Syv internationale tendenser

CfB har kortlagt, hvordan byer arbejder med at inddrage og samarbejde med deres indbyggere.
Her får du syv aktuelle strømninger

Hvad har Reykavik, Madrid og Glasgow tilfælles? Jo det er byer, der arbejder med nye måder at involvere indbyggerne i udviklingen af deres by. Center for Borgerdialog har kortlagt borgerinddragelse og samskabelse i byer i den vestlige verden – og fundet frem til syv tendenser, der går på tværs af de vestlige storbyer – med lokale variationer, nemlig:

Borgerforslag
Borgerbudgetter
Co-creation – open innovation labs
Problem-orienterede indsatser – ‘minipublics’
Sted-baserede indsatser
Samskabelse af offentlig velfærd
Initiativer for at sikre transparens og mangfoldighed

De nye kanaler for borgerinvolvering har til formål at øge borgernes engagement og deltagelse i at udvikle deres by og deres lokalområde. Her får du et overblik over syv aktuelle strømninger, der udfolder sig i de vestlige storbyer:

Borgerforslag
Borgerforslag åbner mulighed for, at borgere kan fremsætte idéer forslag til fx byens udvikling, som andre borgere kan diskutere og stemme om via en elektronisk platform. Ideen er, at de forslag, der får størst opbakning behandles efterfølgende i det repræsentative, politiske system efter en fast procedure. Gennem muligheden for borgerforslag indføres et element af direkte demokrati, som sammenkobles med det repræsentative demokrati. Det sker med baggrund i teknologiske muligheder for ’digitalt demokrati’.

Borgerforslag blev indført i Reykavik i form af platformen ’Better Reykavik’ allerede i 2010 Senest er borgerforslag kommet højt på dagsordenen i to spanske byer, der har borgmestre fra partiet Podemos, nemlig Madrid i form af platformen ’Decide Madrid’ og i Barcelona.

Borgerbudgetter
Borgerbudgetter er på mange måder beslægtet med borgerforslag. Borgerbudgettering giver borgere mulighed for både at udvikle forslag og idéer fx til forbedring af deres lokalområde og få forslagene finansieret og realiseret. Borgerbudgetter (participatory budgetting) har desuden en længere en historie, der går tilbage til de Brasilianske favelaer i 1980erne.

Borgerbudgetter findes mange steder i Vesteuropa, men Portugal er et af foregangslandene i Europa. I byen Cascais udenfor Lissabon har man benyttet borgerbudgetter siden 2011, lægger 18% af investeringsbudgettet ud til borgerne – og lykkes med at involvere 30 % af byens indbyggere i afstemningen. Også storbyen Paris anvender borgerbudgetter.

Co-creation – open innovation labs
Idéen bag co-creation initiativer er at skabe platforme og mødesteder, hvor borgere/civilsamfund, virksomheder, forskere og offentlige medarbejdere kan bringes sammen for at udvikle nye, innovative løsninger. Her er fokus på at understøtte innovation, der kommer ’nedefra’ og er drevet af borgere eller andre aktører uden for den offentlige sektor. Mange af de konkrete initiativer fx i form af ’labs’, udspringer af Smart City projekter med støtte fra EU.

Eksempler er Amsterdam Smart City, som er blevet til i et samarbejde mellem en lang række forskellige parter, deriblandt bystyret i Amsterdam. Et tiltag under navnet Smart Citizen Lab, der bl.a. arbejder med at få Amsterdams borgere til at indsamle data, som kan benyttes til at udvikle byen. Edinburgh Living Lab i Skotland er en samarbejdsplatform, der har som mål at bringe forskere, den offentlige sektor, virksomheder og borgere/civilsamfund sammen for at co-designe, teste og implementere nye services, processer og produkter, der kan skabe social eller miljømæssig værdi i byen.

Problemorienterede indsatser (’minipublics’)
Indsatser, der sigter mod at løse komplekse samfundsmæssige udfordringer ved at bringe forskellige grupper af borgere sammen for at finde frem til fælles løsninger. Her sker det ud fra en ’deliberativ’ tankegang, dvs. at det er dialogen, før der træffes en beslutning, som er i højsædet. Almindeligvis forsøger man at dække alle interesser og synspunkter omkring en sag ind ved at sammensætte såkaldte ’minipublics’, der sammensættes efter en repræsentativ logik, da de skal fungere som offentligheder i ’miniformat’, der afspejler den store offentlighed. ’Minipublics’ kan have form af fx borgerpaneler eller borgerjuryer eller borgerråd’, der typisk mødes ansigt-til-ansigt.

