Borgerinddragelse og samskabelse i praksis: Inspiration fra ind- og udland

INVI, Institut for Vilde Problemer, har udviklet en model, som skal gøre det muligt at analysere vilde problemer. Ifølge INVI kan et vildt problem analyseres ud fra fire forskellige perspektiver i et kompas: nemlig: a. Er der usikkerhed om problemets årsager? b: Er der uklarhed om løsninger til problemet? c.: Er der forskellige holdninger? og d.: Spreder problemet sig over mange
sektorer og administrative niveauer?

Graham Smith er 'en grand old man' inden for deliberativt demokrati og borgersamlinger. De seneste år har han særligt arbejdet med klimaborgersamlinger. Nu har han samlet erfaringerne herfra i en bog, hvor han blandt andet argumenterer for, at borgersamlinger skal indgå i en systemisk forandring af vores demokrati for at håndtere den grønne omstilling.

I en artikel i tidsskriftet Teknik og Miljø samler Anne Tortzen op på erfaringer og læringspunkter fra klimalandsbyen Vandel i Vejle Kommune. Her er det lykkedes at understøtte en lokal, borgerdreven klimaindsats - og disse fire greb har været afgørende: a. Tydelig politisk forankring b. Organisatorisk fokus og ressourcer c. At italesætte indsatsen som 'et eksperiment'
d. Kommunens har taget en rolle som brobygger.

Hvordan udvikler vi byer, som er robuste, bæredygtige, hvor der er plads til alle og mulighed for at udfolde sig med forskellige behov og interesser? Vores fælles rum bliver i disse år mere og mere pressede og konfliktfyldte. DemocracyNext, en international tænketank, der arbejder for at fremme deliberativt demokrati, har udviklet en guide til, hvordan borgersamlinger kan bruges til at demokratisere byudviklingen.

Med indsatsen De Små Børns Bornholm har SUS i fem år arbejdet med at skabe gode vilkår for småbørnsfamilier på Bornholm. I denne artikel deler de erfaringer og metoder fra arbejdet. En vigtig pointe er, at ved at skabe systematiske forandringer i kultur, mindset og organisation og turde tænke i nye baner, kan man angribe og arbejde med vilde problemer lokal.

I denne rapport opsummerer KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) erfaringer med de mange klimaborgerting, som er afholdt i europæiske lande de senere år. Virker de? Her er eksempler på klimaborgerting, som har påvirket politik, institutioner, den offentlige debat og deltagerne. Samtidig peger rapporten på en række svagheder og udfordringer ved klimaborgerting, for eksempel udfordringer med koblingen til de politiske beslutningstagere.

Efterhånden som det bliver tydeligt, at mange af de systemer, vi har udviklet, fx til velfærd, ikke virker efter hensigten, er der behov for grundlæggende nytænkning - også kaldet system innovation. Den britiske tænketank, Nesta, har udviklet en guide til 'system innovation' med redskaber til, hvordan det kan gribes an. Et vigtigt greb er at omdefinere formålet med et system for at kunne forandre det.

Hvordan oplever lokalpolitikere arbejdet med komplekse udfordringer? Bandkriminalitet, konflikter om byudvikling og folkelig modstand mod anlægsprojekter. Det er nogle af de komplekse beslutninger, svenske lokalpolitikere skal håndtere. SKR har interviewet en række politikere om deres erfaringer - suppleret med kommentarer og indsigter fra forskning og eksperter om at håndtere komplekse problemer

I samarbejde med UNDP har den britiske tænketank, NESTA, samlet ovre hundrede eksempler fra hele verden på, hvordan 'collective intelligence' bliver benyttet til at skubbe på den grønne omstilling. En kombination af menneskers viden og kompetencer med nye former for data og teknologi fører til nye løsninger. Læs for eksempel om, hvordan 50.000 landbrugere over hele verden deltager som citizen scientists i initaitivet Seeds for Needs, der udvikler klimaresistente plantesorter.

Bogen 'Unge medvirkning - kreativitet og konflikt i planlægning' giver nogle kritiske bud på, hvordan unge meningsfuldt kan deltage i at udvikle steder og byer. Her beskrives erfaringer med et væld af metoder og konkrete cases: At engagere unge som medforskere, at benytte fotos, digitale kanaler, stedsanalyser m.v. Bogen indeholder en række bidrag fra norske forskere, praktikere og unge og indeholder mange skarpe begreber og pointer.

Når Team Mod på Livet arbejder med borgerstyrede budgetter, nedtoner de pengene og skruer op for samtaler og drømme. På ’kapitalværkstedet’ er pengene et påskud for deltagerne til at tale med andre om det, der er vigtigt i deres liv. Det giver deltagerne selvtillid og beslutningskraft.

Kvashegn ved skoler, i lokalsamfund og boligområder. Det gavner biodiversitet, giver mindre haveaffald og sparer CO2, når affaldet ikke skal køres på genbrugspladsen. De sidste to år har affaldsselskabet renosyd gennem samarbejde med lokalsamfund, skoler og boligforeninger fået sat 70 kvashegn op i Skanderborg og Odder. Center for Borgerdialog har fulgt indsatsen og samlet læring i rapporten 'Samskabelse af naturbaserede affaldsløsninger - hvad kan vi lære af renosyds kvashegnsprojekt?'

Fjernvarme, repaircafé, byttecontainere, delebil og elcykler. Det er nogle af de klimatiltag, som er kommet i stand i Klimalandsbyen Vandel. Vejle Kommune har indtaget en rolle som katalysator for borgernes klimahandling ved hjælpe de aktive beboere i et lokalområde med at få gang i de klimatiltag, der giver mening lokalt. Inspirationskataloget samler erfaringer, metoder og læring fra Klimalandsbyen Vandel.

I takt med, at udfordringerne bliver mere komplekse og tværgående er der behov for, at lokalpolitikerne tager nye roller og arbejder på nye måder. Men hvordan? Lyngby-Taarbæk Kommune har de sidste tre år eksperimenteret med nye arbejdsformer, former ved at designe produktive samtalerum, inspiration og rollespil. Erfaringer og konkrete metoder er samlet i hæftet 'Politisk betjening. Nye metoder der skaber værdi i den politiske betjening'.

Borgersamlinger om klima spørgsmål vinder frem - både i Danmark og internationalt. Organisationen KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) giver et internationalt overblik og samler erfaringer og forskning. om klimaborgersamlinger. KNOCAS hjemmeside er et godt sted at blive opdateret om, hvor der bliver holdt borgersamlinger, hvordan de er tilrettelagt og hvad de fører til.

Kan man fremme mental sundhed ved hjælp af kunst, kultur og kreativitet - og en samskabende tilgang? Det har Sund By Netværket udforsket med initiativet 'Kulturens Rige' bestående af aktionslæringsforløb i syv kommuner. Evalueringen peger på fire virksomme ingredienser, som kunst, kultur og kreativitet kan hjælpe på vej, nemlig: Etablering af ”vi”, Fælles fundamenter, Leg, mod og læring og Gnist og flamme.

'Citizen science', hvor borgere og lokalsamfund deltager aktivt i at undersøge en problemstilling, fx ift. klima, psykisk trivsel eller historiske forhold, breder sig. En ny rapport fra engelske Institute for Community Studies beskriver en række eksempler på citizen science, hvilken værdi, det kan give og mulige barrierer og udfordringer.

Bologna har gennem ti år udviklet en systematisk og eksperimenterende tilgang til borgerinddragelse. Byen har en politisk vision om at være en ’samarbejdende by’, hvor udviklingen foregår i et udstrakt samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder. Desuden har Bologna et ’kontor for borgerfantasi’ og en uafhængig organisation, der fungerer som brobygger og arbejder tværfagligt med designtænkning, eksperimenter og kontinuerlig læring. CfB har interviewet Michel D'Alena, som leder indsatsen.

Faglighed og data står centralt i Bolognas byudvikling. Selvom borgerinddragelsen er omfattende og innovativ, kan borgernes stemmer ikke stå alene. Hverken når det handler om at udvikle et nyt bibliotek i en bydel eller når skolens nærområde skal gøres tryggere og rarere at opholde sig i. CfB har interviewet arkitekt Leonardo Tedeschi fra Bolognas 'borgerinddragelseskontor', Fondazione per l’Innovazione Urbana.

Borgersamlinger - hvad er det - hvordan tilrettelægges en borgersamling og hvad er erfaringerne? Disse spørgsmål svarer SKR (Svenske Regioner og Landsting) på i en ny publikation, der giver et overblik over metoden borgersamlinger og nogle eksempler på, hvor den er brugt i praksis.

