Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

WRAP-CENTER-TOP

COLUMN-0

Sandheden om det lokale demokrati?

 Lokaldemokratiet er et gråt landskab med enkelte farverige glimt. De fleste steder vinder bureaukrati over borgerdialog

 

Det danske lokaldemokrati skal ses efter i sømmene. De næste måneder skal økonomi og indenrigsministerens personlige repræsentant rejse rundt til kommunerne og tage temperaturen på det lokale demokrati. Hun vil sikkert få en del skåltaler at høre og få fremvist forkromede eksempler på velfungerende lokalråd, landsbyer, der laver egne udviklingsplaner og byfornyelse gennemført i dialog med unge.

 

Farverige glimt i et gråt landskab

Det er farverige glimt i et demokratisk landskab, der desværre også er temmelig gråt og bedrøveligt. Jeg ser ikke mange tegn på, at lokaldemokratiet har fået det meget bedre i de sidste fire år. Sandheden er, at de fleste steder vinder bureaukrati over borgerdialog.

 

Der er ingen tvivl om, at kommunalreformen gav lokaldemokratiet et knæk, som det formodentlig ikke er lykkedes at rette op på endnu. En undersøgelse, som KREVI lavede i 2009 viste, at især i de sammenlagte kommuner, gik det tilbage både med borgernes politiske selvtillid – og deres tillid til politikerne.

 

Borgerdialog som ”showcase”

Og ganske vist arbejder en række kommuner bevidst på at styrke det lokale demokrati, bl.a. gennem lokale råd og udvalg. Men i en del tilfælde bliver inddragelsen af borgerne en ”showcase” uden betydning for de løbende beslutninger.

 

Frivillig - med pistolen for panden

 

For kommunerne kan det en være en god idé at løse flere velfærdsopgaver i samarbejde med frivillige. Men frivillighed ikke kan tvinges frem – heller ikke ved at rulle velfærdssamfundet tilbage. Skræmmebilledet er Storbritanniens Big Society, der har medført øget ulighed.

 

Den sidste tid er jeg stødt rigtig mange kommuner, der har samarbejde med frivillige på dagsordenen. Ja endda på nogle stykker, der indkalkulerer frivilliges indsats som en del af de kommunale budgetter: Hvis vi får flere frivillige ind på plejehjemmene kan vi spare et par procent. Eller: Hvis vi får de lokale til at overtage en lokal biblioteksfilial, kan vi spare på driften.

 

Det dyrebare engagement

Problemet opstår, når kommunerne ”glemmer” at spørge de frivillige, hvad der giver mening for dem. Dermed undlader de nemlig at tage vare på det allermest dyrebare i danskernes frivillige indsats: Det personlige engagement – følelsen af at gøre en forskel.

 

Frivillig er ikke noget, man bliver med pistolen for panden! Risikoen er, at kommuner, der først og fremmest fokuserer på, hvad de kan ”bruge” de frivillige til, kan ende med at skræmme de selv samme frivillige langt væk. Og hvad står vi så tilbage med? Et amputeret velfærdssamfund.

 

Banan Republik?

Er mange offentlige høringer bare skindemokrati? En gruppe stålsatte borgere vil have ombudsmanden til at se på offentlige høringsrunder –

 

Jeg har lige fået en mærkelig avis ind ad døren. Den hedder Banan Republik Tidende. Avisen er ”en hilsen fra folket til magthaverne”, står der i lederen.

 

Bag avisen står ”Beskyt Grejsdalen -  byg et bedre sted” – en gruppe borgere, der er utilfredse med placeringen af et nyt psykiatrisk hospital ved Vejle – og som ikke føler, deres indvendinger er blevet taget alvorligt i høringsprocessen.

 

Kafka i Vejle

Avisen handler mest om den konkrete sag med placering af et psykiatrisk hospital i den sydlige del af Grejsdalen ved Vejle. Borgerne i området har følt sig kørt over af beslutninger, der allerede var taget, før høringsrunden gik i gang. De oplever, at det rådgivende ingeniørfirma, regionen og kommunen sender kritiske borgere rundt i en labyrint af henvisninger for at få svar på deres spørgsmål. Og de undrer sig over, hvordan man egentlig vurderer og afvejer f.eks. hensyn til naturinteresser overfor andre hensyn i planlægningen?

 

Samtidig rejser borgerne bag avisen en debat om høringsrunders berettigelse i det hele taget. De mener, skindemokratiske høringer er destruktive for demokratiet og vil have ombudsmanden til at undersøge høringsrunden.

 

Pas på "som om" sygen!

Den udhuler den offentlige sektor indefra. Og aller værst bliver det, når vores demokrati bliver ramt af ”som om” syge

Seks kilometer – så meget fylder de nye regler, love og cirkulærer, der trådte i kraft her i landet bare i 2011. Tilbage i 1980 var det tilsvarende tal under en kilometer.

Ikke så sært, at vores offentlige sektor i stigende omfang lider af ”som om syge”. Når det ikke er menneskeligt muligt for medarbejderne på samme tid at gennemføre eller leve op til alle de projekter, regler og initiativer, der er i omløb, kan de i stedet ”lade som om”. Så viser man da en form for handlekraft – og får fred så længe. Skidt med, at der er tale om skinmanøvrer, som ikke når ind til problemets kerne.

Et opgør med egoismen

 I lørdags tilbragte jeg min dag i Holstebro i selskab med 60 patienter, borgere, praktiserende læger, fysioterapeuter og medarbejdere fra kommune og region.  Sammen med en kollega styrede jeg en fremtidskonference om det Center for Sundhed, som Holstebro Kommune skal i gang med. 

 

Det var ikke et traditionelt borgermøde, men en dialog mellem alle de involverede parter. En hel dags samarbejde, hvor alle – lige fra overlæger til KOL-patienter og sundhedsplejersker både havde mulighed for at fortælle om deres egne håb og bekymringer i forhold til det nye Center – og lejlighed til at diskutere med hinanden og forsøge at finde fælles grund.

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail