Skip to content

12 | 2023

Vilde problemer og stedbaseret samskabelse

'Stedbaseret samskabelse - hvad kræver det af kommunale medarbejdere?' - det er titlen på Anne Tortzens kapitel i bogen 'Vilde problemer - værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører', som er redigeret af Sigge Winther Nielsen. Bogen rummer en række bidrag af både teoretisk og mere praktisk art til at begribe og arbejde med vilde problemer.

12 | 2023

Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?

Ny antologi undersøger, om frivillighed gør samfundet bedre. Sammen med Helle Hygum Espersen fra Vive og Linda Lundgaard Andersen fra RUC har Anne Tortzen bidraget med kapitlet 'Nyere deltagelsesformer i det frivillige engagement'. Kapitlet handler om tre typer ad hoc frivillighed i form af samskabelse, stedbaseret frivillighed og digital frivillighed.

10 | 2023

Vilde problemer – organisationspsykologisk set

I artiklen 'Vilde problemer - fra et organisationspsykologisk perspektiv' zoomer Anne Tortzen sammen med kollegerne Manon de Jongh og Morten Svalgaard Nielsen ind på fænomenet ’vilde problemer’ og de betingelser for styring og ledelse, der følger med - set fra et organisationspsykologisk perspektiv. Artiklen giver desuden nogle konkrete bud på, hvordan kreative og kunstneriske greb kan bruges til at understøtte et nyt mindset og nye kompetencer til at håndtere vilde problemer. Artiklen er udkommet i tidsskriftet Erhvervspsykologis temanummer om 'Vilde problemer'.

10 | 2023

Borgersamlinger – demokratisk og psykologisk set

Kan vi løse komplekse udfordringer med borgersamlinger? Det spørgsmål diskuterer Anne Tortzen og Manon de Jongh fra et demokratisk og et psykologisk perspektiv. En pointe er, at der er psykologiske dynamikker på spil i borgersamlinger, som både påvirker processen og resultatet. Kapitlet er et bidrag til bogen 'Ledelse af transformationer på kanten', som er redigeret af Christa Breum Amhøj og Morten Svalgaard Nielsen og indeholder 14 kreative og regenerative metoder.

06 | 2023

Muligheder og udfordringer i digital inddragelse

Gi Mening er en ny norsk app, designet som en kanal til at inddrage unge. I artiklen 'A Rapid Feedback App: Possibilities and Pitfalls for Extended Democracy' undersøger Anne Tortzen sammen med to norske forskere, hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i denne form for borgerinddragelse.

04 | 2023

Klima, demokrati og samskabelse

'Klima, demokrati og samskabelse' er titlen på en ny bog om, hvordan kommunerne kan være katalysatorer for det klimaengagement, der findes hos borgere og lokalsamfund. I bogen giver Anne Tortzen og Annika Agger nogle bud på, hvordan vi bedst understøtter en grøn omstilling med demokratiske processer. Gennem konkrete eksempler beskriver bogen, hvad de kommunale medarbejdere kan gøre for at facilitere lokalt engagement, samarbejde og klimahandling.

08 | 2022

CfB bidrager til ny bog om ledelse af offentlig innovation

'Demokratisk innovation gennem stedbaseret samskabelse' hedder det kapitel, Anne Tortzen har skrevet sammen med Annika Agger i den nye bog om ledelse af offentlig innovation. I kapitlet undersøger de et aktuelt eksempel på stedbaseret samskabelse, nemlig Få det fikset, som er et borgerbudget-initiativ i Kalundborg Kommune. Kapitlet analyserer potentialer og udfordringer i kommunens dobbelte ambition om på én gang at opnå demokratisk og organisatorisk innovation gennem Få det fikset projektet.

05 | 2022

Ny artikel: ‘Co-production on the inside’

I denne artikel undersøger Anne Tortzen og Annika Agger, hvordan 'frontline samskabere' i en dansk kommune italesætter og arbejder med samskabelse - og hvordan styring, ledelse og organisering påvirker deres arbejde. Artiklen er netop udkommet i tidsskriftet Local Government Studies.

02 | 2022

Bog om nordiske perspektiver på samskabelse og frivillighed

Ny bog redigeret af professor Bjarne Ibsen om nordiske perspektiver på frivillighed og samskabelse.
Sammen med Helle Hygum og Linda Lundgaard Andersen har Anne Tortzen skrevet et kapitel om muligheder og udfordringer i den danske samskabelsesbølge: 'Civil society organisations and municipalities in changing times - potentials and pitfalls in the collaborative turn'

02 | 2022

Artikel om digital samskabelse

Det seneste nummer af tidsskriftet Academic Quarter har samskabelse som tema. Anne Tortzen har en artikel med om digital samskabelse med empiriske eksempler fra Reykjavik og Barcelona.
Back To Top