Mange af de udfordringer, vi står over for, kalder på systemiske forandringer, som både har at gøre med strukturer, kultur og mind-set. Det gælder for eksempel sundhed og velfærd. Den britiske tænketank, Nesta, har i en årrække arbejdet med systemforandrende tiltag under overskriften 'People powered'. Tænketanken har samlet erfaringer og metoder til at arbejde 'people powered' i to inspirerende publikationer.

Hvordan kan kommuner komme i dialog med borgerne om prioriteringer i den grønne omstilling? Det har den britiske tænketank, Nesta, et bud på. Nesta har udviklet og afprøvet et nyt digitalt format, The Strategy Room, hvor grupper af borgere giver deres besyv med om, hvordan lokale beslutningstagere kan sætte ind ift. den grønne omstilling lokalt. Det nye er en deliberativ tilgang og mulighed for at trække på input og perspektiver undervejs. Erfaringerne med The Strategy Room viser, at borgerne er positive overfor grønne tiltag, særligt når de er rettet mod fællesskaber fremfor den enkelte.

Kan vi hjælpe sårbare familier bedre ved at sætte ind med radikal tværfaglighed og relationel velfærd? Det var omdrejningspunktet for indsatsen 'Opgang til Opgang' med fokus på at hjælpe 62 familier i Gellerup til bedre trivsel ift. arbejde, skole og fritid. Svaret er: Ja, det betaler sig både for familierne - og samfundsmæssigt - at sætte ind med en helhedsorienteret indsats baseret på tværfagligt samarbejde. Der er spændende læring at hente i evalueringerne, som er udført af Socialt Udviklingscenter, SUS, og Aarhus Universitet.

Borgersamlinger er i vælten for tiden - derfor er der god brug for et nuanceret blik på denne form for demokratisk innovation: Hvad er egentlig idéen bag? Hvilke erfaringer er der med at benytte borgersamlinger? Hvordan evaluerer man borgersamlinger? plus mange andre perspektiver. Det får du i 'Handbook on Citizens' Assemblies', som rummer bidrag fra en lang række internationale forskere.

Hvad kommer der ud af at sætte en kommune fri, når det gælder dagtilbud, folkeskole eller ældreområdet? VIVE har i denne midtvejsevaluering undersøgt virkningerne af de såkaldte 'velfærdsaftaler' i seks kommuner som er 'frisat'. I alle kommuner har der været et stort engagement - og lokale forsøg er sat i gang - særligt ift. at sætte fagligheden fri. Ligesom der ser ud til at være et potentiale for nye former for styring og ledelse.

Kriser rammer mennesker i social udsathed ekstra hårdt. Under corona blev der oprettet et partnerskab med deltagelse en række forskellige organisationer, fonde og virksomheder for at støtte 'udsatte voksne'. Her opstod nytænkende indsatser og nye samarbejder, som vi kan lære af til evt. fremtidige kriser. Rådet for Socialt Udsatte har samlet erfaringer og læring samt anbefalinger inden for fire temaer: samarbejde og koordination på tværs, digital innovation, social innovation og socialt beredskab.

I rapporten 'Socialt arbejde i udsatte bydele' har Center for Boligsocialt Arbejde samlet metoder og erfaringer til inspiration for andre. Her indgår konkrete cases fra Aalborg, Esbjerg, Albertslund og Gladsaxe - og rapporten sætter fokus på erfaringer med bl.a. bydelsnetværk og ledelse af indsatser på tværs af sektorer.

UK Home er et særligt kollegie i Aarhus - et inkluderende fællesskab, hvor hjemløse unge får en hverdag sammen med 'almindelige' studerende. Idéen er udklækket af unge fra det kommunale Ungdomskulturhus - og er støttet af fonde. Socialt Udviklingscenter SUS har evalueret indsatsen og fremhæver seks principper, der er afgørende for at lykkes med et inkluderende fællesskab som UK Home.

Hvordan føles det at være en 'sårbar ung'? - og ser mødet med 'systemet' ud fra de unges perspektiv? I rapporten 'Ung Nu' har Socialt Udviklingscenter SUS samlet vidnesbyrd fra 122 unge, der fortæller om deres udfordringer i ungdomslivet og giver gode råd om, hvad de har behov for.

Psykisk sårbarhed og mistrivsel er en kæmpe udfordring – men hvad stiller vi op? Team Mod på Livet er lykkedes med at skabe et ’helle’ for psykisk sårbare mennesker. Et rum fri for forventninger – og med mulighed for at finde frem til den identitet og de drømme, der er gået tabt undervejs. Interview med Christina Færch og Juri Rao om Team Mod på Livets arbejde.

Fremtidens bæredygtige landskaber, Hjem til alle og DK 2020. Det er tre eksempler på indsatser, som Realdania har igangsat for at håndtere komplekse udfordringer og forandre systemer. Nu har Realdania udgivet en eksempelsamling, der rummer erfaringer og metodiske greb fra i alt syv indsatser, der alle benytter sig af en 'collective impact' tilgang for at håndtere komplekse udfordringer som hjemløshed, klimaforandringer og inklusion.

Klimakrisen er din største krise! Det er hovedbudskabet i denne rapport, som udfolder ti principper for lederskab og indeholder en række forskningsmæssige bud på, hvilken ledelse, klimakrisen kalder på. Rapporten er udarbejdet af Lederne i samarbejde med den strategiske tænketank Navigating 360.

Som led i arbejdet med at understøtte åben og transparent styring i medlemslandene har OECD har udarbejdet denne rapport med guidelines til borgerinddragelse. Rapporten tilbyder bl.a. en ti-trins guide til borgerinddragelse samt en række principper for god borgerinddragelse.

Sund By Netværket har udgivet denne håndbog til kommuner med begreber, cases og værktøjer til at arbejde med lokalsamfund som en arena for sundhedsfremme. Her finder du konkrete eksempler på lokale sundhedsindsatser fra en række danske kommuner samt modeller og værktøjer til borgerinddragelse og samskabelse af lokale sundhedstiltag.

Center for Landdistriktsforskning på SDU står bag rapporten 'Hvis man går sammen er flere ting mulige'. Ambitionen er at give inspiration til aktører, som vil engagere sig i lokal udvikling. Rapporten formidler viden om lokalt borgerengagement, borgerinitiativer og betydningen af at gribe lokale udviklingsmuligheder med konkrete eksempler fra lokalsamfund i Danmark, Holland og Canada.

'Omstilling på vippen - en hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i den grønne omstilling' er udarbejdet af Concito og Deltager Danmark. Rapporten rummer en hel række anbefalinger til, hvad der skal til for at accellerere den grønne omstilling gennem samarbejder, partnerskaber og hverdagsfællesskaber - med håbet om at nå til et 'socialt tipping-point', hvor bæredygtig adfærd bliver normen.

Publikation fra SKR (Sveriges KL) om brug af backcasting som en metode til at arbejde med samskabte forandringer. En metode, som kan bruges i arbejdet med bæredygtighed.
Backcasting er velegnet til at starte en dialog om, hvilken fremtid, man ønsker - og derefter fokusere på, hvilke skridt, det er nødvendigt at tage for at nå derhen.

I forbindelse med projektet 'Vores sunde hverdag' har Rødovre Kommune udviklet og afprøvet en drejebog til at involvere unge i udviklingen af byen. Værktøjet er særligt rettet mod sårbare unge og indeholder bl.a. øvelser med brug af fotos og collager.

Organisationen People Powered, der arbejder med at udvikle direkte demokratiformer, har udgivet en hands-on guide til digital involvering: Hvordan vælger man den rette platform, hvordan sætter man den op og hvordan faciliterer man en digital dialog?

Concito og Deltager Danmark har udgivet et handlekatalog til alle, der ønsker at tage initiativ til grønne projekter i fællesskab. Guiden er til jer, der vil organisere klimahandling i fællesskab - i en boligforening, et landsbyfællesskab, eller et lokalsamfund.

Grøn omstilling kræver samarbejde og partnerskaber på tværs. Inden for rammerne af CRETHINK projektet har lokale parter fra civilsamfundet og den offentlige sektor arbejdet sammen om grønne indsatser, der giver mening lokalt: Reduktion af affald i den islandske by, Hveragerði. Design af et bæredygtigt byrum i italienske Palermo. Bevarelse af byens træer i den slovenske by, Novo Mesto - og udvikling af en mere bæredygtig detailhandel i Vejle.

NESTA har udviklet ideen om 'people powered health': En holistisk tilgang til sundhed med fokus på empowerment og livskvalitet for den enkelte i stedet for bare at 'kurere'. I denne rapport har NESTA samlet erfaringer med at udbrede denne type af sundhedstiltag.

Den britiske tænketank, NESTA, har gjort erfaringer med lokale partnerskaber, der skal hjælpe sårbare og ressourcesvage børn med at få en bedre start. Erfaringerne er formidlet i rapporten 'Fairer start local - learning from rapid discovery projects'

Endelig en bog om, hvordan samskabelse kan se ud i praksis - med masser af konkrete eksempler fra velfærdens frontlinjer. Bogen er udgivet af Via University College og indeholder både teori og masser af konkrete cases fra forskellige velfærdssektorer

Hvordan gør man en organisation klar til at arbejde mere samskabende? Her er politiets opskrift: Få bevågenhed fra topledelsen, involver praktikere over en bred kam og benyt en systematisk tilgang. Her får du et kig ind i maskinrummet i politiets co-creation indsats.
Center for Borgerdialog har interviewet Rigspolitiets to tidligere samskabelsesspecialister, Bethina Louise Røge og Lea Gulstav Dalgaard, om deres erfaringer fra syv år i det organisatoriske maskinrum i samskabelsesindsatsen.

Hvordan kan socialt udsatte få en mere aktiv demokratisk rolle? Rådet for Socialt Udsatte har under overskriften 'Deltagelse som en vej til forandring' udgivet et inspirationshæfte og et overblik over forskningen på feltet

Hvordan går det med at give børn indflydelse på deres hverdag ved at inddrage dem? Under overskriften 'Hør godt efter!' har Børnerådet kortlagt, hvordan kommunerne inddrager børn i rollen som som informanter, rådgivere, politikudviklere og praksisudviklere – og indsamlet en række kommunale eksempler på, hvordan børn bliver inddraget i praksis

En gruppe forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan samskabelse forløber i praksis i en kommune - helt ude i frontlinjen. Det er blevet til en rapport om 'Den Svære Samskabelse', der både rummer interessante pointer og anvisninger til praktikere. En hovedpointe er, at samskabelse er en fortælling, der udfolder sig bag kommunale skriveborde, men alt for sjældent i praksis hos de medarbejdere, der er tæt på borgerne. Center for Borgerdialog har interviewet post doc Ane Grubb om pointer fra forskningsprojektet.

Socialt udsatte boligområder er et oplagt sted at samskabe velfærd, men det kan være udfordrende. En ny PhD peger på to ting, der er afgørende for at lykkes med samskabelse i socialt udsatte boligområder: De fagprofessionelle medarbejdere skal have øje for borgernes ressourcer og anerkende, at samskabelse også skal give mening for dem. Og borgerne skal understøttes i at organisere sig og handle i fællesskab. CfB har interviewet forskeren bag den aktuelle PhD, Marianne Staal Stougaard, om indsigterne fra hendes forskning – og hvad vi kan bruge dem til.  

Tag med på besøg i Urban Planen på Amager, et såkaldt ’udsat boligområde’, hvor det er lykkedes at få social og miljømæssig bæredygtighed til at gå op i en højere enhed – ved hjælp af et langt, sejt træk og en samskabende tilgang.

Borgere engagerer sig i byens grønne områder som aldrig før. Det åbner muligheder for grøn samskabelse - men også udfordringer. I en aktuel PhD ser Anette Gravgaard Christensen nærmere på det grønne engagement - og hvad det kræver af kommunerne.

Samskabelse har mange navne. Den britiske tænketank, Nesta, taler om 'collective intelligence'. Denne guide giver eksempler og anvisninger på, hvordan samfundsmæssige udfordringer kan løses ved hjælp af 'collective intelligence' - dvs. samarbejde på tværs hjulpet på vej af digitale platforme. Guikden indeholder en række eksempler og metoder til at designe samarbejdsprocesser.

Rollespil, simulation og forum-teater - det er metoder, der kan bruges til at facilitere erfaringsbaseret læring og træne kompetencer i at håndtere kompleksitet. Denne guide af konsulent og dramatiker, Morten Svalgaard Nielsen, giver en indføring i idéen bag og metoderne.

Rapport fra Socialt Udviklingscenter, SUS, som bygger på erfaringer fra involvering af udsatte unge. Rapporten indeholder grundlæggende principper for involvering af unge og giver et bud på faserne i en god, involverende proces

Denne inspirationsguide, som er udarbejdet af Psykiatrien i Region Nordjylland, giver en praktisk og metodisk indføring i samskabelse - hvilke spørgsmål, det er klogt at stille sig undervejs - og hvilke metoder, der kan være brugbare i samskabende processer

Ny rapport fra Center for Boligsocial udvikling med inspiration til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense. Desuden indeholder den interviews med eksperter og internationale eksempler.

De medarbejdere, der er tættest på borgerne, har en helt central rolle i samskabelse. Det er nemlig dem, der 'oversætter' samskabelse til praksis - ved at indtage en rolle som enten ’tjener’, ’mor’, ’boss’ eller ’samarbejdspartner’. I sin PhD har Nanna Møller Mortensen undersøgt, hvordan det foregår.

Nytænkning er nødvendig i corona-tiden. Men hvordan får vi det til at ske til hverdag? Her er to bud: Et top-down bud: Offentlige topchefers innovationsdagsorden. Og et bottom-up: En håndbog i at skabe sammen fra den britiske tænketank, Nesta.

E-bogen 'Den nye frivillighed - motivering, engagering og ledelse af unge frivillige i en ny tidsalder' giver nogle bud. Bogen er baseret på erfaringer fra Laboratorie for Samfundsengagement under Studenterhuset i København.

Væksthus for Ledelse har undersøgt, hvad der skal til for at lede samskabelse. Publikationen 'Ledelse af samskabelse' bygger bl.a. på analyse af vellykkede samskabelesesforløb i kommuner og regioner. 

Tre nye rapporter fra SKL (Sveriges KL) samler flere års erfaringer og viden om vigtige emner inden for borgerinddragelse og samskabelse: Borgerbudgetter, borgerinddragelse i komplekse spørgsmål og borgerdialog som led i styringen

Mine dygtige og erfarne kolleger SKL (det svenske KL) har arbejde med borgerinddragelse og demokratiudvikling i mange år. Nu har du mulighed for at få del i deres viden og erfaringer i podcast serien Demokratiresan, der dækker emner som elektronisk inddragelse, medborgerskab og samskabelse.

Ny metode til borgerinddragelse: I samarbejde med tre kommuner har Mandag Morgen lanceret initiativet Vores Stemmer for at revitalisere det lokale demokrati. Under Vores Stemmer afvikles en række borgermøder med 200-500 tilfældigt udvalgte borgere i en bestemt kommune, som mødes for at udvikle løsninger på en kommunal udfordring

Aarhus Kommune eksperimenterer med samskabelse i det grønne på flere måder: Borgerbudgetter til udvikling af grønne områder lokalt og borgerdrevne byhaver i 'Smag på Aarhus'. Erfaringer og metoder er samlet i to udgivelser.

'Sårbare’ borgere har brug for fællesskaber og for at bidrage på linje med alle andre. Interview med Helle Hygum Espersen, VIVE, som har undersøgt tre partnerskaber mellem kommuner og civilsamfund, der lykkes med at give 'sårbare' borgere et fristed.

Smart cities handler ofte om ny teknologi, men hvad med den menneskelige side? 'Smart Urban Intermediaries' undersøger de 'socialt smarte' mennesker, som skaber forandringer i byer - nedefra. Interview med Annika Agger, leder af den danske del af forskningsprojektet.

Rapporten 'Stedsans - samskabelse gennem omverdensinddragelse' er et aktuelt bud på, hvilke metoder og tilgange, der er brug for i byudvikling anno 2018. Forfatterne er Annika Agger og Cristian Kahr Andersen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er udgiver. Udgivelsen består af tre adskilte dele: 1 Samskabelse gennem omverdensinddragelse, 2 Evaluering af områdefornyelserne og 3 Mobiliserende metoder til borgerinddragelse 

Hvordan faciliterer man en konstruktiv dialog om komplekse samfundsspørgsmål som integration, trivsel og det gode liv. lokalt? Dette spørgsmål optager mange svenske kommuner, som får faglig støtte fra det svenske KL (SKR) til at udvikle nye dialog-metoder. Forskere fra universitetet i Uppsala har fulgt initiativer i en række kommuner og udviklet en håndbog i facilitering af dialog om komplekse spørgsmål med udgangspunkt i design-tænkning.

