Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Interview

Samskabelse er politisk!

I dette interview med Center for Borgerdialog advarer samskabelsesforskningens ’grand old man’ Victor Pestoff, om, at begrebet samskabelse bliver brugt i så mange forskellige betydninger, at det er på vej til at blive tømt for indhold.

 

Han mener, at konkrete samskabelsesinitiativer skal vurderes i ud fra en demokratisk målestok.  Og at det er på høje tid at få defineret nogle kerneværdier for samskabelse, som kan sætte os i stand til at skelne mellem stærke og mindre stærke former.

 

Du taler om, at samskabelse står ved en skillevej – på hvilken måde?


Idéen om samskabelse står ved en skillevej – i den forstand, at den kan bevæge sig i flere forskellige retninger. Der findes ikke noget, man kunne kalde samskabelse i ’en ren form’. Jeg ser en risiko for, at markedskræfter og bureaukrati kan udnytte begrebet til deres kortsigtede, politiske formål. På den måde bliver det udvandet og ender med at betyde alting og ingenting. For at undgå total forvirring og misforståelser må vi som forskere forsøge i det mindste at definere, hvilke kerneværdier, der er centrale i samskabelse. Det handler om borgerdeltagelse både kollektivt og individuelt og kerneværdierne angår både social, økonomisk og politisk deltagelse. Alle tre former for deltagelse er nødvendige for at vi kan kal det samskabelse. Ellers bliver der tale om en meget overfladisk udgave af samskabelse.

 

Hvordan ser du, at begrebet samskabelse bliver brugt i praksis?


Samskabelse betyder noget forskelligt alt efter, hvilken styringstilgang, det bruges indenfor – om det er inden for New Public Management, New Public Governance tænkning eller det, jeg vil kalde et Big Society styring. I New Public Management bliver samskabelse brugt som legitimering og for at dække over en mangel på reelle forandringer. Her er der også tale om en manglende forståelse for, hvad samskabelse kunne føre til – og hvilke potentialer, der ligger i samskabelse.

 

Du taler om en ny styringstænkning, som du kalder Big Society styring – hvad ligger der i det?


Big Society styring eller volunteerism har fået navn efter David Camerons projekt i UK. Her bliver samskabelse meget mekanisk – det foregår ved at der gennemføres store offentlige besparelser, som tvinger borgerne til at tage ansvar og selv overtage produktion af offentlig velfærd. Borgerne bliver tvunget til at samskabe gennem omstændigheder og politik. Det sker ikke frivilligt, men fordi der ikke er noget alternativ, når velfærdsydelsen ikke længere bliver stillet til rådighed hverken af markedet eller af det offentlige. Det er en vanskelig udvikling, som kan føre til en de-professionalisering af velfærdsydelserne. Vi har ikke nok empirisk viden om denne form for styring. men jeg kan se, at det er en tendens – og den er foruroligende.

 

Så hvordan skal vi se på samskabelse?


Det er vigtigt at have den politiske dimension med, når vi taler om samskabelse. I stedet for bare at tale om at det er processer, hvor mange forskellige interessenter samarbejder, skal vi se det som demokratiske beslutningsprocesser. I praksis bliver de demokratiske aspekter af samskabelse behandlet forskelligt: Nogle hilser dem velkomne, andre ignorerer dem og atter andre frygter dem, fordi det betyder, at de taber magt og kontrol.

 

Hvordan ser du forskningens rolle?


Det er vigtigt, at vi som forskere hele tiden er i dialog med de empiriske resultater. Samskabelse bliver ved med at udvikle sig og være et levende begreb, som betyder forskellige ting for forskellige mennesker forskellige steder. Der er behov for empirisk forskning, som sammenligner samskabelsesinitiativer på tværs af sektorer og lande. Forskningen skal give indsigt i, hvilken type økonomiske, sociale og politiske værdier, forskellige typer af samskabelse kan fremme. For eksempel har jeg i min empiriske forskning identificeret et ’glasloft’, der stod i vejen for, at forældre kunne samskabe i svenske børneinstitutioner. Men det er jo kun baseret på én sektor. Der kunne man undersøge flere sektorer og fx se på, hvordan forskellige institutionelle faktorer spiller ind. Det ville være oplagt at sammenligne Danmark og Sverige, som jo begge er højt udviklede velfærdssamfund.

 

Om Victor Pestoff

 

  • Victor Pestoffs forskningsinteresse er civilsamfundet og demokratisering af velfærdsstaten. Han  har startet den anden bølge af forskning i samskabelse - sammen med bl.a. Alford, Brandsen, Bovaird og Osborne.  
  • Pestoff har gennemført en række empiriske forskningsprojekter inden for samskabelse og forfattet en lang række bøger og artikler inden for området.
  • Han er professor ved Ersta Sköndal Högskola i Stockholm og er netop blevet udnævt til adjungeret professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC.
  • For øjeblikket udfører Pestoff et forskningsprojekt i Japan, hvor han undersøger den japanske model for samskabelse inden for sundhed og ældreomsorg.

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail