Viden og inspiration

Hvert år udgiver V-Dem Institute, Gøteborg Universitet, en rapport over demokratiets tilstand i verden. Rapporten fra 2025 har overskriften '25 Years of Autocratization – Democracy Trumped? Den viser, at det står dårligt til for demokratiet. Antallet af demokratiske stater er for nedadgående og for første gang i 20 år er der flere autokratiske end demokratiske stater i verden. Rapporten er fuld af fakta om valg, ytringsfrihed m.v. i et internationalt perspektiv.

De danske forskere, Agger og Egsmose, har undersøgt Det danske klimaborgerting fra et designperspektiv. I en open access artikel i tidsskriftet Climate Policy konkluderer forskerne, at måden, et borgerting bliver tilrettelagt og designet og på, har afgørende betydning for, hvilken indflydelse borgerne har mulighed for at få. Det danske klimaborgerting var designet på en måde, der ikke gav deltagerne mulighed for at udfordre eller præge den politiske klimadagsorden.

'Giv et år' er et nyt koncept for frivillighed, hvor unge binder sig til at arbejde frivilligt i en bestemt organisation i et helt år. Denne model har bl.a. været brugt på Ungdomsøen og i Byens Hus i Gentofte. Social Respons har gennemført en evaluering, som bl.a. viser, at GEÅ giver de unge mulighed for reel indflydelse på den organisation, de arbejder frivilligt for - og for at danne fællesskaber.

Vores norske kolleger bidrager i disse år med vigtig forskning om samskabelse i en norsk kontekst. I udgivelsen 'Samskaping i Norge' har civilsamfundsforsker Haakon Trætteberg kortlagt samskabelse i Norge: Forekomst, historie, aktører og forskellig brug af begrebet. Mens antologien 'Alle skal med? - Samskaping som svar påvelferdsstatens utfordringer' samler en række cases og perspektiver fra en norsk kontekst.

Både i Danmark og Norge er mange fonde optaget af 'collective impact' som en måde at samskabe systemforandringer i alliancer med mange parter. Denne opsummering af viden på feltet giver en indføring i principper og metoder bag collective impact og hvordan denne samarbejdsform, der stammer fra en Nordamerikansk kontekst kan omplantes til de nordiske velfærdsstater.

Open access bog sætter fokus på alt det bøvlede ved samskabelse - og hvordan man kan overkomme det. 'Advancing co-creation in local governance - the role of coping strategies and constructive hybridization' er redigeret af de nordiske forskere Røiseland, Sørensen og Torfing . Bogen behandler de paradokser og krydspres, der kan opstå, når samskabelse skal foregå inden for traditionelle organisatoriske og styringsmæssige rammer.

Kirken er den tredje største jordejer her i landet, så det er helt oplagt at gå aktivt ind i biodiversitetsdagsordenen. Det har Aarhus Nordre Provsti gjort med projektet Fælles om biodiversitet. Et samskabelsesprojekt, der har som mål at øge biodiversiteten på kirkegårdene. CfB har fulgt samskabelsesprocessen og indsamlet læring.

Naturen, de fremtidige generationer, oprindelige folk - stemmer, der mangler i demokratiske processer. Kan vi forestille os et demokrati, der rækker ud over os? I rapporten 'More-than-human-governance experiments in Europe' beskriver organisationen Democracy Next erfaringer og metoder fra europæiske indsatser for at praktisere et udvidet demokrati med plads til flere stemmer.

'Samskabte Landskaber - En guide til at skabe bedre processer, helhedsorienterede planer og lokalt engagement i klima-, miljø- og landskabsprojekter' giver inspiration og værktøjer til samskabelse ved hjælp af fortællinger og kommunikation. Guiden giver bud på, hvordan myndigheder kan samarbejde på tværs og med borgere og aktører for at mobilisere og realisere et steds multifunktionelle potentialer. Den er et resultat af forskningspraksisprojektet, Lokale Landvindinger, hvor forskere fra Københavns Universitet samarbejder med en række kommuner.

Rapporten 'Hva vet vi om ledelse af kommuner, som samskaper - oppsummering av vesentlige temaer fra forskning og praksis' er den første rapport fra forskningsprojektet Samverdi, som undersøger, hvordan samskabelse påvirker administrativ og politisk ledelse i kommunerne. Forskningsprojektet skal give indspil til indsatsen 'Trondheimsløftet: Sammen skaper vi Trondheim'.

I denne rapport har We Do Democracy samlet et overblik over den deliberative bølge i Danmark. Rapporten formidler viden, data og læringer efter de første fem års borgerpaneler, borgersamlinger og borgerting.

Det skulle være så godt, men faktisk bliver civilsamfundet ofte 'en blind passager' i samskabelse med offentlige organisationer. Helle Hygum, chefanalystiker ved VIVE, har for nylig forsvaret sin PhD 'Civilsamfundet i den offentlige samskabelsesdagsorden', hvor hun viser, at frivillige organisationer ofte bliver inviteret til at være leverandører til en offentlig dagsorden fremfor ligeværdige partnere. Center for Borgerdialog har interviewet Helle om hovedpointer fra hendes forskning - og hvad praktikere kan bruge dem til.

Brobygning spiller en stor rolle, når kommunale medarbejdere og ledere vil mobilisere lokale parter og understøtte klimahandling. I artiklen 'At lede den grønne omstilling - kommunikation som katalysator for fælles klimahandling' undersøger Anne Tortzen og Annika Agger, hvad der skal til for at en kommune kan fungere som katalysator for lokal klimahandling. Artiklen bygger på to best practice cases, nemlig Klimalandsby Vandel og Møn Biosfære.

INVI, Institut for Vilde Problemer, har udviklet en model, som skal gøre det muligt at analysere vilde problemer. Ifølge INVI kan et vildt problem analyseres ud fra fire forskellige perspektiver i et kompas: nemlig: a. Er der usikkerhed om problemets årsager? b: Er der uklarhed om løsninger til problemet? c.: Er der forskellige holdninger? og d.: Spreder problemet sig over mange
sektorer og administrative niveauer?

Hvordan ser vilkårene ud for offentlige medarbejdere i år 2024 - og hvilke kompetencer har de brug for? Det har en gruppe forskere fra Birmingham University undersøgt i en engelsk kontekst. Forskerne sammenligner med år 2014, hvor de lavede samme undersøgelse - og understreger bl.a. at kravene er blevet større: Offentlige medarbejdere skal kunne arbejde i komplekse sammenhænge, understøtte relationer og trives med forskellighed.

Ambitionen med initiativet S4U er at eksperimenterer med innovativ inddragelse af unge - og samtidig udvikle de kommunale organisationer til at indgå i samskabende dialoger. Som et første skridt har vi undersøgt erfaringer og holdninger til unges medvirken i Lillestrøm og Drammen kommuner - og hvilke barrierer, der er. Desuden har vi samlet eksisterende forskning om inddragelse af unge i stedsudvikling.

Nysgerrighed er nøglen til at nå de unge. I stedet for at tænke, at de unge er 'svære at nå' skal kommunale medarbejdere være undersøgende og åbne over for det, der fylder i de unges liv - og først derefter forbinde det til en kommunal dagsorden. Det er en hovedpointe i Jakob Villadsens phd-afhandling om unges politiske engagement og dannelse set fra de unges perspektiv. CfB har interviewet Jakob om resultaterne og hvad vi kan bruge dem til.

Norske forskere fra Arbeidsforskningsinstituttet, AFI, har undersøgt unges demokratiske deltagelse i otte kommuner. De har anvendt en innovativ tilgang, hvor en gruppe unge har bidraget aktivt som 'medforskere'. I projektet har de kortlagt unges engagement - hvorfor medvirker de? Hvilke deltagelsesmuligheder bliver unge tilbudt - og hvad fører deres deltagelse til? Rapporten kommer desuden med 14 konkrete anbefalinger til at involvere unge med succes. Læs selv!

Norske forskere har kortlagt inddragelse af unge i norske kommuner: Hvordan foregår det - hvilke formelle og uformelle kanaler benyttes og hvilke barrierer og dilemmaer er forbundet med at involvere unge? Vigtige barrierer, fremhæver forskerne, er en tilbøjelighed hos beslutningstagerne til at se på unge som 'umodne' og 'inkompetente' ift. samfundsmæssige beslutninger - og en tendens til at inddrage sent i processerne.