Vi har det med at udnævne nogle grupper af borgere, fx unge, hjemløse og indvandrere til at være 'svære at nå'. Men måske er de bare 'nemme at overse'. En gruppe skotske forskere har set nærmere på, hvad forskningen fortæller os om ulighed, når det gælder inddragelse og samskabelse. De kommer også med en række gode råd om, hvordan vi kan blive bedre til at nå ud til de borgere, der er 'svære at nå'.

I Danmark har kunstneren Kenneth Balfelt udviklet særlige metoder til at inddrage dem, der er 'svære at nå'

Her er to nye udgivelser om samskabelse fra en norsk kontekst: En rapport, der undersøger samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund i Norge og en håndbog i lokal samskabelse fra KS (det norske kommune-forbund).

Kristina Krüger Hansen har skrevet ph.d. om den vanskelige kunst at lukke borgerne ind i det politiske ’maskinrum’ – hvad kræver det af politikerne?

Det behøver ikke være så vanskeligt at opnå både effektivitet og demokratiske gevinster gennem samskabelse. I sit speciale har Majken Mac undersøgt Alternativets Politiske Laboratorier og kommer med bud på, hvordan facilitering kan øge effektiviteten og mindske uligheden mellem deltagerne – og dermed den demokratiske værdi.

En gruppe nøglemedarbejdere i Slagelse Kommune har fået læring, nye sparringspartnere og mod til at gå nye veje i samskabelse

I Korsør sørger borgerne selv for højvandssikring med kommunen som fødselshjælper. Det giver en mulighed for at realisere lokale drømme.

En guide fra SKL til, hvordan konflikter i borgerinddragelse kan løses gennem ti skridt

SKL, Svenske Kommuner og Landsting, har udviklet Dialogguiden, en guide til borgerinddragelse, hvor du finder redskaber, cases, metoder og litteratur, som kan inspirere jeres arbejde med at inddrage borgere.

Det svenske SKL har udviklet en guide til borgerdialog med børn og unge.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har samlet fire eksempler på, hvordan unge kan inddrages i udvikling af landdistrikter og mindre byer.

Projektet 'At tegne Vollsmose med fødderne' er et eksempel på, hvordan unge kan inddrages i udviklingen af deres lokalområde ved hjælp af ny teknologi.

Dansk Byplanlaboratorium har i denne rapport samlet en række eksempler på, hvordan børn kan inddrages i byudvikling.

Det svenske KL, SKL, har udviklet en værktøjskasse til borgerdialog ved hjælp af IT. Rapporten ’IT-verktyg i demokratins tjänst’ rummer to dele: En rapport om udfordringerne ved IT-baseret inddragelse og en rapport med gennemgang af konkrete værktøjer til inddragelse

SKL, det svenske KL, har udviklet et bud på, hvordan borgerinddragelse kan gøres til en integreret del af styringen i kommunerne.

En håndbog med et væld af forskellige metoder til de forskellige faser i en borgerinddragelsesproces. ’Borgerne på Banen’ har særligt fokus på eksempler borgerinddragelse i byudvikling og rummer en række konkrete eksempler.

Den britiske tænketank, New Economic Foundation, har udgivet en guide til kommuner om, hvordan de kan opnå samskabelse ved at sætte fokus på resultater: ’Comissioning for outcomes and co-production’.

Det svenske KL (SKL) har samlet en række eksempler på, hvordan brugere og patienter kan indgå som medskabere af styring og produktion af velfærd, særligt på sundhedsområdet.

Det svenske KL (Sveriges kommuner og Landsting) har udarbejdet en guide til evaluering af borgerinddragelse.

CfBs samarbejdspartner, Manon de Jongh, har i sin p.hd. undersøgt, hvad de psykologiske og sociale processer betyder i borgerinddragelse - og hvordan de bedst kan håndteres. Hun har fulgt en stor borgerinddragelsesproces i Holland.

Geopark Festival i Odsherred Kommune drives af hundredevis af ildsjæle. De arbejder ud fra deres passion - og med kommunen som fødselshjælper. Interview med projektleder Paya Hauch Fenger om Geopark Festival.

Interview med samskabelsens ’grand old man’, Victor Pestoff. Samskabelse er på vej til at blive et tomt begreb, som misbruges til mange forskellige formål. Vi må have den politiske dimension med, når vi taler om samskabelse.

Interview med den finske forsker, Sanna Tuurnas. Hendes forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere er helt centrale i samskabelse, men at de ofte får alt for lidt understøttelse fra organisationen og ledelsen.