Skip to content

Aktuel forskning og viden

Vi indsamler og formidler forskningsbaseret viden om borgerdialog og samskabelse. Find ny inspiration og aktuel viden her

Vi følger den danske og internationale udvikling og indsamler viden på dette felt til inspiration for jer, der arbejder med inddragelse og samskabelse i en dansk sammenhæng.

Der findes masser af forskning og undersøgelser derude, som kan inspirere og kvalificere jeres arbejde. Center for Borgerdialog har fingeren på pulsen, når det gælder forskning og udvikling af viden og metoder inden for borgerinddragelse og samskabelse.

  • All
  • Borgerdialog og -inddragelse
  • Bøger og artikler
  • Cases
  • CfB udgivelser
  • Civilsamfund og deltagelse
  • Demokrati
  • Inspiration
  • Samskabelse
  • Uden kategori

Nysgerrighed er nøglen!

Nysgerrighed er nøglen til at nå de unge. I stedet for at tænke, at de unge er 'svære at nå' skal kommunale medarbejdere være undersøgende og åbne over for det, der fylder i de unges liv - og først derefter forbinde det til en kommunal dagsorden. Det er en hovedpointe i Jakob Villadsens phd-afhandling om unges politiske engagement og dannelse set fra de unges perspektiv. CfB har interviewet Jakob om resultaterne og hvad vi kan bruge dem til.

Unge-involvering med succes – hvad skal der til?

Norske forskere fra Arbeidsforskningsinstituttet, AFI, har undersøgt unges demokratiske deltagelse i otte kommuner. De har anvendt en innovativ tilgang, hvor en gruppe unge har bidraget aktivt som 'medforskere'. I projektet har de kortlagt unges engagement - hvorfor medvirker de? Hvilke deltagelsesmuligheder bliver unge tilbudt - og hvad fører deres deltagelse til? Rapporten kommer desuden med 14 konkrete anbefalinger til at involvere unge med succes. Læs selv!

Involvering af unge – hvad ved vi?

Norske forskere har kortlagt inddragelse af unge i norske kommuner: Hvordan foregår det - hvilke formelle og uformelle kanaler benyttes og hvilke barrierer og dilemmaer er forbundet med at involvere unge? Vigtige barrierer, fremhæver forskerne, er en tilbøjelighed hos beslutningstagerne til at se på unge som 'umodne' og 'inkompetente' ift. samfundsmæssige beslutninger - og en tendens til at inddrage sent i processerne.

Inddragelse af unge – i et kritisk lys

Bogen 'Unge medvirkning - kreativitet og konflikt i planlægning' giver nogle kritiske bud på, hvordan unge meningsfuldt kan deltage i at udvikle steder og byer. Her beskrives erfaringer med et væld af metoder og konkrete cases: At engagere unge som medforskere, at benytte fotos, digitale kanaler, stedsanalyser m.v. Bogen indeholder en række bidrag fra norske forskere, praktikere og unge og indeholder mange skarpe begreber og pointer.

Når unge deltager på en meningsfuld måde

Hvad skal der til for at borgerinddragelse bliver meningsfuld for unge? Norske forskere har samlet erfaringer fra Oslo med at inddrage unge i byudviklingen. Deres pointe er, at for de unge er meningsfuld deltagelse 'tyk' deltagelse, hvor de får mulighed for at deltage over længere perioder, bygge relationer til forvalterne, selv være aktive ift. at indhente viden og dokumentere og arbejde med ideer til, hvordan et fysisk område skal udvikle sig - og få tilbagemelding fra forvaltere og politikere på deres indspil.

Hvem Hvad Hvor om klimaborgersamlinger

Borgersamlinger om klima spørgsmål vinder frem - både i Danmark og internationalt. Organisationen KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) giver et internationalt overblik og samler erfaringer og forskning. om klimaborgersamlinger. KNOCAS hjemmeside er et godt sted at blive opdateret om, hvor der bliver holdt borgersamlinger, hvordan de er tilrettelagt og hvad de fører til.

Er en lokal folkeafstemning svaret?

Er folkeafstemninger svaret, når det lokale repræsentative demokrati mister legitimitet? VIVE har undersøgt erfaringerne med borgerdrevne lokale folkeafstemninger fra bl.a. Sverige, Tyskland, Schweiz og USA. Resultaterne er interessante, men ikke entydige - der findes mange forskellige modeller og erfaringer. Og mange andre måder at styrke det lokale demokrati på.

Inspiration fra Sverige: Deltagelsestrappe og samfundskontrakt

Deltagelsestrapper og lokale samfundskontrakter. Med to nye udgivelser dykker Sveriges KL, SKR ned i centrale begreber inden for borgerinddragelse og samskabelse. 'Delaktighetstrappan' beskriver forskellige modeller for deltagelse, mens 'Lokala samhällskontrakt' sætter perspektiver på lokalt samarbejde om at løse komplekse udfordringer.

Nye ideer til klima-inddragelse

Borgerinddragelse i den grønne omstilling kan modvirke kortsigtede beslutninger og populisme - og styrke legitimiteten af de politiske beslutninger. Men der er brug for mere og bedre inddragelse. I denne rapport fremlægger den engelske tænketank Nesta en række idéer til, hvordan borgerdialogen om den grønne omstilling kan styrkes. Blandt andet ved at oprette en særlig borgerinddragelsesenhed.

Grøn omstilling – hvordan får vi alle med?

Hvordan får vi forbrugere og lokalsamfund med på den grønne omstilling - på retfærdig vis? Det giver engelske Institute for Community Studies nogle bud på i rapporten 'Our journey to net zero'. Rapporten argumenterer for en tilgang som er stedsbaseret og aktiverer lokale fællesskaber.

Digitalt socialt arbejde virker!

Ny rapport fra Landsforeningen af Væresteder dykker ned i de erfaringer med at lave socialt arbejde digitalt, som opstod under corona. Undersøgelsen viser, at der kan være masser af værdi i digitale mødesteder - og for nogle er det den eneste mulighed for samvær - også efter corona. Rapporten beskriver brugernes udbytte af digitalt socialt arbejde - og hvad det er vigtigt at være opmærksom på for at lykkes med digitale fællesskaber.

Fællesskaber for alle

Hvad skal der til for at gøre fællesskaber åbne for alle - også de mest udsatte og sårbare? Det giver publikationen 'Fællesskaber for alle' nogle svar på. Socialt Udviklingscenter, SUS, har evalueret fem forskellige frivillige foreningers indsatser for at udvikle rummelige fællesskaber. Vigtige stikord er: En god modtagelse, noget meningsfuldt at lave sammen - og mulighed for at komme 'som man har det'.

At samskabe med sårbare unge – ny viden

Hvad kræver det at samskabe med sårbare unge - og er det muligt at opnå et ligeværdigt samarbejde? Seniorforsker Helle Hygum Espersen har undersøgt samarbejdet mellem INSP! og Roskilde Kommune i artiklen 'Community coproduction enganging youth with mental health problems. Is equal participation possible?'. Desuden har hun sammen med kolleger fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udarbejdet en oversigt over forskningen i partnerskaber med mange aktører og inklusion af sårbare borgere.

Flere fleksible frivillige

En ny undersøgelse fra Aarhus Kommune tager temperaturen på civilsamfundet og tegner et billede af, hvem de frivillige er, hvad der motiverer dem og hvilke barrierer de støder på. Frivilligheden ligger stabilt på godt 40 % - men flere foretrækker at være 'episodisk' frivillige, der selv bestemmer hvor meget og hvornår de engagerer sig. Tendensen er den samme som i resten af landet.

Fælles om…

'Collective Intelligence' dækker over en bevægelse, som i Danmark går under betegnelser som samskabelse, partnerskaber eller samarbejde på tværs. En erkendelse af, at vi kan finde bedre og mere bæredygtige løsninger sammen - og at det også kan være en måde at forny vores demokrati på. 'The Routledge Handbook of Collective Intelligence for Democracy and Governance' giver det teoretiske fundament og en række eksempler fra hele verden på 'collective intelligence' indsatser - fra 'Sager der samler' over landsbymøder i Indien til crowdsourcing i Island.

Er en borgersamling svaret?

Borgersamlinger er i vælten for tiden - derfor er der god brug for et nuanceret blik på denne form for demokratisk innovation: Hvad er egentlig idéen bag? Hvilke erfaringer er der med at benytte borgersamlinger? Hvordan evaluerer man borgersamlinger? plus mange andre perspektiver. Det får du i 'Handbook on Citizens' Assemblies', som rummer bidrag fra en lang række internationale forskere.

Lokal udvikling – engagement fra borgere og foreninger

Hvad mener borgere og foreninger om udviklingen i deres lokalområde? Og hvor meget og hvordan engagerer de sig i den lokale udvikling? Det har forskere fra SDU har undersøgt i fire kommuner, nemlig Skive, Vordingborg, Assens og Tønder. En hovedpointe er, at borgerne i lokalområder gerne vil engagere sig i større planer og tiltag, der vedrører dem, fx energiplanlægning, trafik og grønne områder.

Digital samskabelse – hvordan måler vi kvaliteten?

Digital samskabelse af velfærd vinder indpas mange steder i samfundet. Men hvordan måler vi, om det er effektivt - og om det skaber værdi? I artiklen 'Assessing the Quality of Digital Coproduction: An Interdisciplinary Model argumenterer en gruppe belgiske forskere for, at vi skal måle kvalitet på tre parametre, nemlig selve servicen/produktet, brugerens oplevelse - og værdien set i en bredere sammenhæng.

Samskabelse findes i mange former

Den norske forsker, Asbjørn Røisland, giver i denne forskningsartikel et bud på, hvordan samskabelse kan se ud indenfor forskellige politikområder. Samskabelse er ikke et nyt fænomen - det er blot begrebet, som er nyt, understreger han. Hans hovedpointe er, at samskabelse tager forskellige former alt efter politikområde og det offentliges rolle. Det illustrerer han med eksempler fra tre områder: Børneområdet, hvor det offentlige er en myndighed. Ældreområdet, hvor det offentlige yder service og klimaområdet, hvor det offentlige står for regulering.

Hvordan inkludere de borgere, som er ‘svære at nå’?

Kan metoder til demokratisk innovation som fx borgersamlinger og borgerbudgetter hjælpe os med at inddrage borgere, som er 'svære at nå'? Det spørgsmål undersøger den svenske forsker, Nazem Tahvilzadeh, i denne rapport, som er udgivet af SKR, Svenske Kommuner og Regioner. Rapporten samler forskningsmæssig viden og internationale erfaringer og metoder fra bl.a. Brasilien og Indien.

Fællesskaber i ungdomslivet

Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for et godt ungdomsliv. Det er en af pointerne i Center for Ungdomsforsknings nyeste undersøgelse af unges fællesskaber. I bogen 'Fællesskaber i ungdomslivet - når de gør godt og når de gør ondt' afdækker forskerne gennem interviews, hvordan unge oplever forskellige typer af fællesskaber og hvilken betydning de har for trivslen. En af bogens hovedpointer er, at fællesskaber ikke altid er gode - de kan også virke nedbrydende og ekskluderende.

Ny bog om wicked problems

Open source bog om 'wicked problems' af den den australske forsker, Brian Head. Bogen går i dybden med, hvad der kendetegner 'vilde problemer' og diskuterer en række forskellige tilgange til at håndtere dem gennem policy. En god og grundig indføring i et begreb, som er på dagsordenen for tiden.

Systemforandringer gennem collective impact – eksempelsamling

Fremtidens bæredygtige landskaber, Hjem til alle og DK 2020. Det er tre eksempler på indsatser, som Realdania har igangsat for at håndtere komplekse udfordringer og forandre systemer. Nu har Realdania udgivet en eksempelsamling, der rummer erfaringer og metodiske greb fra i alt syv indsatser, der alle benytter sig af en 'collective impact' tilgang for at håndtere komplekse udfordringer som hjemløshed, klimaforandringer og inklusion.

Gode råd til klimalederskab

Klimakrisen er din største krise! Det er hovedbudskabet i denne rapport, som udfolder ti principper for lederskab og indeholder en række forskningsmæssige bud på, hvilken ledelse, klimakrisen kalder på. Rapporten er udarbejdet af Lederne i samarbejde med den strategiske tænketank Navigating 360.

Unge og demokrati – status 2022

Dansk Ungdoms Fællesråd har igen i 2022 taget temperaturen på unges demokratiske deltagelse. DUF har afdækket de unges deltagelse i politik og foreninger samt deres holdninger til vigtige politiske spørgsmål og deres demokratiske selvtillid og tillid til de demokratiske institutioner. Klima og unges trivsel står øverst på dagsordenen hos de unge. Samtidig tegner undersøgelsen et billede af en generation, der er aktive og engagerede, men har relativt lav politisk selvtillid.

Lad missionen sætte retningen

Vores samfund står over for komplekse udfordringer, som vi bedst håndterer gennem formålsdrevet design. I hvert tilfælde ifølge den svenske stats innovationsbureau, Innova, der har samlet begreber, metoder og cases på missions-drevet innovation i guiden 'Designing missions'. Dansk Design Center har undersøgt arbejdet med formåls-drevet innovation i danske organisationer. Resultaterne er samlet i rapporten 'Mission-oriented innovation - needs assesment survey'.

Vilde problemer og vilde løsninger – ny publikation

Vilde problemer er på dagsordenen for tiden. I denne publikation kommer Center for Offentlig-Privat Innovation med bud på tre former for innovation, der er brug for i arbejdet med vilde problemer, nemlig radikal innovation, systeminnovation og missions-orienteret innovation. Desuden rummer rapporten konkrete cases og bud på, hvad der skal til for at skabe 'vilde løsninger'.

Verdensmål: Topledelsen er fuldstændig afgørende for at lykkes!

Hvordan kan kommunerne bruge verdensmålene til at løfte det lokale arbejde med bæredygtighed? Det kaster en ny PhD afhandling fra Roskilde Universitet lys på. Det korte svar er: Et tydeligt og vedholdende fokus fra den øverste ledelse – og mere intern samskabelse på tværs af hierarkier. CfB har interviewet Jannik Egelund om, hvad der skal til for at få verdensmålene til at leve.

Kan integration samskabes?

I denne artikel undersøger forskerne Ane Grubb og Kathrine Vitus, hvordan det går, når offentlige medarbejdere og civilsamfundsorganisationer samarbejder om at integrere flygtninge i det danske samfund og give dem mulighed for at blive aktive medborgere. Forskerne kaster et kritisk lys på samarbejdet og dets resultater.

Undersøgelse afdækker frivilliges motivation og trivsel

Ingerfair har stået for denne undersøgelse, som afdækker motivationen og trivslen blandt frivillige i Danmark. Frivillige har betydningsfuld rolle i vores civilsamfund, derfor er det helt centralt at vide, hvad der motiverer dem frivillig og hvad der gør, at de er tilfredse og trives i deres frivillighed. I undersøgelsen indgår frivillige på tværs af organisation på idræts-, kultur-, klima- og miljø-,religion, social- og sundhedsområdet m.fl

Samskabelse af byudvikling – med kunst som løftestang

Hvordan kan kunstneriske processer bruges til at befrugte og løfte dialog og samarbejde om byens udvikling? Det giver denne udgave af tidsskriftet Urban Planning med temaet 'Co-creation and the City: Arts-based methods and participatory approaches in urban planning' nogle bud på. Eksemplerne strækker sig fra kunstneriske performances i Oslo og København over photo-voice i Canada til storytelling i Columbia.

Samskabelse i praksis

Samskabelse i praksis - i sundhedsvæsenet, med sårbare familier, på biblioteket: Hvordan foregår det - og hvad er erfaringerne? Tidsskriftet Akademisk Kvarter bringer en række artikler med eksempler på samskabelse i praksis.

Kulturhuse spiller en vigtig rolle

Kulturhuse er en vigtig arena for deltagelse og skaber mange forskellige former for værdi - både for deltagerne og lokalsamfundet.
Det viser undersøgelsen DELTAG, der kortlægger deltagelse i kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner. Undersøgelsen er gennemført at forskere fra Aarhus Universitet og støttet af Nordea Fonden.

Hvordan går det egentlig med det lokale samarbejde?

Landdistriktskoordinatorer, LUP-indsatser og særlige politiske udvalg med ansvar for landdistrikter og lokaldemokrati. En ny analyse fra Center for Borgerdialog har undersøgt samarbejdet mellem kommunen og landdistrikterne i seks kommuner - set fra både lokalråd, forvaltere og politikere: Hvad lykkes godt? Hvilke udfordringer er der? Og ikke mindst: Hvad skal der til for at styrke samarbejdet?

Når lokalsamfundet tager over

I Storbritannien ser vi en decentraliserings-bølge, hvor lokalsamfund overtager og driver deres lokale 'assets', fx i form af lokale faciliteter, bygninger og pladser. Ligesom virksomheder drevet af lokalsamfundet bliver mere almindelige. I rapporten 'People shaping places, places shaping people: The role of community asset ownership undersøger Institute for Community Studies fordele og ulemper.

Aktuel undersøgelse: Lokaldemokratiet og borgerne

VIVE har undersøgt, hvordan borgernes syn på lokaldemokratiet har udviklet sig i perioden 2001-2021. Konklusionen er, at der – til trods for store omvæltninger i form af fx en omfattende strukturreform, en finanskrise og en pandemi – har været en høj grad af stabilitet i borgernes syn på det lokale demokrati igennem de sidste 20 år.

Engelske rapporter om community power

To nye rapporter om betydningen af civilsamfundet og hvilken forskel, lokale frivillige kan gøre.
En ny rapport fra The Young Foundation har undersøgt betydningen af community leaders - og hvad der skal til for at understøtte dem.
Mens forskere fra Bristol University har undersøgt civilsamfundets rolle og betydning i Bristol under corona og hvad vi kan lære af det.

Kortlægning af lokalrådenes arbejde

Lokalråd, borgerforeninger og andre lokalsamfundsforeninger spiller en vigtig nærdemokratisk rolle - særligt i kommuner med mange landdistrikter. Forskere fra SDUs Center for Landdistriktsforskning har i rapporten 'Lokale med på råd og borgere i forening' set nærmere på lokalrådenes rolle og kortlagt deres udbredelse, karakteristika, aktiviteter og samarbejde.

Sverige tager temperaturen på det lokale demokrati

I en ny rapport undersøger det svenske demokratiråd, hvordan det står til med det lokale demokrati i vores broderland. Dagsformen er nogenlunde, men det svenske lokaldemokrati står over for mange af de samme udfordringer som vi oplever i Danmark. Der er brug for både institutionelle reformer og nye strategier og arbejdsmåder både hos de politiske partier og kommunerne, konkluderer rapporten

Kortlæging af det digitale civilsamfund

Danskerne forsamles i tusindvis af borgerdrevne Facebookgrupper, hvor de debatterer alt fra børnepasning og sundhed til lokal byudvikling og
rigsretssager. Et omfattende og mangfoldigt digitalt civilsamfund med over 5.000 grupper på Facebook, der tilsammen har mere end 20 millioner medlemskaber. Analyse & Tal har i samarbejde med Trygfonden kortlagt det danske landskab af ”digitale medborgerhuse”.

Samskabelse set fra frontlinjen

Tidsskriftet Lederliv har netop udgivet et temanummer om strategisk ledelse af samskabelse i praksis. Læs Anne Tortzen og Annika Aggers bidrag, som udforsker samskabelse set fra frontlinjen. Vores påstand er, at den praksisviden, der findes hos medarbejdere og ledere, som udøver samskabelse hands-on i deres daglige arbejde, er et vigtigt input til ledere med samskabelse på den strategiske dagsorden.

-Medarbejderne er gode til at genopfinde sig selv

Hvad gør medarbejderne med de paradokser og spændinger, der er indbygget i samskabelse? De genopfinder og ’fordobler’ sig selv. Som led i et masterforløb har Dorte McEwen undersøgt, hvordan medarbejderne i Gentofte Kommune håndterer arbejdet med opgaveudvalg. I dette interview med CfB uddyber hun sine indsigter.

Kan civilsamfundet påvirke politik?

Hvilken indflydelse har civilsamfundsorganisationer på de politiske beslutninger inden for forskellige samfundsfelter - og hvilke kanaler til indflydelse benytter de sig af? Ny norsk rapport udgivet af Senter for Forskning på Sivilsamfunn & Offentlig Sektor.

En undersøgelse af unge klimafrivillige

Ingerfair har lavet en undersøgelse af, hvordan unge, der er aktive i forskellige dele af klimabevægelsen, italesætter klimaudfordringen.

Innovation – fra vision til handling

I denne artikel sammenfatter innovationsekspert og forsker Annemette Digmann sine indsigter fra 15 års forskning i innovationsbestræbelserne i den offentlige sektor. Hvad igangsætter og hvad fremmer innovation? Hvilke udfordringer står de offentlige ledere overfor i innovationsarbejdet - og hvordan kan de overkomme dem?

Samskabelse er fuld af paradokser!

En ny PhD kaster lys på samskabelsens paradokser – og anbefaler, at vi øver os i ’paradoksal tænkning’ for at blive bedre til at styre og lede samskabelsesprocesser.
CfB har interviewet Sofie Loklindt Christensen om paradokser i samskabelse – og hvad vi kan bruge hendes forskning til.  

Løbende involvering styrker samskabelse

I denne artikel fra tidsskriftet Public Administration Review viser forsker Tina Ølgaard Bentzen fra RUC, at en løbende og langvarig involvering af de relevante og berørte parter styrker samskabelsen. Det giver mere bæredygtige og innovative løsninger - og styrker den gensidige tillid.

Samskabelse – amatører samarbejder med professionelle?

I denne artikel fra tidsskriftet Public Administration undersøger forskerne Sanna Turnaas og Sylke Jaspers hvilken rolle, borgerne får i samskabelsesprojekter. Er her tale om, at amatører (borgere) samarbejder med professionelle (offentlige medarbejdere)? - og hvad betyder det for ekspertise og ansvarlighed i samskabende processer?

Folkelig deltagelse i en brydningstid

Organisationen Globalt Fokus, en platform for udviklings-, humanitære og miljø-NGO'ere, har undersøgt, hvordan befolkningens deltagelsesmønstre ændrer sig - og hvad det betyder for civilsamfundet. Analysen er spot on på aktuelle tendenser og er relevant for mange organisationer.

Det nyeste om frivillighed 2019-21

Frivilligrapporten tegner et aktuelt billede af frivillighed på velfærdsområdet i perioden 2019-21. Siden 2010 har Center for Frivilligt Socialt Arbejde løbende målt frivilligheden. Frivilligrapporten består af en befolkningsundersøgelse, en foreningsundersøgelse og en
kommuneundersøgelse.

Artikel om digital samskabelse

Det seneste nummer af tidsskriftet Academic Quarter har samskabelse som tema. Anne Tortzen har en artikel med om digital samskabelse med empiriske eksempler fra Reykjavik og Barcelona.

Ambivalenser i samskabelse

Forskerne Ane Grubb og Morten Frederiksen undersøger i denne artikel, hvordan samskabelse og samarbejde på tværs af civilsamfund og den offentlige sektor i praksis byder på en række udfordringer og ambivalenser - og hvordan de håndteres i praksis af forskellige aktører.

Ny forskning i styring og samskabelse

Dette nummer af tidsskriftet Politica har fokus på styring og samskabelse i kommunerne og indeholder blandt andet artikler om samskabt styring, samskabelse i ældreplejen, brugen af § 17.4 udvalg og frikommuneforsøget.

At tale de sårbares sag

Samskabelse om sårbare borgere byder på en række udfordringer i praksis. Dem har to forskere fra Aalborg Universitet set nærmere på i artiklen 'Speaking on behalf of the vulnerable? Voluntary translations of citizen needs to policy in community co-production'

En kortlægning af civilsamfundet i Norden

Center for Frivilligt Socialt arbejde har interviewet forskere i de nordiske lande om den aktuelle situation i civilsamfundet - og hvilken rolle civilsamfundet spiller i velfærdssamfundet i de enkelte lande. Her får du et godt overblik over aktuelle tendenser og forskelle de nordiske lande imellem.

Hvordan styrker vi unges demokratiske selvtillid?

De unge har masser af viden og holdninger - men mangler demokratisk selvtillid og handlekraft. Så hvordan understøtter vi, at de unge kan blive aktive, demokratiske deltagere. Det handler publikationen 'Grib demokratiet - om at styrke unge demokratiske selvtillid, handlekraft og mod' om.

Ny rapport om lokaldemokrati i nybrud

Kommunaldirektør-foreningen (KOMDIR) har sammen med Mandag Morgen undersøgt aktuelle tendenser i lokaldemokratiet. Rapporten formidler ti indsigter og fire aktuelle cases på udviklingen i det lokale demokrati.

