Skip to content

Faglige netværk

Eksempler

Eksempler

Gladsaxe Kommune: Minikursus om at arbejde med et samskabende mindset

Minikursus for ca. 30 medarbejdere  i By & Miljø-forvaltningen, der arbejder med borgerinddragelse og samskabelse. Oplæg, øvelser og reflektion om ‘markante borgere’, rollen som ekspert og facilitator og metoder til at arbejde med et samskabende mindset i praksis.


Vordingborg Kommune: Kursus for nøglemedarbejdere om inddragelse og samskabelse

Kompetenceforløb over tre dage på for ca. 30 medarbejdere på tværs af kommunen med fokus på fælles sprog, procesledelse, design af inddragende processer og organisering og ledelse. Formålet er at styrke kommunens samskabelses-indsats gennem at uddanne nøglemedarbejdere til at blive kulturbærere i kommunens bevægelse ‘Fra myndighed til partner’.

En analyse, som CfB har udført for Vordingborg Kommune viste, at kommunens samskabelsesindsatser foregår spredt og forholdsvis tilfældigt. Indsatserne er i høj grad båret af enkelte medarbejdere og ledere, som har erfaringer og kompetencer på feltet og som indtager en central rolle som brobyggere til aktører udenfor kommunen.

Nøglemedarbejderne er ’ubevidst kompetente’ og målet med kompetenceforløbet er at gøre dem ’bevidst kompetente’ ved at understøtte deres praksis med begreber, refleksion og læring. I forløbet arbejder deltagerne med et fagligt-personligt udviklingspunkt og afprøver nye arbejdsmåder på en øvebane, de selv udpeger. På kurset knytter opbygger de desuden et netværk på tværs af forvaltninger, som kan understøtte deres arbejde med samskabelse og inddragelse.


Hillerød Kommune: Kompetenceforløb om samskabelse og borgerinvolvering

Kompetenceforløb over 6 dage for ca. 20 medarbejdere fra Job, Social og Sundhed. Formålet var at understøtte og kvalificere forvaltningens involvering af og samarbejde med borgere gennem fælles kompetenceudvikling, læring og erfaringsudveksling mellem nøglemedarbejdere på tværs af områderne.

Kompetenceforløbet sigtede mod at løfte medarbejdernes kompetencer både når det gælder håndtering af organisationen og selve samarbejdsprocesserne. Deltagerne arbejdede med samskabelse og inddragelse fra et styringsperspektiv, et organisationsperspektiv samt med design og ledelse af konkrete processer.

Forløbet blev tilrettelagt som en kombination af viden, reflektion over egen praksis og træning. Alle deltagere arbejdede med et personligt udviklingsprojekt og brugte hinanden som sparringspartnere to og to.


Slagelse Kommune: Netværk om landdistriktsudvikling og samskabelse

Netværk for ca. 20 medarbejdere fra alle kommunens centre, som arbejder inden for feltet og som har lyst til og behov for at udvikle deres praksis sammen med andre.

Netværket var tænkt som et rum for videns- og erfaringsdeling mellem medarbejdere, som arbejder med samskabelse og landdistriktsudvikling på tværs af faglige områder. Målet var, at medarbejderne i netværket dels skulle fungere som ressourcepersoner/ambassadører for arbejdet med samskabelse ift. deres ”bagland”, dels være brobyggere til medarbejdere i kommunens øvrige centre.

Center for Borgerdialog stod for at tilrettelægge og gennemføre seks netværksmøder i løbet af et år med faglige oplæg og sparring, cases og besøg i forskellige lokalområder. CfBs rolle var at designe og facilitere netværksmøderne samt at levere det relevante faglige input. Medlemmerne af netværket bidrog med erfaringer, viden og eksempler fra deres daglige praksis. Netværket fortsætter nu med interne tovholdere.
Læs artikel om netværket her


Solrød Kommune: Kursus: Bliv bedre til at inddrage og samskabe!

Kursus for ledere og medarbejdere over to moduler med fokus på fælles sprog, at arbejde med et samskabende mindset og rammesætning af involverende processer. På kurset arbejder deltagerne samtidig med deres egen fagligt-personlige udvikling og prøver nye metoder og tilgange af på øvebaner, som de selv udpeger.


Gladsaxe Kommune: Læringsværksteder om samskabelse

Facilitator på værksteder for medarbejdere i By & Miljø, som arbejder med samskabelse. Formålet var at kvalificere arbejdet med samskabelse ved at etablere et læringsrum med mulighed for reflektion og sparring fra kolleger på konkrete opgaver.


Masterclass om værdi og måling af samskabelse i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon

Hvilken værdi kan vi forvente at få ud af samskabelse – og hvordan kan vi måle og dokumentere den? Masterclass for medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. To dage med oplæg, cases og øvelser med udgangspunkt i forskningsreview om værdi af samskabelse udarbejdet af Agger, Tortzen og Rosenberg.
Læs reviewet her.


Esbjerg Kommune: Kursus for medarbejdere: Bliv bedre til at involvere og samarbejde med borgere!

Kursus for medarbejdere fra beskæftigelsesområdet: Borgerinddragelse og samskabelse på dagsordenen, rollen som facilitator og værktøjer til inddragelse en-til-en.


Gladsaxe Kommune: Kompetenceforløb om samskabelse på by- og miljøområdet

Kompetenceforløb for ca. 20 medarbejdere i by- og miljøforvaltningen i form af fire workshops. Forløbets formål var at styrke medarbejdernes ‘inddragelsesfaglighed’ og give dem redskaber til at analysere muligheder og udfordringer og tilrettelægge velovervejede inddragelses- og samskabelsesprocesser. Faglige oplæg, reflektion over egne cases med fokus på bl.a. rammesætning og design, rolle-udfordringer og  organisatorisk og ledelsesmæssig understøttelse af samskabende processer.


Ringsted Kommune: Netværk om borgerinddragelse

Netværk for ca. 20 medarbejdere på tværs af kommunens centre. I alt syv møder i løbet af et år: Faglige oplæg om borgerinddragelse og facilitering af dialog, erfaringer og cases, udvikling af fælles tjeklister og dialog med ledelsen om organisatorisk understøttelse af borgerinddragelse. Netværket fortsætter med kommunale tovholdere.


Odense Kommune: Netværk for en samarbejdsparat kommune

Netværk for medarbejdere på tværs af forvaltninger for at understøtte kommunens civilsamfundsstrategi. Fælles sprog og begreber om frivillighed og samskabelse, besøg i forskellige dele af forvaltningen og refleksion over konkrete erfaringer med og udfordringer i samarbejde med civilsamfundet og hvordan de kan håndteres.


Vejdirektoratet: Kursus i bedre borgermøder

Endags kursus for udvalgte medarbejdere om bedre borgermøder. Oplæg, cases og fælles refleksion om udvikling af bedre borgermøder i Vejdirektoratet.


Vi tilbyder:

Back To Top