Bæredygtighed er en guldgrube!

Tag med på besøg i Urban Planen på Amager, et såkaldt ’udsat boligområde’, hvor det er lykkedes at få social og miljømæssig bæredygtighed til at gå op i en højere enhed – ved hjælp af et langt, sejt træk og en samskabende tilgang.

-Her i Urban Planen er der særligt to slags ressourcer, vi har masser af: Mennesker med udfordringer og affald – ressourcer, der desværre ikke altid kommer til deres ret. Når man kobler dem, opstår der noget interessant, fortæller Søren Løkke med et glimt i øjet. Som medarbejder i den boligsociale helhedsplan, Partnerskabet (www.urbanplanen.com/om-partnerskabet) har han de sidste ti år arbejdet på at udvikle Urban Planen til et ‘laboratorium’, hvor nye velfærdsløsninger udvikles. Det handler om have øje for ressourcerne, opbygge relationer og tænke i win-win. Det arbejde, Søren Løkke og hans kolleger laver, kan vel bedst beskrives som en slags brobygning:

– Vi forsøger at udvikle nogle bud på, hvordan vi løser vanskelige udfordringer blandt beboerne hvad angår trivsel, beskæftigelse, kriminalitet osv., som vi alle sammen er optaget af. Udfordringer der normalt ikke kan løses indenfor de gængse velfærds løsninger. Komplekse problemer, der kalder på både nye og tværgående indsatser. Det er netop, når tingene går på tværs, vi kan være med – og træde ind, når der er behov for et tæt samarbejde mellem beboerne og andre aktører, fx kommunen. Dybest set er den boligsociale indsats ret lille i forhold til den samlede mængde ressourcer i sådan et område – så det handler meget om, hvordan vi anvender ressourcerne klogest, understreger han. Og det er her, bæredygtighed kommer ind.

Løser op for hårdknuder
Søren Løkke og hans kolleger i Partnerskabet arbejder ud fra en ressource-orienteret tilgang – og er lykkedes med at løse op for nogle af de hårdknuder, der både går ud over beboernes livskvalitet og sætter grå hår i hovedet på de kommunale sagsbehandlere. Det gælder for eksempel aktivering af langtidsarbejdsløse beboere. Et eksempel er samarbejdet med den social økonomiske virksomhed, I Tråd med Verden (www.itmv.dk), hvor kvinder fra Urban Planen, der ufrivilligt har været ude af arbejdsmarkedet i lange perioder, arbejder med at upcycle kasserede tekstiler til tasker. På længere sigt er det planen, at virksomheden, som omdanner overskuds tekstiler fra fx Berendtsen og Kansas til salgbare produkter, skal ansætte kvinderne på ordinær løn – et element, som også er vigtigt i Københavns Kommunes beskæftigelses strategi.

Ind på de andres banehalvdel
Ifølge Søren Løkke er det nemlig centralt for en brobygger som ham, at man evner at træde ind på de andre aktørers banehalvdel og være nysgerrige på, hvad der skaber værdi for dem. Ligesom det er helt afgørende at tage udgangspunkt i beboernes eget perspektiv og lade det sætte retningen:

-Vi er meget omhyggelige med at tage beboerne med på råd, for det er dem, der har den største indsigt. Derfor starter vi med at lytte til beboerne og udforske deres oplevelser og behov. Det virker, når beboerne oplever, at der bliver lyttet til deres ønsker – og at vi handler på det. Da kontanthjælpsloftet blev indført, lavede vi fremtidsværksteder for beboerne, hvor vi talte om konsekvenserne for dem. Der er mange af dem, som har meget langvarige ledighedsforløb, der oplever, at det er meningsløst – de bliver sendt til noget, alene fordi de skal. Her har vi vendt den om – og spurgt dem, hvad der så giver mening – og forsøgt konsekvent at forfølge det, fortæller han.

Det skal være meningsfuldt
En interessant pointe fra fremtidsværkstederne var, at det ikke kun var beboerne, der oplevede beskæftigelsesindsatsen som meningsløs. Det samme gjorde medarbejderne fra jobcentret, som gav udtryk for, at den indsats, de kunne tilbyde, ikke altid favnede udfordringen. Energien sivede ud af indsatsen, fordi beboerne på deres side oplevede, at de ikke blev hørt og sagsbehandlerne på deres, at beboerne ikke ’samarbejdede’, fortæller Søren Løkke.

-Det ville vi gerne udfordre på lokalt plan – og se, hvad der kunne komme ud af det. Det førte til initiativet Mennesket i Centrum (læs mere på www.urbanplanen.com) – et samarbejde med Københavns Kommune, hvor opgaven blev at skabe den næste meningsfulde praktik for beboere, som gerne vil være en ressource i deres lokalområde. Det lille greb, vi kan træde ind med her, er det, som beboerne peger på, er meningsfuldt for dem. Når borgerperspektivet kommer ind, får mulighed vi for at åbne en sprække mellem de mest hardcore desillusionerede borgere og myndighederne. Mange borgere har nul tillid til, at noget kan forbedre deres situation. Der arbejder vi stille og roligt på det helt lokale plan og åbner op for at samarbejdet alligevel kan blive frugtbart. Det er ikke sikkert, at beboerne i første omgang kommer tættere på beskæftigelse, men samarbejdet bliver forbedret – og der bliver skabt nyt håb, understreger han.

En guldgrube
Og det er præcis her, den sociale og miljømæssige bæredygtighed går op i en højere enhed. Det har nemlig vist sig, at det giver rigtig god mening for de ’sårbare beboere’ at arbejde med genanvendelse og bytteøkonomi. Ifølge Søren Løkke har koblingen af netop disse beboere med genanvendelse og bæredygtighed vist sig at være lidt af en guldgrube:

– Her har vi virkelig fat i noget! Når det kan lykkes med en gruppe beboere, som er svære at skabe meningsfulde aktiviteter med – så har man fat i noget! Det har i den grad vist sig, at de her mennesker ved rigtig meget om genanvendelse. Både hvad der ikke virker og hvad man kan gøre for at det bliver bedre. Mange af dem ved også meget om, hvordan man lever for ganske få midler, fortæller Søren Løkke. Han fortsætter:

-Vi satte et initiativ i gang med ti beboere, der fik en rolle som ’miljøguider’ i bebyggelsen ift. at optimere affaldshåndteringen. De kom med nogle sindssygt kompetente bud på lavpraktiske løsninger og genbrug af forskellige materialer, som vi kunne tage direkte og arbejde videre med. Det var helt vildt meningsfuldt for bebyggelsen – og for beboerne. For det viste sig, at da vi efter de første 13 uger spurgte dem, om de havde lyst til at være med til 13 uger mere, så sagde de alle uden undtagelse ja. På den måde har vi fat i noget, som både boligselskabets drift og kommunen mente var meningsfuldt – nemlig praktiske løsninger ift. affald og miljø. Beboerne oplevede, at det gav dyb mening og meldte sig frivilligt på trods af smerter og andre udfordringer.

Boligområder som velfærdslaboratorier
Ifølge Søren Løkke er det bare ét eksempel på, at det er oplagt at bruge et boligområde som Urban Planen som ’velfærdslaboratorium’, hvor man kan afprøve nye veje i velfærden:

-De almene boligområder er på mange måder en miniudgave af Danmark. Vi har et relativt stort befolkningsunderlag – her i Urban Planen er det ca. 6.000 beboere. Samtidig bærer vi på en bred vifte af udfordringer – det giver nok volumen til at sætte indsatser i gang og eksperimentere. En anden fordel er, at vi over de sidste ti år har opbygget en relativt stærk troværdighed og stærke relationer mellem beboerne, kommunen, lokale aktører og boligforeningen. Det er en relationel infrastruktur, der betyder, at tilliden er høj – og barriererne for at samarbejde, eksperimentere og lave fejl er lave. Vi oplever det fx med Københavns Kommune – nu kan vi godt gå ud og eksperimentere med nogle af deres kerneopgaver uden at skulle lægge det ind i det stort bureaukrati. Fx på beskæftigelses- området prøver vi noget af i 13 eller 26 uger. Vi tager udgangspunkt i det, vi har i forvejen – slår kræfterne sammen i en periode og ser, hvad der sker. På den måde bliver det ekstremt nemt at teste nogle ting af. Vi giver gerne dem æren, hvis det går godt og tager skylden, hvis det går skidt, siger Søren Løkke med et skævt smil.

Giv handlekraften tilbage til borgerne!
At eksperimentere og udvikle de sociale indsatser løbende er en nødvendighed, mener Søren Løkke, der selv har en fortid som leder i en kommunal forvaltning: Forandring er forudsætningen for at kunne matche behovet. Vi kan ikke lave standardmodeller for socialt arbejde, men må hele tiden rette til og teste etc. Ifølge ham bunder mange barrierer i manglende indsigt i det liv, der bliver levet ’derude’:

-Med den måde, vi organiserer os på i dag med standard løsninger, har vi bevæget os væk fra at kunne løse de mere komplekse ting. Der er kommet meget stor afstand mellem den, der udfører og dem der modtager. Og jeg synes langt hen ad vejen, at vi har taget handlekraften ud af mennesker. Vi har bevæget os væk fra et ressourcesyn – i stedet taler vi om at ’borgerne skal flyttes’. Nej, de skal ikke – de skal hjælpes til at flytte sig selv – og hvis de ikke vil, er det fordi vi gør det forkerte!

Plads til at være vild
Hvad vil det så kræve? For det første peger Søren Løkke på, at det vil være en god idé at flytte flere medarbejdere ud decentralt igen for at få en bedre indsigt i de komplekse udfordringer. For det andet savner han et større vingefang i indsatsen – i form af bedre mulighed for kontinuitet og en større åbenhed for at eksperimentere og afprøve nye veje, uden at alt skal være beskrevet på forhånd vha. forandringsteorier osv.:

-Der skal være plads til at være lidt vilde undervejs – det er nødvendigt, hvis vi skal komme op med nye løsninger på det, vi alle sammen går og leder efter! slutter Søren Løkke.

MERE VIDEN