Ny viden om sårbare børn og unges deltagelse

En ny bog fra Center for Ungdomsforskning undersøger, hvordan sårbare børn og unge bedst kan inddrages på måder, der giver mening for dem. Bogen er forskningsbaseret og trækker på seks konkrete initiativer finansieret af Veluxfonden.

Social innovation i corona-tiden

Corona-tiden har styrket samarbejde på tværs og fået innovationen til at blomstre på socialområdet. Denne rapport fra Mandag Morgen og Bikubenfonden kortlægger de innovative tiltag og uddrager læring af dem

Familien arbejder sig frem – evaluering

Hvad sker der, hvis man arbejder tålmodigt, relationelt og helhedsorienteret med 10 udsatte børnefamilier over en længere periode? Hvis man fokuserer på hele familien og giver børn og forældre mulighed for selv at udpege de væsentligste udfordringer, behov og muligheder? Gør mere tid, inddragelse og tillidsfulde relationer en forskel? Pilotprojektet 'Familien arbejder sig frem' i Aarhus Kommune er inspireret af Hillary Cottams relationelle tilgang til velfærd. Socialt Udviklingscenter, SUS, har evalueret initiativet.

Flødeskumspuljer, vagthunde og gadekjær

Hvad er der på spil i samarbejdet mellem det offentlige og den frivillige sektor? Det har Michael Fehsenfeldt fra SDU skrevet en PhD afhandling om: 'Interessepositioner i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor. Flødeskumspuljer, vagthunde og gadekær'

Undersøgelse af kommunale udvalg

Hvordan fungerer udvalgsstyret i de danske kommuner - og hvor kan det udvikles? Undersøgelse fra VIVE ser på udvalgsstyret i forhold til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme.

Demokratisk innovation – internationalt overblik

'Catching the deliberative wave' - en rapport fra OECD, der giver et overblik over brugen af deliberative demokratiske metoder internationalt - og formidler tendenser og principper for best practice.

Et bud på evaluering af samskabelse

Hvordan kan man evaluere samskabelse i en lokal kontekst - og måle, hvilken forskel det gør? Det har tre forskere fra Aalborg et bud på.

Politikerne er centrale i innovation

Center for Offentlig Innovation har undersøgt politikernes rolle som ledere af offentlig innovation. Rapporten indeholder resultater fra både kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksempler på, hvordan politisk ledelse kan understøtte nytænkning.

Ny bog om politiker-roller og dilemmaer

'Folkevalgt og politisk leder' er titlen på en ny bog med bidrag fra danske og norske forskere. Antologien behandler politikernes rolle i det lokale demokrati og stiller skarpt på dilemmaerne ved at være både folkevalgt og politisk leder.

Samskabelse – aktuel norsk forskning!

I norske kommuner står samskabelse højt på dagsordenen. Det har fået en række norske forskere til at fundere over nytten af begrebet samskabelse - og kigge nærmere på fænomenet 'genstridige problemer'. Gode artikler, der er til at blive klog af!

Hvordan ser toplederne på innovation?

Partnerskaber og samarbejde med civilsamfund og virksomheder er en af forudsætningerne for offentlig innovation. Det viser en analyse af offentlige toplederes innovations-dagsorden, som Center for Offentlig Innovation og BETA har lavet.

Svensk kortlægning af unge-inddragelse

Kultur- og Fritidsområdet og unge-politik er de områder, hvor unge får mest indflydelse. Det er et af resultaterne i Svenske Kommuner og Landstings undersøgelse af, hvordan unge deltager i lokaldemokratiet.

Er det danske demokrati i krise?

Demokrati-kommissionen har taget temperaturen på det danske demokrati. Her finder du Kommissionens analyser og anbefalinger til, hvordan demokratiet i Danmark kan styrkes - inklusive en række baggrundsnotater fra forskere om bl.a. udvikling i partiernes rolle og om borgerinddragelse

Inspiration til politisk lederskab

Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) har samlet erfaringer og holdninger til politisk lederskab i e-bogen 'Om politiskt ledarskap', som bygger på møder og samtaler med 700 svenske lokalpolitikere

Hvad sker der med civilsamfundet?

Aktuel og tankevækkende analyse af civilsamfundet i UK i en tid med Brexit, social ulighed og digitalisering. Den uafhængige organisation Civil Society Futures tegner et billede af situationen og hvad der kan gøres.

Fra myndighed til partner?

Organisatorisk: Hvad står i vejen og hvad virker befordrende, når en kommune gerne vil udvikle en mere samskabende kultur? Center for Borgerdialog har undersøgt barrierer og drivkræfter for Vordingborg Kommunes udvikling fra myndighed til partner

Hjem til alle – evaluering

Hjem til alle alliancen er et samskabelsesinitiativ, som har som formål at bekæmpe hjemløshed blandt unge. Indsatsen sker ud fra en collective impact tilgang - og er nu blevet evalueret. God at blive klog på - bl.a. i forhold til balancen mellem at skabe fælles fodslag mellem mange aktører - og skabe synlige resultater. 

