Skip to content

02 | 2024

Inspiration til lokalt klimaengagement

Fjernvarme, repaircafé, byttecontainere, delebil og elcykler. Det er nogle af de klimatiltag, som er kommet i stand i Klimalandsbyen Vandel. Vejle Kommune har indtaget en rolle som katalysator for borgernes klimahandling ved hjælpe de aktive beboere i et lokalområde med at få gang i de klimatiltag, der giver mening lokalt. Inspirationskataloget samler erfaringer, metoder og læring fra Klimalandsbyen Vandel.

12 | 2023

Vilde problemer og stedbaseret samskabelse

'Stedbaseret samskabelse - hvad kræver det af kommunale medarbejdere?' - det er titlen på Anne Tortzens kapitel i bogen 'Vilde problemer - værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører', som er redigeret af Sigge Winther Nielsen. Bogen rummer en række bidrag af både teoretisk og mere praktisk art til at begribe og arbejde med vilde problemer.

12 | 2023

Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?

Ny antologi undersøger, om frivillighed gør samfundet bedre. Sammen med Helle Hygum Espersen fra Vive og Linda Lundgaard Andersen fra RUC har Anne Tortzen bidraget med kapitlet 'Nyere deltagelsesformer i det frivillige engagement'. Kapitlet handler om tre typer ad hoc frivillighed i form af samskabelse, stedbaseret frivillighed og digital frivillighed.

10 | 2023

Hvordan gør vi grøn omstilling til en fælles indsats?

Det spørgsmål stiller Anne Tortzen i et indlæg i det nyeste nummer af bladet Teknik & Miljø. I artiklen besvarer hun fem centrale spørgsmål med udgangspunkt i sin nyeste bog 'Klima, demokrati og samskabelse'. Blandt andet: Hvorfor er det vigtigt at se klimaudfordringerne i et demokratisk perspektiv? Hvad skyldes lokal modstand mod klimatiltag som fx vindmøller - og hvad kan medarbejderne gør for at håndtere konflikterne?

10 | 2023

Vilde problemer – organisationspsykologisk set

I artiklen 'Vilde problemer - fra et organisationspsykologisk perspektiv' zoomer Anne Tortzen sammen med kollegerne Manon de Jongh og Morten Svalgaard Nielsen ind på fænomenet ’vilde problemer’ og de betingelser for styring og ledelse, der følger med - set fra et organisationspsykologisk perspektiv. Artiklen giver desuden nogle konkrete bud på, hvordan kreative og kunstneriske greb kan bruges til at understøtte et nyt mindset og nye kompetencer til at håndtere vilde problemer. Artiklen er udkommet i tidsskriftet Erhvervspsykologis temanummer om 'Vilde problemer'.

10 | 2023

Borgersamlinger – demokratisk og psykologisk set

Kan vi løse komplekse udfordringer med borgersamlinger? Det spørgsmål diskuterer Anne Tortzen og Manon de Jongh fra et demokratisk og et psykologisk perspektiv. En pointe er, at der er psykologiske dynamikker på spil i borgersamlinger, som både påvirker processen og resultatet. Kapitlet er et bidrag til bogen 'Ledelse af transformationer på kanten', som er redigeret af Christa Breum Amhøj og Morten Svalgaard Nielsen og indeholder 14 kreative og regenerative metoder.

09 | 2023

Borgernes engagement og handlekraft er afgørende

Den grønne omstilling udfordrer de traditionelle planprocesser. Kommunerne skal i gang med at nytænke dialog og samarbejde med borgere i en mere samskabende retning. Udgangspunktet er, at de lokale borgere ofte ikke oplever de formelle planprocesser som retfærdige og gennemsigtige. Det er hovedpointerne i Anne Tortzen og Annika Aggers indlæg i Byplan Nyt.
Anne Tortzen holdt desuden oplæg på Byplanmødet 2023 i Aarhus om 'Demokrati og planlægning - hvad er på spil?'

06 | 2023

Grøn omstilling kræver et opgør med gammeldags borgerinddragelse

Interview med Anne Tortzen i Kommunen.dk om pointer fra bogen 'Klima, demokrati og samskabelse'. Et citat fra artiklen: "Vi har brug for en helt ny måde at tænke proces og indtænke samskabelse på. Kommunerne skal i meget højere grad indtage en rolle som fødselshjælper for de grønne initiativer og slippe de fasttømrede beslutningsprocesser og styringsbehov".

06 | 2023

Muligheder og udfordringer i digital inddragelse

Gi Mening er en ny norsk app, designet som en kanal til at inddrage unge. I artiklen 'A Rapid Feedback App: Possibilities and Pitfalls for Extended Democracy' undersøger Anne Tortzen sammen med to norske forskere, hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i denne form for borgerinddragelse.

06 | 2023

I Odense fører byrådet politik med ørerne

I denne artikel ser Danske Kommuner ser nærmere på Odenses ambitiøse borgerinddragelsesprojekt 'Velfærdens Fundament', hvor 25.000 borgere har været med til at prioritere midler til deres lokalområde. Anne Tortzen medvirker som ekspert i artiklen.
Back To Top