Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Ny Viden

Vi lader de fagprofessionelle i stikken!

Også i Finland skyller samskabelses-bølgen hen over den offentlige sektor. I en dugfrisk PhD sætter den finske forsker Sanna Tuurnas fokus på de fagprofessionelles rolle i samskabelse. Hendes forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere er helt centrale i samskabelse, men at de ofte får alt for lidt understøttelse fra organisationen og ledelsen.

 

Center for Borgerdialog har interviewet Sanna Tuurnas om hovedpointerne i hendes forskning og hvad vi kan bruge den til i en dansk sammenhæng.

 

Hvorfor er det interessant at se på de fagprofessionelles rolle i samskabelse?

Min forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere på mange måder er nøglen, hvis offentlige organisationer vil samskabe med borgere og civilsamfund. Så hvis vi vil have mere og bedre samskabelse, er det her, vi skal sætte ind. Og det tror jeg gælder i alle de nordiske velfærdssamfund, hvor de fagprofessionelle medarbejdere har en central position. Vi har en forståelse af, at når fagprofessionelle viger tilbage for samskabelse, skyldes det, at de ikke vil slippe den magt, der ligger i rollen som ekspert. Med forskningsprojektet vil jeg gerne nuancere dette billede og give mere præcise svar på, hvad der holder de fagprofessionelle medarbejdere tilbage og hvordan de kan understøttes bedre i at samskabe.

 

Hvad er de vigtigste forhindringer for at de fagprofessionelle medarbejdere kan lykkes med at samskabe velfærden sammen med borgerne?

Samskabelse handler ikke kun om relationen mellem de fagprofessionelle medarbejdere og nogle borgere eller frivillige. Vilkårene for at samskabe afhænger af den arbejdssammenhæng, de fagprofessionelles befinder sig i. Og det indbefatter også det interne samarbejde mellem de fagprofessionelle på tværs i organisationen og ikke mindst de rammer og vilkår, ledelsen og organisationen har lagt til rette i forhold til at samskabe. Samarbejde på tværs i organisationen mellem fagprofessionelle kan være befordrende for samskabelse, hvis de lykkes med at lære af hinanden. Men det kan også være en forhindring, hvis det foregår i konkurrencepræget miljø med stort arbejdspres – så er der ikke overskud til samskabelse.

 

Det sker ofte, at ledelsen lader de fagprofessionelle i stikken, når det handler om samskabelse. Sådan at forstå, at medarbejderne ikke får den ledelsesmæssige og organisatoriske understøttelse, der skal til for at kunne arbejde samskabende. Et eksempel: Medarbejdere, der er underlagt resultatmål, har ikke særlig gode muligheder for at agere frit og borgerne få indflydelse. I stedet for at samskabe vil de være tilbøjelige til at ’skumme fløden’ for at nå deres resultatmål.

 

Hvilke resultater i din forskning har overrasket dig mest?

Jeg er blevet overrasket over, i hvor høj grad samskabelse handler om læring. Faktisk er den største forhindring for samskabelse ikke, at de fagprofessionelle medarbejdere ikke vil dele eller afgive den magt, de har som eksperter. Den største barriere er, at de simpelthen ikke ved, hvordan de skal arbejde på en anden måde. De mangler de redskaber og den kulturelle forståelse, der skal til. Derfor er samskabelse først og fremmest et spørgsmål om læring.

 

Hvilke råd har du til ledere, som gerne vil understøtte samskabelse?

De skal give plads til læring – og være åbne over for at benytte de fagprofessionelles erfaringer og viden. For eksempel ved at sætte pilotprojekter og eksperimenter i gang – gerne på tværs af faggrupper, så medarbejderne kan lære af hinanden. I et af de projekter, jeg undersøgte, lærte medarbejderne inden for det sociale område rigtig meget af at arbejde sammen med kolleger fra unge- og kulturområdet, som fra starten havde en mere samskabende tilgang.  Ledelsen skal tage alvorligt, at samskabelse ikke er noget ’man bare gør’ – det kan den gøre ved at lytte til, hvilke udfordringer, de fagprofessionelle medarbejdere oplever i praksis og så vidt muligt gøre brug af deres forslag.

 

Ledere, der vil fremme samskabelse, skal desuden sørge for, at fordelingen af roller og ansvar mellem de involverede parter bliver forhandlet og klarlagt. Min forskning peger på, at der er større chance for at lykkes med samskabelse, når alle er klar over, hvilken rolle, de skal spille og hvilket ansvar, de har. Det så jeg fx i et projekt, hvor frivillige borgere tager rollen som mediator mellem kriminelle og deres ofre. Det var et vellykket samskabelsesprojekt, bl.a. fordi både socialarbejdere, politi og frivillige var helt på det rene med, hvilken rolle de hver især skulle udfylde.

 

Har du et bud på, hvornår det er klogt at samskabe – og hvornår man skal lade være?

I Finland er der meget ’hype’ om samskabelse i øjeblikket – og det handler ikke kun om offentlige besparelser. Det er et ønske om at udvikle en ny måde at samarbejde med borgene på. Men vi skal passe på med hovedløst at sætte en masse samskabelses processer i gang. Nogen gange glemmer vi at overveje, hvad det er, vi vil opnå med at samskabe. Og det er nødvendigt at bruge kræfter på, hvis samskabelsen skal lykkes godt. Hvis der ikke er de ressourcer, den kultur og den kapacitet i organisationen, som skal til for at understøtte samskabelse, skal vi lade være.

 

 

Fakta om PhD projektet og Sanna Tuurnas

Sanna Tuurnas forsvarede sin PhD i maj 2016 ved Tampere Universitet, Finland. I PhD projektet har hun fulgt tre konkrete samskabelsesprojekter i Tampere, Finlands næststørste by med fokus på, hvordan samskabelse ændrer de fagprofessionelle medarbejderes praksis. Sanna forsker i samskabelse og offentlig ledelse.

> Upload Sannas PhD afhandling ”The Professional Side of Co-Production” her

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail