Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Små beløb kan flytte meget

 Den største udfordring i borgerbudgetter er at give slip på pengene – og tro på, at de lokale beboere kan selv


En række danske kommuner eksperimenterer i disse år med participatory budgetting, på dansk borgerbudgetter. Beboerne i et lokalområde får en pose penge til det, de mener er vigtigst i deres område. Idéen er at få de lokale ildsjæle og det lokale engagement til at blomstre. Metoden stammer oprindelig fra Latinamerika – og har siden bredt sig bl.a. til England og Sydeuropa.

 

Gang i ildsjælene

Odense og Hedensted er to af de danske kommuner, der eksperimenterer med borgerbudgetter på lidt forskellig vis. Hedensted har stillet en pulje til rådighed på i alt 60.000  kr., som de 29 lokalområder kunne søge om til lokale projekter.

 

I Odense udvalgte man to lokalområder, nemlig Dalum og Bolbro, som i 2014 fik hver 100.000 kr. til at udvikle lokalområdet. Princippet er, at pengene fordeles gennem en demokratisk proces: Beboerne udarbejder forslag, som alle i lokalområdet har mulighed for at stemme på. De forslag, der får størst opbakning, bliver realiseret.

 

Selvom modellerne er lidt forskellige i de to kommuner, er erfaringerne på mange måder ens: Borgerbudgettering en god måde at engagere lokale borgere, som ikke normalt deltager gennem formelle kanaler som fx lokalråd. Ildsjælene slipper for at søge puljer - borgerbudgetter gør det nemmere at realisere gode idéer lokalt.   

 

Nye netværk

-Pengene har givet liv til så mange lokale projekter! Det er lykkedes at engagere nye mennesker lokalt og skabe nye netværk, som lever videre, fortæller landdistriktskoordinator Susanne Ernst fra Hedensted Kommune. Ifølge hende er erfaringerne i Hedensted Kommune meget positive:

 

- Det er helt fantastisk. Vi oplever, at fordi de lokale beboere bliver taget så alvorligt og får muligheden for at skabe noget til det fælles bedste, så tager de virkelig ansvar, siger landdistriktskoordinatoren. Hun fortæller bl.a. om, hvordan beboerne på Hjarnø fik opgraderet øens internetforbindelse, fordi en gruppe beboere gik sammen.

 

Engagerede børn

 Begge kommuner har erfaret, at borgerbudgetter er velegnede til at engagere børn og unge – måske fordi der er kort fra idé til handling. Det er nemt at se, hvad engagementet kan føre til.

I Dalum var budgetprocessen åben for børn fra 10 år og op – og to af de projekter, der vandt, var særligt til børn og unge: En bålhytte på skolens areal og en skater-bane. Ifølge arkitekt og udviklingskonsulent, Dorte Mariager, gik de lokale børn og unge meget aktivt ind og lavede lobby-arbejde for deres projekter. Ligesom de unge efterfølgende selv har stået for at administrere pengene og styre byggeriet af skaterbanen.

 

Svært at give slip

 Både i Hedensted og Odense har det været vanskeligt for beslutningstagerne at give slip på pengene uden at vide, hvad de bliver brugt til. Dorte Mariager understreger, at borgerbudgetter stiller krav til kommunen om at arbejde på en anden måde:

 

-Der er brug for nogle andre processer end de sædvanlige, hvor penge fx bliver delt ud fra en pulje og ansøgerne skal vente i månedsvis på svar. Det tager for lang tid i de kommunale rammer, fastslår hun.

 

 Projektlederen peger desuden på, at det er vigtigt at være præcis ift. kommunens rolle i projekterne:

 -Det er vigtigt at formulere præcise kriterier fra starten. I Bolbro opstod der problemer, da en gruppe lokale beboere fik 100.000 kr. til en bevægelsespark, der kostede 1,5 mio. kr. i alt. Det har efterfølgende givet mange frustrationer, fordi beboerne ikke var i dialog med kommunen og håbede, at de kunne få de resterende penge af kommunen, fortæller hun.

 

Parat til en ny runde

 Selv om der har været udfordringer, er erfaringerne først og fremmest positive. Og både i Hedensted og Odense Kommune lægger de an til en ny runde borgerbudgetter. I Hedensted overvejer politikerne, om metoden kan udbredes til også at omfatte en del af driftsbudgettet. I Odense er der denne gang afsat 200.000 kr. pr. lokalområde – og ambitionen er at berige processen ved at lade beboerne trække på et lokalt ekspertpanel, der kan hjælpe med at løfte og kvalificere idéerne.

 -Vi lægger et lag mere på i næste runde. Idéen er, at det skal handle om at gøre lokalområdet til et bedre sted at bo – og ikke kun om en ny legeplads, slutter Dorte Mariager fra Odense Kommune.

 

 

 Gode råd

 

Susanne Ernst og Dorte Mariager har disse gode råd til andre, der vil arbejde med borgerbudgetter:

 

Tro på, at den enkelte borger tager ansvaret

Respektér, at de lokale beboere ved bedst, hvad de har brug for

Lad ikke processen køre i det uendelige, så taber alle pusten

Giv tid – alle skal vænne sig til en ny måde at arbejde på. Evaluér først efter tre år.

 

 

Ifølge Kjell-Åke Erikson fra SKL, som har studeret borgerbudgettering i hele verden, lykkes borgerbudgetter bedst når:

 

Politikerne har mod til at lade borgerne administrere en pose penge

Processen er tydelig, gennemsigtig og åben for alle

Budgetprocessen faciliteres på en troværdig måde

Der er ressourcer til information og kommunikation

 

> Læs mere om borgerbudgetter i Hedensted Kommune her

 

> Læs mere om borgerbudgetter i Odense her

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail