Digegrupper i Slagelse
I Korsør bliver indsatsen mod oversvømmelser drevet af tre lokale digegrupper med kommunen som fødselshjælper. Resultatet er stor lokal opbakning, nyt liv til de lokale drømme – og måske en helt ny strandpark
Halsskov er en del af Korsør – et dejligt boligområde lige ud til Storebælt. Men også et kvarter, der ligger ubeskyttet hen, når en storm presser havvand op i gaderne og ind i husene. Med andre ord: Der skal kystsikring til – som i så mange andre af landets kystområder.
Nu er kystsikring er et tema, der typisk giver diskussion og konflikter mellem de lokale grundejere: Hvilken løsning skal vi vælge? Hvor høje skal digerne være? Og ikke mindst: Hvordan skal udgiften fordeles?
Men i Halsskov er det gået lige modsat. Her har Slagelse Kommune valgt at gå ind som ”fødselshjælper” og understøtte de lokale borgere i selv at finde løsninger mod oversvømmelserne. Kommunen har inviteret de lokale grundejere til at gå sammen i digegrupper, som i fællesskab har udarbejdet forslag til digeprojekter og finansiering. De aktive borgere i digegrupperne har samtidig fungeret som ambassadører i forhold til de andre grundejere og informeret bredt om projektet. Det har – indtil videre – betydet stor lokal opbakning og få konflikter.
Næring til drømmene
Og så har arbejdet med kystsikringen givet nærig til beboernes drømme om områdets fremtid. Halsskov lider nemlig under, at mange arbejdspladser forsvandt, da Storebæltsfærgen sejlede sin sidste tur. Der er brug for at give området et løft – og digegrupperne har undervejs udviklet idéen til Halsskov Strandpark, der skal bringe liv og nye aktiviteter til området til glæde for alle kommunens indbyggere. Indtil videre er det lykkedes at rejse 200.000 kr. til forundersøgelse og få nedsat et § 17.4 udvalg i kommunen, hvor politikere, aktive borgere og erhvervsliv sammen skal arbejde for en udvikling og revitalisering af Korsør.
Hjælp til selvhjælp
Projektleder Merete Hvid Dalnæs fra Slagelse Kommune, fortæller, at kommunen helt bevidst har valgt at tage rollen som fødselshjælper i processen med det udgangspunkt, at kystsikring er borgernes ansvar, og at kommunen gerne vil støtte op om et samarbejde mellem grundejerne. Det har krævet lidt politisk diskussion, for når vandet står op mellem husene, får mange politikere lyst til at træde til med det samme og give løfter til de nødstedte. Alligevel valgte de efter råd fra Merete Hvid Dalnæs og hendes medarbejdere udelukkende at give hjælp til selvhjælp:
Klar ansvarsfordeling
– Loven slår fast, at kystbeskyttelse er grundejernes ansvar. Derfor har vi tilrettelagt en proces, der var så tæt på borgerne som muligt. Først inviterede vi de interesserede til at komme og høre om muligheden for at lave digegrupper – og så har vi understøttet digegruppernes arbejde med at vælge de rigtige løsninger og finde en model for finansieringen, siger hun.
Slagelse Kommune har gjort det klart for grundejerne i Halsskov fra starten, at kommunen gerne ville påtage sig ansvaret for processen, men borgerne skulle selv tage beslutningerne. Og det synes Otto Dræbye, der er aktiv i en af digegrupperne, er helt i orden:
– Det var helt rimeligt, for det står jo i loven, at det er vores ansvar som grundejere at sørge for kystsikring. Og når man har et ansvar, skal man også have mulighed for at få indflydelse, siger han.
Kamelen blev skåret ud
Ifølge Merete Dalnæs har kommunens vigtigste rolle været at ”skære kamelen i små stykker” og sørge for, at der kom fremdrift i digegruppernes arbejde. På hvert møde blev behandlet et tema, som mundede ud i en beslutning. Hvis ikke digegrupperne kunne blive enige på selve mødet, tog de spørgsmålet med hjem og arbejdede videre, til de nåede et resultat, fortæller hun.
Otto Dræbye har været meget tilfreds med samarbejdet med kommunen:
– Det har været en meget fin proces med stor åbenhed fra kommunens side, og vi har været tilfredse med at tage det step for step. Og så har vi oplevet en projektleder, som var dybt engageret, siger han.
Involvér mere!
Projektlederen, Merete Dalnæs på sin side er imponeret over det store engagement, digegrupperne har kastet ind i projektet. Og så er hun især positivt overrasket over én ting:
– Jeg troede, at det allersværeste møde ville blive det, hvor digegrupperne skulle beslutte en model for, hvordan udgiften skal fordeles mellem grundejerne. Det viste sig at gå meget nemt, og jeg er imponeret over, hvor gode grundejerne var til at sætte sig ud over deres egne interesser og se det samlede billede., siger hun.
Digegruppemedlem Otto Dræbye synes, det har været en spændende udfordring at fungere som ambassadør og bindeled til de øvrige grundejere. Han er sikker på, at digegruppernes arbejde gør en forskel for opbakningen til projektet. Og opfordrer kommunen til at udvide samarbejdsformen til andre områder:
– Jeg tror, kommunen kan lære meget af det her samarbejde. Det kan godt betale sig at involvere borgerne aktivt i store projekter. Det, kommunen bruger af tid på at involvere, vinder man ved større tilfredshed og større aktivitet fra borgernes side, slutter han.
Gode råd fra Merete Hvid Dalnæs
- Sæt ressourcer af til rollen som ”fødselshjælper”. Det koster meget tid at involvere.
- Overvej, hvordan I fortæller historien. Det er vigtigt at tage den rigtige indgang og få borgerne væk fra rollen som ”offer”.
- Vær åbne – læg alt åbent frem. Det opbygger tillid.
- Gør ramme og ansvarsfordeling meget klar fra starten – og hold fast i den.
Processen:
- Oktober 2013: Informationsmøde for interesserede om digegrupper. Ca. 35 deltagere
- Oktober 2013: Nedsættelse af digegrupper – i alt tre for de tre områder
- Januar 2014: Visionsmøde, hvor idéen til Halsskov Strandpark opstår
- November 2013 til nu: 7-10 møder i digegrupperne
- Oktober 2014: Informationsmøde om digeløsning for grundejerne
- Oktober/november 2014: Interessetilkendegivelse fra grundejere
- Januar 2015: § 17.4. udvalget begynder sit arbejde