-Borgernes stemmer kan ikke stå alene

I Bologna bruger de Jan Gehls metoder i byudviklingen. Der er nemlig brug for faglige input til at inspirere og supplere borgernes stemmer.

’Jan Gehl’ lyder noget anderledes udtalt på engelsk med italiensk accent, så jeg måtte lige have den én gang til. Men den er god nok – danske Jan Gehls metoder til at udvikle byer for mennesker bruges også i Bolognas byudvikling.

Det fortæller Leonardo Tedeschi, som er arkitekt og en del af teamet i Fondazione per l’Innovazione Urbana, FIU, som er Bolognas uafhængige ’kontor for borgerinddragelse’ . Her arbejder han tæt sammen med ’nærhedsagenterne’ i byens seks lokalområder om konkrete indsatser med fysisk omdannelse i byen.

Engagement koblet med data
I FIUs arbejde er gode inddragelsesprocesser centrale, men borgernes stemmer kan ikke stå alene som grundlag for beslutninger om byens udvikling. FIU sat i verden for at koble borgerinddragelse med data og faglig viden og ekspertise. De trækker både på egne faglige eksperter, arkitekter, sociologer, urbanister – men også gerne fra eksterne eksperter, der kan inspirere og understøtte borgernes idéer og behov til udvikling af byen.

-Bologna er særlig på grund af en tradition og historie for deltagelse – byen har mange organisationer, der ønsker og kræver at samarbejde. Over tid er vi blevet skarpere på, at dette engagement skal kobles med data og med en teknisk-faglig dimension. Hvis du nøjes med at inddrage og tale med borgere og andre, er risikoen, at du ikke kan gennemføre og ikke får bæredygtige løsninger, fortæller Leonardo Tedeschi.

Faglig inspiration er vigtig
Som eksempel nævner han udvikling af et nyt bibliotek i en af Bolognas bydele. Historisk har hver af de seks bydele haft hvert sit bibliotek, og i denne bydel skal der etableres et nyt bibliotek, fordi den oprindelige bygning er ved at falde sammen. Leonardo Tedeschi fortæller:

-Nu lytter vi til hele lokalområdet for at høre, hvad beboerne forventer af et nyt bibliotek, som evt. skal etableres sammen med et nyt sundhedscenter: Hvad forventer borgerne af kulturelle services og sundhedsservices? Vi forsøger at forstå, hvad de ønsker ift. biblioteker som et mødested. Og samtidig arbejder vi sammen med en ekspert i at designe innovative biblioteker.  Så vi kombinerer stemmer fra eksperter med borgernes stemme for at få en god dialog og et samtidig få faglig inspiration ind om, hvad det er muligt at gøre.

Eksperiment: Bedre fysiske omgivelser til skolen
Et andet eksempel, hvor dialog med borgere er koblet med faglig ekspertise, er en indsats for at forbedre de fysiske omgivelser omkring en af Bolognas folkeskoler. Formålet var at gøre det rarere og sikrere for forældre og børn at færdes der. Initiativet kom fra politisk hold – FIUs opgave var at give det en konkret form. Her valgte FIU en eksperimenterende tilgang og gennemførte en midlertidig intervention: Nogle parkeringspladser blev fjernet og der blev etableret en plads foran skolen som blev udsmykket og indrettet sammen med eleverne – med planter, farver og byrumsmøbler til ophold.

-Vi vidste ikke på forhånd, hvad der var behov for – derfor gik vi til det som en afprøvning, der gav os mulighed for at undersøge, hvad der virker. Vi involverede skolen og børnene i at udforme pladsen og havde dialog med dem om, hvad sådan en plads skal kunne og hvordan man kan få alle til at føle sig velkomne på området, fortæller arkitekten.

Data fremfor holdninger
Som forventet kom der også kritiske stemmer fra lokale borgere i området omkring skolen, som var imod forandringerne. Nogle var imod at fjerne parkeringspladser – nogle var bekymrede for, at den nye plads ville udvikle sig til et sted for narkohandel og andre lyssky aktiviteter. De klagede til det politiske udvalg og fik foretræde for at fremlægge deres sag.

I denne diskussion var det nyttigt at have data – og dermed et fagligt grundlag at trække på, fortæller Leonardo Tedeschi. Både før og efter etablering af den nye plads indsamlede FIU data om, hvordan pladsen blev brugt. Det foregik dels ved hjælp af Jan Gehls velkendte metoder: Observationer, fotografier og optælling af menneskenes færden og bevægelser. Men også gennem digitale observationer fra kameraer, der registrerede, hvordan pladsen blev brugt. Data, som blandt andet viste, at i weekenderne kom der 250 % flere mennesker på pladsen om formiddagen end før – ikke kun folk med tilknytning til skolen, men mange forskellige mennesker fra lokalområdet. FIU havde desuden lavet kvalitative interviews med elever fra skolen, der fx fortalte, at de nu kunne sidde udenfor og spise frokost.

-Det blev tydeligt, at sådan en plads kan have flere funktioner i kvarteret – ikke kun for eleverne, men for alle beboerne. De data, vi fremlagde, var med til at overbevise både politikerne og de utilfredse lokale borgere om, at vi skulle gå videre ad den vej. Så var der ikke kun tale om holdninger, der stod overfor hinanden. Og samtidig blev politikerne opmærksomme på, hvor stort behov der er for denne type af pladser og mødesteder i  lokalområdet – men også andre steder i byen, fortæller Leonardo.

FIU som innovatør
Arbejdet med skolens fysiske omgivelser er et eksempel på, at Fondazione per l’Innovazione Urbanas rolle er at udklække nye muligheder gennem eksperimenter. Og på, at FIUs arbejde ofte virker tilbage på de politiske prioriteringer og beslutninger. Med afsæt i den første skoleplads har fonden fået til opgave at lave lignende midlertidige eksperimenter med de fysiske omgivelser omkring andre af byens folkeskoler. Ligesom politikerne i Bologna har bedt om en strategi for at udbrede indsatsen til alle byens skoler.

Men Leonardo Tedeschi understreger, at fondens vigtigste rolle er at være en innovatør, der bliver ved med at udvikle, afprøve nyt og skubbe til kommunens måde at arbejde på. Derfor er det afgørende i FIUs arbejde at definere rammerne for innovation:

-Vi kunne sagtens fortsætte ad det spor og arbejde videre med at udvikle pladser omkring skolerne, men der er også brug for innovation på andre områder. Vi skal videre til andre felter og blive ved med at opfinde nyt i byens transformation og udvikling, siger arkitekten.

Arkitekten oplever ind imellem, at det er presset at arbejde i denne rolle som brobygger, hvor opgaven i høj grad går ud på at facilitere og få enderne til at mødes. Men i Bolognas byudvikling indtager FIU en helt særlig position, som det er vigtigt at holde fast i, mener han:

– Vores rolle er fokuseret – vi har til opgave at stå for omdannelse af byen. Vi lykkes ofte med at koble borgernes behov og de politiske beslutninger gennem vores facilitering. Vi kan gennemføre ting, som kommunens medarbejdere ikke selv ville kunne stå for, bl.a. fordi de har vanskeligt ved at arbejde sammen på tværs. I forbindelse med indsatsen omkring skolen talte jeg både med de medarbejdere i kommunen, der arbejder med veje og pladser og med det grønne – og blev sendt frem og tilbage. Der giver vores uafhængige rolle os både mulighed for at sætte nogle ting i gang – og samtidig blive ved med at tale med borgerne og blive i den involverende proces, slutter arkitekten.