Styring og demokrati: Behov for radikal fornyelse

Vores nuværende modeller for samfundsstyring og demokrati halter uhjælpeligt bagefter udviklingen - og der er brug for radikal fornyelse! Den engelske tænketank, Nesta, tegner et dystert billede af situationen og lancerer en kampagne, som efterlyser nye visioner for styring og demokrati. Et bud er 'The community paradigm', som bygger på samskabelse.

Politikerne blokerer selv for demokratisk fornyelse

Fastlåste forståelser og dårlige erfaringer med borgerinddragelse blokerer for demokratisk fornyelse i norske kommuner. Mette Sønderskov har skrevet PhD om politikernes rolle i udvikling af demokratiet.

Grænser for involvering?

Civic Limits - How much more involved can people get? For nylig faldt jeg over denne rapport fra den britiske tænketanke Res Publica. Selvom den har nogle år på bagen, giver den et fint overblik over muligheder og begrænsninger i inddragelse af borgere - og stof til eftertanke. Anbefales!

Samskabelse og idræt

Idrætsforeninger indgår mere og mere i samarbejde med kommuner. I serien 'Movements' sætter forskerne ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, fokus på samspil mellem kommuner og frivilligforeninger inden for idrætsområdet. Her er tre aktuelle rapporter

Social forandring i byer

I forskningsprojektet Smart Urban Intermediaries har forskere fra fire europæiske lande undersøgt, hvordan lokale ildsjæle og brobyggere i København, Glasgow, Birmingham og Amsterdam er med til at skabe ’socialt smarte’ forandringer i belastede kvarterer. Center for Borgerdialog har været med som partner i projektet.

Inspirationskatalog om samskabelse af sundhed

Forskere fra SDU (Center for Landdistriktsforskning i samarbejde med Sundhedsfremme) har undersøgt, hvordan Lokale Udviklings Planer (LUP) kan være afsæt for at styrke sundhed, trivsel og tryghed i lokalområder - og kobles til den kommunale sundhedsindsats. Inspirationskataloget beskriver tre konkrete cases.

Langtidsledige tager têten

Personlige, borgerstyrede budgetter kan være en vej til arbejde for langtidsledige. Det viser en evaluering fra Socialt Udviklingscenter af projektet 'Langtidsledige tager têten' i Aarhus Kommune.

Hvem er med – hvem er ikke?

Svensk undersøgelse af unges sociale inklusion viser, at der er stor forskel på de svenske unges muligheder og følelse af at høre til. Unge på landet og i udsatte områder har det vanskeligst

Samfundsengagement i nye former

Ændrer de sociale medier grundlæggende ved den måde, vi engagerer os i samfundet på? Det spørgsmål forsøger en række norske forskere at svare på i antologien 'Fra kollektiv til connectiv handling'? De har bl.a. undersøgt nordmændenes engagement i flygtningespørgsmålet

Civilsamfundet som drivkraft

Det britiske Social Change Project har undersøgt, hvad der driver social forandring - og hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle som drivkraft for forandringer. Rapporten analyserer, hvad der skal til for at lykkes med forandring - og rummer bl.a. 12 råd til succesfulde forandringsagenter.

Overblik over den tredje sektor

I rapporten 'The Third Sector as a Renewable Resource for Europe' har en gruppe forskere kortlagt frivilligheden i Europa: Hvordan ser den frivillige sektor ud? Hvilken værdi bidrager den med? Og hvilke udfordringer og muligheder står den frivillige verden aktuelt overfor? Rapporten er blevet til som led i Third Sector Impact Projektet, som er finansieret af EU.

Samskabelsesambitioner presser frivilligheden

Det offentliges samskabelsesdagsorden er på vej til at ændre på den måde, de frivillige organisationer arbejder på - med fare for at underminere den frivillige verdens særlige værdi og bidrag. Det viser et speciale udarbejdet af Anne Lyngby Pedersen og Maja Boelsmand Østergaard

Syv internationale tendenser

Her er syv aktuelle strømninger inden for borgerinddragelse og samskabelse.
Læs CfBs kortlægning af, hvordan byer som Reykavik, Glasgow og Barcelona involverer deres borgere

Fortællinger om ulighed – og betydningen af fællesskaber

Den britiske tænketank, the Young Foundation, har lavet et tankevækkende studie af, hvordan beboerne i tre forskellige kvarterer opfatter ulighed - og hvilken rolle lokale fællesskaber spiller

Smarte byer – og borgerinddragelse

Smarte byer er højteknologiske - men er de også demokratiske? Og hvilke nye muligheder byder teknologien på, når det gælder om at inddrage borgerne i udviklingen af smarte byer? Rapporten 'Public engagement with the smart city' giver nogle bud.

Smarte byer handler ikke kun om teknologi - det handler i høj grad også om mennesker. I projektet Smart Urban Intermediaries undersøger et internationalt team af forskere, hvordan mennesker gør en forskel i deres lokalområde. København er med som case sammen med Amsterdam, Birmingham og Edinburgh.