Hvad skal der til for at borgerinddragelse bliver meningsfuld for unge? Norske forskere har samlet erfaringer fra Oslo med at inddrage unge i byudviklingen. Deres pointe er, at for de unge er meningsfuld deltagelse 'tyk' deltagelse, hvor de får mulighed for at deltage over længere perioder, bygge relationer til forvalterne, selv være aktive ift. at indhente viden og dokumentere og arbejde med ideer til, hvordan et fysisk område skal udvikle sig - og få tilbagemelding fra forvaltere og politikere på deres indspil.

Borgersamlinger om klima spørgsmål vinder frem - både i Danmark og internationalt. Organisationen KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) giver et internationalt overblik og samler erfaringer og forskning. om klimaborgersamlinger. KNOCAS hjemmeside er et godt sted at blive opdateret om, hvor der bliver holdt borgersamlinger, hvordan de er tilrettelagt og hvad de fører til.

Deltagelsestrapper og lokale samfundskontrakter. Med to nye udgivelser dykker Sveriges KL, SKR ned i centrale begreber inden for borgerinddragelse og samskabelse. 'Delaktighetstrappan' beskriver forskellige modeller for deltagelse, mens 'Lokala samhällskontrakt' sætter perspektiver på lokalt samarbejde om at løse komplekse udfordringer.

Borgerinddragelse i den grønne omstilling kan modvirke kortsigtede beslutninger og populisme - og styrke legitimiteten af de politiske beslutninger. Men der er brug for mere og bedre inddragelse. I denne rapport fremlægger den engelske tænketank Nesta en række idéer til, hvordan borgerdialogen om den grønne omstilling kan styrkes. Blandt andet ved at oprette en særlig borgerinddragelsesenhed.

Ny rapport fra Landsforeningen af Væresteder dykker ned i de erfaringer med at lave socialt arbejde digitalt, som opstod under corona. Undersøgelsen viser, at der kan være masser af værdi i digitale mødesteder - og for nogle er det den eneste mulighed for samvær - også efter corona. Rapporten beskriver brugernes udbytte af digitalt socialt arbejde - og hvad det er vigtigt at være opmærksom på for at lykkes med digitale fællesskaber.

Hvad skal der til for at gøre fællesskaber åbne for alle - også de mest udsatte og sårbare? Det giver publikationen 'Fællesskaber for alle' nogle svar på. Socialt Udviklingscenter, SUS, har evalueret fem forskellige frivillige foreningers indsatser for at udvikle rummelige fællesskaber. Vigtige stikord er: En god modtagelse, noget meningsfuldt at lave sammen - og mulighed for at komme 'som man har det'.

Hvad kræver det at samskabe med sårbare unge - og er det muligt at opnå et ligeværdigt samarbejde? Seniorforsker Helle Hygum Espersen har undersøgt samarbejdet mellem INSP! og Roskilde Kommune i artiklen 'Community coproduction enganging youth with mental health problems. Is equal participation possible?'. Desuden har hun sammen med kolleger fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udarbejdet en oversigt over forskningen i partnerskaber med mange aktører og inklusion af sårbare borgere.

En ny undersøgelse fra Aarhus Kommune tager temperaturen på civilsamfundet og tegner et billede af, hvem de frivillige er, hvad der motiverer dem og hvilke barrierer de støder på. Frivilligheden ligger stabilt på godt 40 % - men flere foretrækker at være 'episodisk' frivillige, der selv bestemmer hvor meget og hvornår de engagerer sig. Tendensen er den samme som i resten af landet.

Borgersamlinger er i vælten for tiden - derfor er der god brug for et nuanceret blik på denne form for demokratisk innovation: Hvad er egentlig idéen bag? Hvilke erfaringer er der med at benytte borgersamlinger? Hvordan evaluerer man borgersamlinger? plus mange andre perspektiver. Det får du i 'Handbook on Citizens' Assemblies', som rummer bidrag fra en lang række internationale forskere.

Hvad mener borgere og foreninger om udviklingen i deres lokalområde? Og hvor meget og hvordan engagerer de sig i den lokale udvikling? Det har forskere fra SDU har undersøgt i fire kommuner, nemlig Skive, Vordingborg, Assens og Tønder. En hovedpointe er, at borgerne i lokalområder gerne vil engagere sig i større planer og tiltag, der vedrører dem, fx energiplanlægning, trafik og grønne områder.

Digital samskabelse af velfærd vinder indpas mange steder i samfundet. Men hvordan måler vi, om det er effektivt - og om det skaber værdi? I artiklen 'Assessing the Quality of Digital Coproduction: An Interdisciplinary Model argumenterer en gruppe belgiske forskere for, at vi skal måle kvalitet på tre parametre, nemlig selve servicen/produktet, brugerens oplevelse - og værdien set i en bredere sammenhæng.

Den norske forsker, Asbjørn Røisland, giver i denne forskningsartikel et bud på, hvordan samskabelse kan se ud indenfor forskellige politikområder. Samskabelse er ikke et nyt fænomen - det er blot begrebet, som er nyt, understreger han. Hans hovedpointe er, at samskabelse tager forskellige former alt efter politikområde og det offentliges rolle. Det illustrerer han med eksempler fra tre områder: Børneområdet, hvor det offentlige er en myndighed. Ældreområdet, hvor det offentlige yder service og klimaområdet, hvor det offentlige står for regulering.

Kan metoder til demokratisk innovation som fx borgersamlinger og borgerbudgetter hjælpe os med at inddrage borgere, som er 'svære at nå'? Det spørgsmål undersøger den svenske forsker, Nazem Tahvilzadeh, i denne rapport, som er udgivet af SKR, Svenske Kommuner og Regioner. Rapporten samler forskningsmæssig viden og internationale erfaringer og metoder fra bl.a. Brasilien og Indien.

Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for et godt ungdomsliv. Det er en af pointerne i Center for Ungdomsforsknings nyeste undersøgelse af unges fællesskaber. I bogen 'Fællesskaber i ungdomslivet - når de gør godt og når de gør ondt' afdækker forskerne gennem interviews, hvordan unge oplever forskellige typer af fællesskaber og hvilken betydning de har for trivslen. En af bogens hovedpointer er, at fællesskaber ikke altid er gode - de kan også virke nedbrydende og ekskluderende.

Open source bog om 'wicked problems' af den den australske forsker, Brian Head. Bogen går i dybden med, hvad der kendetegner 'vilde problemer' og diskuterer en række forskellige tilgange til at håndtere dem gennem policy. En god og grundig indføring i et begreb, som er på dagsordenen for tiden.

Fremtidens bæredygtige landskaber, Hjem til alle og DK 2020. Det er tre eksempler på indsatser, som Realdania har igangsat for at håndtere komplekse udfordringer og forandre systemer. Nu har Realdania udgivet en eksempelsamling, der rummer erfaringer og metodiske greb fra i alt syv indsatser, der alle benytter sig af en 'collective impact' tilgang for at håndtere komplekse udfordringer som hjemløshed, klimaforandringer og inklusion.

Klimakrisen er din største krise! Det er hovedbudskabet i denne rapport, som udfolder ti principper for lederskab og indeholder en række forskningsmæssige bud på, hvilken ledelse, klimakrisen kalder på. Rapporten er udarbejdet af Lederne i samarbejde med den strategiske tænketank Navigating 360.

Dansk Ungdoms Fællesråd har igen i 2022 taget temperaturen på unges demokratiske deltagelse. DUF har afdækket de unges deltagelse i politik og foreninger samt deres holdninger til vigtige politiske spørgsmål og deres demokratiske selvtillid og tillid til de demokratiske institutioner. Klima og unges trivsel står øverst på dagsordenen hos de unge. Samtidig tegner undersøgelsen et billede af en generation, der er aktive og engagerede, men har relativt lav politisk selvtillid.

Hvordan kan kommunerne bruge verdensmålene til at løfte det lokale arbejde med bæredygtighed? Det kaster en ny PhD afhandling fra Roskilde Universitet lys på. Det korte svar er: Et tydeligt og vedholdende fokus fra den øverste ledelse – og mere intern samskabelse på tværs af hierarkier. CfB har interviewet Jannik Egelund om, hvad der skal til for at få verdensmålene til at leve.

I denne artikel undersøger forskerne Ane Grubb og Kathrine Vitus, hvordan det går, når offentlige medarbejdere og civilsamfundsorganisationer samarbejder om at integrere flygtninge i det danske samfund og give dem mulighed for at blive aktive medborgere. Forskerne kaster et kritisk lys på samarbejdet og dets resultater.

Ingerfair har stået for denne undersøgelse, som afdækker motivationen og trivslen blandt frivillige i Danmark. Frivillige har betydningsfuld rolle i vores civilsamfund, derfor er det helt centralt at vide, hvad der motiverer dem frivillig og hvad der gør, at de er tilfredse og trives i deres frivillighed. I undersøgelsen indgår frivillige på tværs af organisation på idræts-, kultur-, klima- og miljø-,religion, social- og sundhedsområdet m.fl

Samskabelse i praksis - i sundhedsvæsenet, med sårbare familier, på biblioteket: Hvordan foregår det - og hvad er erfaringerne? Tidsskriftet Akademisk Kvarter bringer en række artikler med eksempler på samskabelse i praksis.

Kulturhuse er en vigtig arena for deltagelse og skaber mange forskellige former for værdi - både for deltagerne og lokalsamfundet.
Det viser undersøgelsen DELTAG, der kortlægger deltagelse i kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner. Undersøgelsen er gennemført at forskere fra Aarhus Universitet og støttet af Nordea Fonden.

Landdistriktskoordinatorer, LUP-indsatser og særlige politiske udvalg med ansvar for landdistrikter og lokaldemokrati. En ny analyse fra Center for Borgerdialog har undersøgt samarbejdet mellem kommunen og landdistrikterne i seks kommuner - set fra både lokalråd, forvaltere og politikere: Hvad lykkes godt? Hvilke udfordringer er der? Og ikke mindst: Hvad skal der til for at styrke samarbejdet?

VIVE har undersøgt, hvordan borgernes syn på lokaldemokratiet har udviklet sig i perioden 2001-2021. Konklusionen er, at der – til trods for store omvæltninger i form af fx en omfattende strukturreform, en finanskrise og en pandemi – har været en høj grad af stabilitet i borgernes syn på det lokale demokrati igennem de sidste 20 år.

I en ny rapport undersøger det svenske demokratiråd, hvordan det står til med det lokale demokrati i vores broderland. Dagsformen er nogenlunde, men det svenske lokaldemokrati står over for mange af de samme udfordringer som vi oplever i Danmark. Der er brug for både institutionelle reformer og nye strategier og arbejdsmåder både hos de politiske partier og kommunerne, konkluderer rapporten

Danskerne forsamles i tusindvis af borgerdrevne Facebookgrupper, hvor de debatterer alt fra børnepasning og sundhed til lokal byudvikling og
rigsretssager. Et omfattende og mangfoldigt digitalt civilsamfund med over 5.000 grupper på Facebook, der tilsammen har mere end 20 millioner medlemskaber. Analyse & Tal har i samarbejde med Trygfonden kortlagt det danske landskab af ”digitale medborgerhuse”.

Tidsskriftet Lederliv har netop udgivet et temanummer om strategisk ledelse af samskabelse i praksis. Læs Anne Tortzen og Annika Aggers bidrag, som udforsker samskabelse set fra frontlinjen. Vores påstand er, at den praksisviden, der findes hos medarbejdere og ledere, som udøver samskabelse hands-on i deres daglige arbejde, er et vigtigt input til ledere med samskabelse på den strategiske dagsorden.

Hvad gør medarbejderne med de paradokser og spændinger, der er indbygget i samskabelse? De genopfinder og ’fordobler’ sig selv. Som led i et masterforløb har Dorte McEwen undersøgt, hvordan medarbejderne i Gentofte Kommune håndterer arbejdet med opgaveudvalg. I dette interview med CfB uddyber hun sine indsigter.

Hvilken indflydelse har civilsamfundsorganisationer på de politiske beslutninger inden for forskellige samfundsfelter - og hvilke kanaler til indflydelse benytter de sig af? Ny norsk rapport udgivet af Senter for Forskning på Sivilsamfunn & Offentlig Sektor.

Ingerfair har lavet en undersøgelse af, hvordan unge, der er aktive i forskellige dele af klimabevægelsen, italesætter klimaudfordringen.

