Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Værd at læse

Frivillighed: Nærværets logik

Interessant analyse af frivillighedens væsen  - desværre formidlet alt for akademisk

 

Anders La Cour: Frivillighedens logik og dens politik. En analyse af den personrettede frivillige sociale indsats og statens frivillighedspolitik. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2014. 184 sider, 210 kroner.

 

Frivillighed kan ikke ledes og styres - lev med det! Sådan kunne en meget kort version af Anders La Cours bog, Frivillighedens logik og dens politik, lyde.

 

Forfatteren, som er lektor på CBS, ser i bogen nærmere på det han kalder "frivillighedens paradoksale omsorgslogik" - og diskuterer, hvilken betydning den har for ledelse og styring af frivillighed. Den form for frivillighed, bogen handler om, er den personrettede frivillige sociale indsats - for eksempel i form af voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier.

 

Paradoksal frivillighed

 Ifølge forfatteren består det paradoksale i, at denne form for frivillighed på én gang er personlig og uformel og formel og organiseret.  Det er nemlig den enkelte frivillige, der "definerer på nærværets præmisser, hvad der fungerer som meningsfuld omsorg og hvad der ikke gør". Samtidig udspringer frivilligheden formelt af en organisation, fx Røde Kors og "kan ikke undvære det konstante nærvær af organisationens potentialitet, hvis ikke den skal forfalde til ren og skær privat omsorg".

 

Dette indbyggede paradoks gør det til en særlig disciplin at lede frivillighed. En disciplin, der ifølge Anders La Cour kalder på "en vis uorden, et vist element af ubestemthed, uden straks at føle trang til at organisere, regulere og begrænse". Det er med andre ord vigtigt at lade de frivillige kræfter lede sig selv et godt stykke af vejen - og ikke stille sig an med for mange regler, procedurer og aftaler, hvis man vil holde fast i en væsentlig kvalitet i det frivillige arbejde, nemlig autenciteten.

 

Politisk udnyttelse

 Fra analysen af frivillighedens logik går Anders La Cour videre til en bidende skarp analyse af den måde, frivilligheden søges indfanget og udnyttet politisk. Her forfatterens pointe: "Ønsker vi, at frivilligheden skal spille en væsentlig rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund, er vi nødt til at stå ansigt til ansigt med frivillighedens paradoksale karakter. Vi må lære os at sky de hurtige reaktioner, som forsøger at håndtere paradokset ved hele tiden at se bort fra en af dens sider og dermed reducere den til noget, den ikke er; professionel eller privat".

 

Formidlingsmæssigt ligger bogen i den højpandede ende. Omdrejningspunktet er Luhmanns teori om sociale systemer, der ikke er nem at gå til for praktikere. Bogens ærinde er at provokere - og det gør den! Desværre gør forfatteren ikke meget for at gøre de komplekse, akademiske analyser let tilgængelige for mening mand. Så sprog og form kommer nemt til at spænde ben for budskaberne.

 

 

 

 

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail