Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Værd at læse

Et indblik i den frivillige verden

Rie Frielund Skårhøj og Dorte Kappelgaard: Ledelse af frivillige - en håndbog. Ankerhus Forlag, 2011. 299 sider. 279 kroner.

 

Det skal være sjovt og udviklende at være frivillig

 

Hvordan leder man de frivillige medarbejdere, der ikke er ansat, ikke får løn og ikke kan fyres, men som udfører et værdifuldt stykke arbejde og har behov for ledelse og for at blive set og anerkendt som alle andre medarbejdere?

 

Det spørgsmål er aktuelt også for kommunale medarbejdere og ledere i takt med, at kommunernes samarbejde med frivillige kræfter udbygges og flere frivillige bliver knyttet direkte til plejehjem, børnehaver og skoler.

 

Samarbejde med udfordringer

Ærgerligt, at bogen ”Ledelse af frivillige” slet ikke berører samarbejde mellem det offentlige på den ene side og civilsamfundet på den anden. For netop de meget forskellige motivations- og ledelsesformer, der her er på spil kan vise sig som en udfordring i samarbejdet.  

 

Hvad gør man som souschef på et plejehjem, når man står med ledelsesansvar ikke blot for de ansatte medarbejdere, men også for en gruppe frivillige, der gerne vil køre tur med de ældre, give en hånd med ved sociale arrangementer osv.? Hvilken form for ledelse har de behov for?

 

Lars Kolind giver et svar i bogens forord: ”De frivillige organisationer har kun én mulighed: At gøre det interessant, sjovt, spændende og udviklende at være med. De frivillige arbejder, fordi de kan lide det”.

 

De frivilliges drivkraft

Bogen ”Ledelse af frivillige” kan anbefales som god og praktisk indføring i, hvad der driver frivillige og hvad det kræver at lede de frivillige kræfter. Den handler om ledelse af frivillige - indenfor de frivillige organisationer. Og som sådan er den nok værd at lade sig inspirere af for ledere og medarbejdere i kommuner, der har berøring med eller samarbejde med frivillige, bl.a. om motivation om konflikthåndtering og vigtigheden af, at have fokus på værdierne i arbejdet.

 

De to forfattere trækker på deres egne erfaringer som aktive ledere i forskellige frivillige sammenhænge. Desuden har de gennemført ca. 30 interview og observationer i danske frivillige organisationer, der har succes med frivillige.

 

Rie Frielund Skårhøj og Dorte Kappelgaard: Ledelse af frivillige - en håndbog. Ankerhus Forlag, 2011. 299 sider. 279 kroner.

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail