-Alle unge er engagerede i noget!

Hvis kommunale medarbejdere vil lykkes med at engagere unge, skal de være nysgerrige på, hvad de unge er optagede af – og koble sig til det. Det er hovedpointen i et ny phd om unges engagement og politiske dannelse

Jakob Villadsen kender det godt fra sin egen hverdag som medarbejder i UngHolbæk: Det kan være frustrerende, når man har sat et eller andet i gang og gerne vil have fat i de unge – og de så ikke dukker op.

-Der skal man tænke på, at der kan være mange gode grunde til, at de ikke kommer til netop din aktivitet. Dybest set er det bare fordi de er i gang med noget andet. Så du skal give dig til at undersøge, hvad de er i gang med allerede – og koble dig til det. Det er en af hovedpointerne i den ph.d afhandlingen ’Engagementer i verden ’, som Jakob Villadsen netop har forsvaret ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

Vend perspektivet om
Hans forskning handler om unges politiske dannelse og vender forståelsen af unges engagement på hovedet – ved at tage udgangspunkt i de unges hverdagsliv og ’livsverden’ frem for i den ’systemverden’, som er kommunens virkelighed. Forskeren vil gerne nuancere det, han kalder ’voksenforståelsen’ af unges engagement, der mest interesserer sig for unges deltagelse i formelle sammenhænge som foreninger og ungdomspartier. Ved at tage udgangspunkt i de unges egen forståelse, får man øje på andre, mere uformelle og tavse former for engagement:

– Det er nyttigt for folk, der arbejder med unge at tænke over, hvordan unge engagerer sig. Når man ser på engagement og deltagelse med et systemfokus, kan man nemt komme til at glemme de lidt bredere livssammenhænge. Systemperspektivet har nogle blinde pletter, fordi der ofte er en silotænkning. Når man inddrager, handler det om en bestemt institution eller projekt i stedet for at se på tværs og tage udgangspunkt i de unges livsverden, siger han.

Et uudnyttet potentiale
Som et eksempel peger Jakob Villadsen på diskussionen om 10. klasse, hvor systemets perspektiv kan komme til at fokusere snævert på politisk-administrative mål om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Et livsverdensorienteret perspektiv har et bredere blik på læreprocesser, som bl.a. inddrager, hvordan skoleliv hænger sammen med fritidsliv. Et andet eksempel kunne være mobning, hvor en dialog med de unge kan give alternative blikke på, hvordan udfordringerne opleves og nuancere medarbejdernes billede af, hvad der er på spil. Jakob Villadsen mener, at der ligger et stort uudnyttet potentiale for indsigt i at udforske unges erfaringer med forskellige former for kommunale institutioner og tilbud. Han siger:

-I kommunerne tænker man som regel involvering inden for en bestemt ramme, men det giver god mening at tænke det bredere. Et eksempel: Alle de børn og unge, som af forskellige grunde bliver nødt til at forlade folkeskolen og komme over i privatskole – får man egentlig samlet systematisk op på, hvorfor de gør det og hvad der så sker? Eller når børn og unge har været på en institution eller i kontakt med det sociale system – Hvordan oplevede de egentlig det? Der vil det være oplagt at opsøge dem nogle år efter og spørge: Hvordan oplevede du det? Har du nogen anbefalinger og nogen kritikpunkter?

En pallette af engagement
Med afsæt i sin forskning, hvor han har lavet dybdeinterviews med 22 unge fra Holbæk, argumenterer Jakob Villadsen for, at de unge har mange forskellige måder at engagere sig i verden på. Og hvis man fx som kommunal medarbejder vil forsøge at forstå, hvad der optager de unge – og involvere dem i beslutninger med betydning for deres hverdag, er det vigtigt at have hele paletten af engagementer med:

-Der kan være nogle lidt mere stille engagementer, som er værd at lytte på. Der er klart en tendens til, det er de unge, der engagerer sig på ’klassiske måder’ fx i ungdomsforeninger, kan komme til at fylde meget i offentligheden. Jeg forsøger at brede det ud til at forstå engagement mere bredt og have blik for, at man skal have hele paletten med, når man taler om engagementer, både de skjulte og det mere offentlige. I det engagement, som udfolder sig mere skjult og tavst i det private rum, kan der også være nogle interessante pointer og erfaringer, som er værd at lytte på. Det gælder om at få de tavse stemmer med.

I sin forskning har han afdækket en række forskellige måder, unge dedikerer sig til verden på – og forsøger at påvirke den. For eksempel fylder det at være i det offentlige rum og påvirke det på forskellige måder en del for de unge:

-Jeg har fået blik for, hvordan de unge i det små dedikerer sig til verden. Når de fx hænger ud med deres venner på en forladt legeplads, så giver de nyt liv til den – og samtidig mødes de med nogle venner og får måske håndteret nogle af de udfordringer, de oplever. Det at bruge det offentlige rum på alternative måder, er også en måde at dedikere sig til verden. Det kan være en måde at forsøge at håndtere noget af det, man oplever, og forsøge at gøre noget ved det, påpeger han.

Tag udgangspunkt i erfaringer
Ifølge Jakob Villadsen er erfaringer helt centrale i de unges politiske dannelse. Derfor råder han til at benytte en erfaringsbaseret tilgang, når man vil inddrage unge. Det går ud på at spørge åbent til de unges hverdag: Hvad oplever du i din hverdag – hvilke problemer og hvilke gode ting?

-Det er noget, som alle kan tale med om. Ved at tage udgangspunkt i erfaringer kan man fra systemets perspektiv også bedre koble sig til det, de siger. I stedet for at begynde med: Vi har et nyt initiativ eller en ny politik her. Senere kan man godt koble det, men start med at spørge lidt åbent ind til hverdagen og når der er noget, som relaterer sig til det, man arbejder med, fx en sundhedspolitik, skal man lytte og spørge ind – hvis de unge fx taler om at cykle, kan man spørge ind til, hvad det giver – og hvad der skal til for at cykle mere, siger forskeren.

Tre råd om at inddrage unge
Lydhørhed overfor de unges erfaringer er et nøglepunkt for Jakob Villadsen. Hans råd til kommunale medarbejdere, der gerne vil nå de unge, er derfor:

-Start åbent – og lav så nogle koblinger til det, de unge allerede har gang i. Undersøg, om der er noget i gang allerede, som du kan koble dig på. Er der fx nogle, der går meget op i at køre på knallert, kunne det være at understøtte deres engagement ved at hjælpe dem med at lave et knallertværksted, som også kunne forbinde sig til det lokalsamfund, de er en del af.

-Fasthold en nysgerrighed og lad være at tænke i, at nu skal vi have x antal unge til at deltage i denne her aktivitet eller det her råd eller stemme til kommunalvalget.

– Interesser dig i stedet for, hvad der foregår i de unges liv: Hvad er det for nogle problemer, de står med, hvad kan vi fra systemet gøre ved det – og hvordan kan vi samarbejde med de unge om det?

Brug for nye formater
Han peger på, at der er brug for at udvikle en ny tilgang til involvering og tænke i andre formater end fx ungdomsråd, som er en gængs måde at inddrage unge på i kommunerne. En vej kan være at eller lave foto-understøttede interviews, hvor samtalen tager udgangspunkt i billeder, de unge selv har taget. En anden vej kan være at samle en gruppe unge i tre timer til et fremtidsværksted:

– Som led i min forskning har jeg selv lavet fremtidsværksteder. Jeg synes, det fungerer godt bare at samle nogle unge i tre timer. Nu er det bare det, der er rammen for involveringen – så ser vi efterfølgende, om der er noget, der kan udspringe af det. Det kunne man nemt gøre fx i mindre byer fx og høre dem, hvilke problemer og gode ting, de oplever i deres by. Hvilke drømme har de og har de idéer til konkrete projekter? Er der stemning for at arbejde videre med det – så kan man gribe det. Men det er også ok, hvis der ikke er.

Forskning omsættes til praksis
Når Jakob Villadsen ikke forsker, er han både embedsmand og politiker i Holbæk Kommune. I UngHolbæk arbejder han med ungeindsatser og samtidig er han valgt ind i byrådet, hvor han sidder som formand for socialudvalget. Han ser gode muligheder for at omsætte forskningen i sin egen praksis:

Med medarbejderhatten på skal han i gang med at implementere en ny ungdomspolitik, der bl.a. har fokus på unges trivsel, fællesskaber, det offentlige rum. I det arbejde kan han bruge nogle greb fra sin forskning og fx overføre metoder i form af fotounderstøttet interviews og fremtidsværksted. I rollen som politiker har Jakob Villadsens forskning styrket hans opmærksomhed på inddragelsesperspektivet og hvordan kan det styrkes fx ift. udsatte børn og unge ved at indsamle de unges erfaringer. Ligesom han vil arbejde for at brede forståelsen af data ud:

-Der er så meget snak om data som grundlag for politiske beslutninger. Jeg synes, man skal brede begrebet ud – så man også ser på de data, der ikke kan sættes på tal. Det kan fx være fortællinger, billeder og andet, som indfanger det brede livsverdensperspektiv. Vi skal videreudvikle vores viden om de unges livsverden som modspil de klassiske data, slutter han.