I denne artikel sammenfatter innovationsekspert og forsker Annemette Digmann sine indsigter fra 15 års forskning i innovationsbestræbelserne i den offentlige sektor. Hvad igangsætter og hvad fremmer innovation? Hvilke udfordringer står de offentlige ledere overfor i innovationsarbejdet - og hvordan kan de overkomme dem?

En ny PhD kaster lys på samskabelsens paradokser – og anbefaler, at vi øver os i ’paradoksal tænkning’ for at blive bedre til at styre og lede samskabelsesprocesser.
CfB har interviewet Sofie Loklindt Christensen om paradokser i samskabelse – og hvad vi kan bruge hendes forskning til.  

I denne artikel fra tidsskriftet Public Administration Review viser forsker Tina Ølgaard Bentzen fra RUC, at en løbende og langvarig involvering af de relevante og berørte parter styrker samskabelsen. Det giver mere bæredygtige og innovative løsninger - og styrker den gensidige tillid.

I denne artikel fra tidsskriftet Public Administration undersøger forskerne Sanna Turnaas og Sylke Jaspers hvilken rolle, borgerne får i samskabelsesprojekter. Er her tale om, at amatører (borgere) samarbejder med professionelle (offentlige medarbejdere)? - og hvad betyder det for ekspertise og ansvarlighed i samskabende processer?

Organisationen Globalt Fokus, en platform for udviklings-, humanitære og miljø-NGO'ere, har undersøgt, hvordan befolkningens deltagelsesmønstre ændrer sig - og hvad det betyder for civilsamfundet. Analysen er spot on på aktuelle tendenser og er relevant for mange organisationer.

Det seneste nummer af tidsskriftet Academic Quarter har samskabelse som tema. Anne Tortzen har en artikel med om digital samskabelse med empiriske eksempler fra Reykjavik og Barcelona.

Forskerne Ane Grubb og Morten Frederiksen undersøger i denne artikel, hvordan samskabelse og samarbejde på tværs af civilsamfund og den offentlige sektor i praksis byder på en række udfordringer og ambivalenser - og hvordan de håndteres i praksis af forskellige aktører.

Dette nummer af tidsskriftet Politica har fokus på styring og samskabelse i kommunerne og indeholder blandt andet artikler om samskabt styring, samskabelse i ældreplejen, brugen af § 17.4 udvalg og frikommuneforsøget.

Samskabelse om sårbare borgere byder på en række udfordringer i praksis. Dem har to forskere fra Aalborg Universitet set nærmere på i artiklen 'Speaking on behalf of the vulnerable? Voluntary translations of citizen needs to policy in community co-production'

Center for Frivilligt Socialt arbejde har interviewet forskere i de nordiske lande om den aktuelle situation i civilsamfundet - og hvilken rolle civilsamfundet spiller i velfærdssamfundet i de enkelte lande. Her får du et godt overblik over aktuelle tendenser og forskelle de nordiske lande imellem.

De unge har masser af viden og holdninger - men mangler demokratisk selvtillid og handlekraft. Så hvordan understøtter vi, at de unge kan blive aktive, demokratiske deltagere. Det handler publikationen 'Grib demokratiet - om at styrke unge demokratiske selvtillid, handlekraft og mod' om.

Kommunaldirektør-foreningen (KOMDIR) har sammen med Mandag Morgen undersøgt aktuelle tendenser i lokaldemokratiet. Rapporten formidler ti indsigter og fire aktuelle cases på udviklingen i det lokale demokrati.

En ny bog fra Center for Ungdomsforskning undersøger, hvordan sårbare børn og unge bedst kan inddrages på måder, der giver mening for dem. Bogen er forskningsbaseret og trækker på seks konkrete initiativer finansieret af Veluxfonden.

Hvad er der på spil i samarbejdet mellem det offentlige og den frivillige sektor? Det har Michael Fehsenfeldt fra SDU skrevet en PhD afhandling om: 'Interessepositioner i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor. Flødeskumspuljer, vagthunde og gadekær'

Hvordan fungerer udvalgsstyret i de danske kommuner - og hvor kan det udvikles? Undersøgelse fra VIVE ser på udvalgsstyret i forhold til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme.

'Catching the deliberative wave' - en rapport fra OECD, der giver et overblik over brugen af deliberative demokratiske metoder internationalt - og formidler tendenser og principper for best practice.

