tid”, siger han.

Morten Nørup-Nielsen sætter også pris på den faglige læring, netværket har givet ham, bl.a. gennem samarbejde om konkrete opgaver: ”Det kræver videnopbygning – og det fik vi ved at arbejde sammen – og gennem teori og konkrete eksempler, som viser, hvad der skal til for at skabe processer, åbne for dialogen, lade tingene ske. Og så er det er en anledning til at diskutere de roller, vi har som medarbejdere,” slutter Morten-Nørup Nielsen.

Mod til at eksperimentere
Gry Mylov, projektleder fra Teknik & Miljø, har lang erfaring med at arbejde med borgerinddragelse og samskabelse. Hun oplever, at netværket har givet hende mod til at prøve nogle nye ting af. Det har stor betydning, når den øverste ledelse sender et signal om, at borgerinddragelse og samskabelse er prioriteret. Og for Gry Mylov har det betydet, at hun har kastet sig ud i nogle nye former for borgerinddragelse i forbindelse med det store projekt ’Byen møder vandet’, som hun er projektleder for: ”Jeg har tolket det som, at der nu er åbnet op for nogle eksperimenter, når man sætter et netværk i gang – det er indirekte et signal til medarbejderne om, at nu må jeg godt gøre noget mere. Det gjorde, at jeg fik mod til at gøre det. Jeg ved ikke, om jeg havde lavet så ambitiøst et borgerinddragelsesforløb, hvis jeg ikke havde været med i netværket. På den måde har energien på møderne smittet af på mig og givet et sidste skub,” siger Gry Mylov.

Hun er ikke i tvivl om, at de relationer, hun har bygget op til kolleger andre steder i kommunen, har betydning for samarbejdet, bl.a. i forbindelse med store, tværgående projekter:” Vi har lige pludselig nogle helt andre bånd – og det smitter af, når vi arbejder sammen om andre ting, ” slutter Gry Mylov.

Fakta om netværket:
20 deltagere – fra alle kommunens centre
6 halvdagsmøder på et år
CfB har rollen som tovholder, facilitator og faglig ekspert
Deltagerne spiller ind med temaer og bidrager med erfaringer, cases m.v.
Møderne forberedes af den interne konsulent og CfB i samarbejde

Deltagernes gode råd om netværk

• Det giver meget at sammensætte netværket på tværs af kommunens forvaltninger eller centre. Sørg for så vidt muligt at få alle med fra begyndelsen.
• Det er vigtigt, at der er ledelsesmæssig pondus omkring netværket. Lad fx en direktør indlede det første møde og fortælle, hvorfor det er vigtigt
• Den rigtige eksterne tovholder/facilitator er central ift. at sikre neutraliteten og det faglige niveau – og til at sætte gang i deltagernes reflektioner og læring i gang i en tryg ramme.