Bologna: En by med en progressiv historie
De sidste ti års indsatser for at forny demokrati og byudvikling i Bologna bygger ovenpå en lang, progressiv historie med nærdemokrati og social retfærdighed som omdrejningspunkt. Her får du nogle nedslag i Bolognas politiske historie og kontekst, som kan give en fornemmelse af de særlige kræfter, der er på spil i den norditalienske by.
- Bologna har ca. 400.000 indbyggere. Det er en international by med indbyggere af 150 forskellige nationaliteter. Byen er hjemsted for det ældste universitet i Vesten, som er grundlagt i 1088 og i dag har ca. 80.000 studerende. Byen er kendt for sit velbevarede historiske centrum og de mange kilometer søjlegange, som er udnævnt til UNESCO verdensarv.
- Bologna er hovedbyen i regionen Emilia-Romagna, som er en af de rigeste regioner i Italien. Blandt andet takket være en stor koncentration af industrivirksomheder inden for fødevareproduktion, automatisk pakke-teknologi og den mekaniske og elektroniske industrisektor.
- Regionen er desuden kendt for et velorganiseret civilsamfund, der bl.a. udfolder sig i en meget stor og stærk kooperativ og socialøkonomisk sektor. Den kooperative tradition går helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor bønder bl.a. gik sammen om at grundlægge cooperative mejerier. I dag anslås det, at ca. en tredjedel af regionens bruttonationalprodukt produceres af virksomheder, der er organiseret som kooperativer – og som til sammen udgør et stærkt økosystem og netværk af kooperative virksomheder.
- Under anden verdenskrig var Bologna et knudepunkt for den italienske modstandsbevægelse, der bekæmpede Mussolinis fascister og de nazistiske tropper, der havde besat Italien i 1943.
- Den politiske venstrefløj har traditionelt stået stærkt i byen. I dag er borgmesteren fra det socialdemokratiske parti, PDI. Men i en lang periode efter 2. verdenskrig (1945-1999) blev Bologna regeret af det italienske kommunistparti, PCI.
- Det røde bystyre var optaget af at udvikle en retfærdig by med plads til alle og en udstrakt grad af nærdemokrati. Allerede i 70’erne blev der dannet lokalråd i byens lokalområder, som fik indflydelse på politikken for byens udvikling. Velfærd og kulturtilbud til alle har traditionelt haft høj prioritet. Og der er brugt mange ressourcer på at etablere offentlige faciliteter som skoler og kulturcentre i byens lokalområder. I 1974 blev Bologna udnævnt til ’best governed state in Europe’ af magasinet Newsweek.
- I forhold til byudvikling havde det røde styre en ’alternativ’ tilgang, hvor Bologna – i modsætning til mange andre byer – valgte at bevare det meste af det historiske centrum i stedet for at rive ned og bygge nyt. Sloganet var ’at bevare er revolutionært’ – og et vigtigt mål var at bevare de traditionelle arbejderkvarterer med huslejer, der var til at betale.
- Fra 90’erne og frem er Bologna – ligesom med mange andre byer – i stigende grad blevet præget af globaliseringen i form af turisme, gentrificering, stigende ulighed og immigration. Dog er den neoliberale bølge, som er skyllet hen over mange byer, blevet holdt noget i skak af et velorganiseret civilsamfund og et velfærdsorienteret bystyre.