Hvordan kan man evaluere samskabelse i en lokal kontekst - og måle, hvilken forskel det gør? Det har tre forskere fra Aalborg et bud på.

'Folkevalgt og politisk leder' er titlen på en ny bog med bidrag fra danske og norske forskere. Antologien behandler politikernes rolle i det lokale demokrati og stiller skarpt på dilemmaerne ved at være både folkevalgt og politisk leder.

Kultur- og Fritidsområdet og unge-politik er de områder, hvor unge får mest indflydelse. Det er et af resultaterne i Svenske Kommuner og Landstings undersøgelse af, hvordan unge deltager i lokaldemokratiet.

Demokrati-kommissionen har taget temperaturen på det danske demokrati. Her finder du Kommissionens analyser og anbefalinger til, hvordan demokratiet i Danmark kan styrkes - inklusive en række baggrundsnotater fra forskere om bl.a. udvikling i partiernes rolle og om borgerinddragelse

Organisatorisk: Hvad står i vejen og hvad virker befordrende, når en kommune gerne vil udvikle en mere samskabende kultur? Center for Borgerdialog har undersøgt barrierer og drivkræfter for Vordingborg Kommunes udvikling fra myndighed til partner

Fastlåste forståelser og dårlige erfaringer med borgerinddragelse blokerer for demokratisk fornyelse i norske kommuner. Mette Sønderskov har skrevet PhD om politikernes rolle i udvikling af demokratiet.

Civic Limits - How much more involved can people get? For nylig faldt jeg over denne rapport fra den britiske tænketanke Res Publica. Selvom den har nogle år på bagen, giver den et fint overblik over muligheder og begrænsninger i inddragelse af borgere - og stof til eftertanke. Anbefales!

I forskningsprojektet Smart Urban Intermediaries har forskere fra fire europæiske lande undersøgt, hvordan lokale ildsjæle og brobyggere i København, Glasgow, Birmingham og Amsterdam er med til at skabe ’socialt smarte’ forandringer i belastede kvarterer. Center for Borgerdialog har været med som partner i projektet.

Personlige, borgerstyrede budgetter kan være en vej til arbejde for langtidsledige. Det viser en evaluering fra Socialt Udviklingscenter af projektet 'Langtidsledige tager têten' i Aarhus Kommune.

Her er syv aktuelle strømninger inden for borgerinddragelse og samskabelse.
Læs CfBs kortlægning af, hvordan byer som Reykavik, Glasgow og Barcelona involverer deres borgere

I rapporten udarbejdet af den engelske organisation Governance International kan du læse om erfaringerne med et skotsk initiativ for samskabelse af sundhed og livskvalitet.

Samskabelse skaber ofte ’bløde’ resultater, som er vanskeligt at måle med traditionelle evalueringskriterier. Men hvad gør vi så? I en artikel giver fire britiske forskere deres bud på, hvordan vi kan måle samskabelse ’godt nok.’
Bliv også inspireret af Peter Dahler-Larsens vejledning til evaluering af innovation, som er udgivet af Center for Offentlig Innovation

Den finske forsker Sanna Tuurnas har i sit p.hd. projekt fokus på de fagprofessionelles rolle i samskabelse. Hendes forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere er helt centrale i samskabelse, men at de ofte får alt for lidt understøttelse fra organisationen og ledelsen.

Anne Tortzens ph.d. afhandling undersøger samskabelse i tre danske kommuner. Den gennemgår forskningen i ledelse og samskabelse og peger på en række barrierer i kommunernes styring og ledelse af top-down initierede samskabelsesprocesser.
Vigtige pointer er, at samskabelse foregår i et styringsmæssigt krydspres og at det er afgørende for samskabelsen, hvordan dette håndteres ledelsesmæssigt.

Mie Thorup har skrevet ph.d. på RUC om den organisatoriske side af samskabelse og netværk. I et interview fortæller hun om 'strudsestrategier' og hvorfor vi skal være glade for hierarkiet

Det storstilede britiske samskabelsesinitiativ, Big Society, er blevet evalueret af organisationen Civil Exchange.
Evalueringen peger bl.a. på, at initiativet har skabt øget ulighed i form af et ’Big Society gap’.