Borgerbudgetter – i Portugal

Den portugisiske by, Cascais, er i front, når det gælder borgerbudgettering. Byen har været igang siden 2011, lægger 18% af investeringsbudgettet ud til borgerne - og lykkes med at involvere 30 % af byens indbyggere i afstemningen.

Viden om samskabelse – fra Norge

Her er to nye udgivelser om samskabelse fra en norsk kontekst: En rapport, der undersøger samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund i Norge og en håndbog i lokal samskabelse fra KS (det norske kommune-forbund).

Samskabelse i Skotland

I rapporten udarbejdet af den engelske organisation Governance International kan du læse om erfaringerne med et skotsk initiativ for samskabelse af sundhed og livskvalitet.

Britisk analyse: Sådan styrker vi frivilligheden

Det Britiske Parlament har fået lavet en stor undersøgelse af den britiske frivilligsektor, som analyserer udfordringerne og giver en række bud på, hvordan denne britiske sektor kan styrkes.

Britisk analyse af aktivt medborgerskab

Hvad får borgere til at deltage aktivt eller lade være? Hvordan kan vi bedst understøtte det aktive medborgerskab? I Storbritannien er der gennemført en stor kvalitativ undersøgelse, som giver nogle svar.

Europæisk forskning i civilsamfund

Forskningsprojektet Third Sector Impact, som er finansieret af EU, undersøger civilsamfundet på tværs af en række europæiske lande: Hvordan ser den frivillige sektor ud? Hvordan udvikler den sig – og hvordan understøttes den bedst? Her er to centrale publikationer:
Måling af den europæiske frivilligsektor: Hvordan kan man måle omfanget af den tredje sektor på tværs af lande i Europa? Og hvordan kan forskellene forklares?
Policy anbefalinger: Hvilke udfordringer står den frivillige sektor overfor - og hvordan understøtter vi den bedst?

Overblik over kommunernes samarbejde med civile aktører

KORA (nu VIVE) har i samarbejde med SDU lavet en undersøgelse af kommunernes samarbejde med civilsamfundet. Den viser bl.a.,  at der er et udbredt samarbejde med civile aktører og at de civile aktører oftest får rollen som ’producent’ af velfærd.

Borgerbudgetter – i et demokratisk lys

I et speciale fra Stockholms Universitet har Fredrik Carlsson analyseret borgerbudgetter i et demokratisk lys og særligt undersøgt et konkret eksempel fra en svensk kommune. Hans resultater peger på en række demokratiske udfordringer.

Forskellen på co-production og co-creation: To bud

Blandt forskere diskuteres forskellen på de to engelske begreber for samskabelse, co-production og co-creation. Der er ikke enighed. Her er to forskellige bud på, hvordan de to begreber skal forstås:

Hvordan kan vi måle samskabelse?

Samskabelse skaber ofte ’bløde’ resultater, som er vanskeligt at måle med traditionelle evalueringskriterier. Men hvad gør vi så? I en artikel giver fire britiske forskere deres bud på, hvordan vi kan måle samskabelse ’godt nok.’
Bliv også inspireret af Peter Dahler-Larsens vejledning til evaluering af innovation, som er udgivet af Center for Offentlig Innovation

Europæisk forskning om samskabelse

Forskerne under LIPSE projektet, som er finansieret af EU, har undersøgt social innovation og samskabelse på tværs af europæiske lande.
Her er tre centrale publikationer:
En review-artikel, som gennemgår den internationale forskningslitteratur om co-production og co-creation.
Et case-studie af samskabelse på tværs af syv europæiske lande, hvor forskerne har undersøgt eksempler på samskabelse
Ti policy anbefalinger om samskabelse - en rapport, som opsummerer de vigtigste drivkræfter og barrierer for samskabelse

Den professionelle side af samskabelse

Den finske forsker Sanna Tuurnas har i sit p.hd. projekt fokus på de fagprofessionelles rolle i samskabelse. Hendes forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere er helt centrale i samskabelse, men at de ofte får alt for lidt understøttelse fra organisationen og ledelsen.

Hvordan kan ledelse understøtte samskabelse?

Anne Tortzens ph.d. afhandling undersøger samskabelse i tre danske kommuner. Den gennemgår forskningen i ledelse og samskabelse og peger på en række barrierer i kommunernes styring og ledelse af top-down initierede samskabelsesprocesser.
Vigtige pointer er, at samskabelse foregår i et styringsmæssigt krydspres og at det er afgørende for samskabelsen, hvordan dette håndteres ledelsesmæssigt.

Giv plads til modstanden!

Mie Thorup har skrevet ph.d. på RUC om den organisatoriske side af samskabelse og netværk. I et interview fortæller hun om 'strudsestrategier' og hvorfor vi skal være glade for hierarkiet

Big Society – hvad kan vi lære?

Det storstilede britiske samskabelsesinitiativ, Big Society, er blevet evalueret af organisationen Civil Exchange.
Evalueringen peger bl.a. på, at initiativet har skabt øget ulighed i form af et ’Big Society gap’.
Back To Top