I projektet ’We are Moleenbeck’ har bydelen Molenbeek i Bruxelles forsøgt at finde nye veje til at løse radikaliseringsudfordringen. Der blev nedsat et borgerpanel bestående af 112 tilfældigt udvalgte borgere fra bydelen, som fik til opgave at komme med forslag til, hvilke tiltag, der var brug for at begrænse radikalisering blandt unge muslimer i bydelen. I Australien har tilgangen med ’minipublics’ bl.a. været benyttet til at udvikle en politik for børns trivsel ved at vende den politiske proces på hovedet og bede et panel af borgere komme med deres bud som input til den politiske proces.

Sted-baserede indsatser
De sted-baserede indsatser er funderet i en holistisk tilgang til komplekse udfordringer. Fokus er et lokalt, geografisk afgrænset område – og tilgangen retter sig mod at løse lokale udfordringer ved at bringe de berørte og relevante parter sammen og understøtte, at de sammen udvikler lokalområdet. Det lokale fokus er ofte kombineret med en empowerment-forståelse, der sigter mod at mægtig- og myndiggøre lokale borgere til selv at formulere deres drømme, behov og udfordringer i lokalområdet og understøtte dem i at løse dem i fællesskab.

I Glasgow arbejder ni sårbare lokalområder med den sted-baserede tilgang under overskriften ’Thriving places’. I Malmø blev den sted-baserede tilgang benyttet i den udsatte bydel Rosengården til at involvere unge piger med anden etnisk baggrund i udvikling af deres bydel i projektet ’Red rose carpet initiative’. En gruppe piger med anden etnisk baggrund fik ’job’ som by-udviklere i en periode og skulle stå for kommunikation med deres venner og bekendte i lokalområdet om udvikling af et hænge-ud-sted lokalt, som piger også havde lyst til at bruge

Samskabelse af velfærd
Grundtanken i samskabelse er at etablere samarbejder på tværs af de samfundsmæssige sektorer, der traditionelt har været adskilt, nemlig det offentlige, civilsamfundet og virksomhederne. Der er tale om en styringsforståelse, hvor det offentlige opnår legitimitet ved at prioritere, planlægge og producere velfærd i et samarbejde med eksterne parter, herunder borgerne. Det betyder fx, at offentlige politikere og medarbejdere ikke arbejder for, men sammen med, borgerne. Samskabelsesinitiativer er almindelige inden for så forskellige områder som lokal udvikling, trivsel og ensomhed og sundhed.

Inden for sundhedsvæsenet har Skotland igangsat et strategisk initiativ for at fremme samskabelse i form af ’Co-production of Health and Wellbeing in Scotland’ og her finder vi en række eksempler på samskabelsesinitiativer, der sigter mod at inkludere patienter, brugere og pårørende som med-skabere af indsatsen. Også i Sverige finder vi en række indsatser for at gøre brugere og patienter til medskabere af sundhed og trivsel.

Initiativer for at sikre transparens og mangfoldighed
Transparens handler om at sikre borgerne mulighed for at få indblik i den offentlige sagsbehandling og de politiske beslutninger. Mens lige adgang handler om mangfoldighed i form af adgang for alle grupper af borgere til deltagelse og indflydelse i de demokratiske processer. Her er tale om en slags ’metaindsatser’, der iværksættes for at kvalificere de øvrige seks tendenser.

Særligt i sydeuropæiske lande som Spanien og Italien er befolkningens tillid til de offentligt ansatte medarbejdere og de valgte politikere meget lav, og spørgsmålet om transparens i de offentlige beslutninger, budgetter og sagsbehandling et vigtigt spørgsmål.

Både i Barcelona og Madrid står transparens højt på dagsordenen for bystyret, som er optaget af at løfte demokratiet. Begge steder har bystyret valgt at etablere en elektronisk platform, der giver borgerne mulighed for at følge med i fordeling af udgifter og implementering af planer og projekter på lokalt niveau. I Barcelona har bystyret desuden særlig bevågenhed på at opnå mangfoldighed i inddragelsen af borgerne. Der er udarbejdet en politik og fastsat en række målsætninger for at opnå større forskellighed og få alle grupper med i de demokratiske processer. Også i Skotland er der bevågenhed om lige adgang til deltagelse og indflydelse for forskellige grupper af borgere, bl.a. i forskningsprojektet ’Hard to reach – or easy to ignore?’

Virker det?
De syv tendenser er fremkommet gennem desk-research og bygger dermed på officielle kilder. Kilder, som erfaringsmæssigt kan være tilbøjelige til at tegne et ‘glansbillede’ af indsatserne. Om indsatserne så også virker efter hensigten er en anden sag, som vil kræve langt dybere undersøgelse. Den foreløbige konklusion er, at der er masser af inspiration at hente i de vestlige byer, når man vil udvikle dialog og samarbejde med borgere.