Kapitalværksteder: Penge som påskud
Når Team Mod på Livet arbejder med borgerstyrede budgetter, nedtoner de pengene og skruer op for samtaler og drømme. På ’kapitalværkstedet’ er pengene et påskud for deltagerne til at tale med andre om det, der er vigtigt i deres liv. Det giver selvtillid og beslutningskraft. Erfaringerne er så gode, at Team Mod på Livet har fået en bevilling fra Bikuben Fonden til at arbejde videre ad dette spor.
Team Mod på Livet har opfundet et nyt navn til metoden ’borgerstyrede budgetter’- og en ny form. De kalder det helt bevidst, noget andet, nemlig ’kapitalværksteder’. Team Mod på Livet hører under Socialforvaltningen i Københavns Kommune, men arbejder efter egne principper og værdier. Alle – ansatte såvel som frivillige – har erfaringer fra psykiatri eller socialpsykiatri.
Borgerstyrede budgetter har de senere år vundet frem som en metode, der bruges til give socialt udsatte borgere mulighed for at realisere deres mål. Typisk får en borger rådighed over et beløb, fx 50.000 kr., som hun kan bruge efter eget valg til at forbedre sin situation, typisk rådgivet af en støtteperson fra kommunen. Metoden har vist gode resultater hos hjemløse i England, og er også blevet brugt til at hjælpe langtidsledige i job i Aarhus Kommune.
Udfordrer metoden
Team Mod på Livet har siden 2022 deltaget i et projekt under Socialstyrelsen om borgerstyrede budgetter – og det var her idéen om kapitalværksteder opstod. Ifølge Christina Færch, leder af Mod på Livet, var det helt oplagt at kalde metoden noget andet:
-Vi vil altid gerne udfordre sproget. Vi ville fx hellere kalde det deltagerstyrede investeringer, for de investerer jo i sig selv. Vi endte med kapitaler. Det giver god mening, for alle mennesker er komplekse og er i besiddelse af mange forskellige kapitaler. På den måde bliver det almindeliggjort.
Juri Rao, projektmedarbejder hos Team Mod på Livet, har stået for at udvikle kapitalværkstedet, som foregår ret anderledes end et ’almindeligt’ borgerstyret budget forløb. Her handler det ikke kun om penge, der skal anvendes klogt –med rådgivning fra en offentlig støtteperson.
En kollektiv proces
Kapitalværkstedet er en kollektiv proces, hvor deltagerne mødes i mindre grupper over otte gange og taler om deres drømme og hvad der er vigtigt for dem i livet. Ifølge Juri bliver pengene derved et påskud for at åbne et rum, der giver deltagerne mulighed for at gøre sig overvejelser sammen med andre og derved få øje på deres grundlæggende behov. Der er nemlig forskel på ønsker og behov – og idéen med at gøre kapitalværkstederne til en længere proces er, at deltagerne skal have mulighed for at gå mere i dybden. For de flestes vedkommende er det noget helt andet, de står tilbage med efter de otte møder, end det, de lagde ud med at ønske sig.
At føle sig ’almindelig’
Juri Rao har stået for at facilitere alle møder i kapitalværkstedet og arbejdet meget bevidst med at skabe et ligeværdigt rum, hvor deltagerne kan føle sig ’almindelige’:
-Rummet skulle rumme alt det, vi alle sammen oplever, når vi skal købe en ny fladskærm, eller beslutte, hvor vores næste ferie skal gå hen. Beslutningsprocesser og tvivl – alt det, vi deler med andre. Det ville vi gerne have ind i rummet som noget, der var almindeligt, siger han.
Han har tilrettelagt forløbet omkring nogle temaer, der åbner samtalen og giver mulighed for også at berøre nogle af de ting, der kan være vanskelige ved at modtage 50.000 kr. – skal det betragtes som en gave? Hvad er overhovedet en gave? Hvilke moralske indvendinger eller misundelse kan også snige sig ind?
Sorgfulde erfaringer
Et af temaerne, hjem, viste sig at være særligt væsentligt – og også sorgfuldt – for mange af deltagerne.
-Det var helt tydeligt at temaet hjem rippede op i noget og der kom en sorgfuldhed i rummet. Nogle har længe ikke haft et rigtigt hjem, men er blevet vant til midlertidighed. Andre har erfaringer med hjem, de ikke har lyst til at genbesøge. Vores samtale kom også til at handle om at komme hjem til sig selv – at tage sig selv alvorligt ved at indrette sig mere permanent og efter egne drømme, fortæller Juri Rao, der har oplevet, at mange af deltagerne valgte at investere i at skabe eller forbedre et sted, hvor de kunne invitere andre på besøg.
Deltagerne i kapitalværkstedet giver udtryk for, at det har givet dem meget mere end penge at være med i forløbet. Flere af dem savner faktisk at mødes og snakke. Desuden har de oplevet det som meget positivt, at dette forløb er ’ægte’, dvs. pengene faktisk gør det muligt at handle på deres ønsker og behov.
Genvinder beslutningskraft
Ifølge Juri Rao har kapitalværkstedet givet deltagerne en anden selvfølelse, fordi de får mulighed for at tage beslutninger i deres eget liv. Derved genvinder de noget af den beslutningskraft og fornemmelse for egne behov og drømme, som nemt kan gå tabt gennem mange år som afhængig af et offentligt system. ’Brugeren’ er blevet mindre – og mennesket større i processen:
-At begynde at stole på sin egen dømmekraft, kræver en afkodning. Her er der noget beslutningskraft, som er blevet forringet af at være i systemet. For hver gang, de har fortalt om noget, de ville eller kunne gøre, skulle det lige tjekkes af med noget lovgivning, nogle med vetoret mv., siger Juri.
Han beskriver værkstedet som en øvelsesrum, hvor deltagerne kan øve sig i at mærke efter, hvad der er vigtigt for dem – og sige det højt. Et sted, hvor deltagerne hjælper hinanden på vej i den udvikling, de kan mærke er rigtig for dem:
-Kapitalværkstedet blev et sted, hvor deltagerne begyndte at se på sig selv på en fremadskuende, håbefuld måde – og fik hjælp af de andre deltagere, siger han.
Det virker!
Kapitalværkstederne ser ud til at forbedre deltagernes situation markant. I alt syv personer har deltaget i Team Mod på Livets kapitalværksteder indtil nu. Flere har fået etableret et hjem, de er glade for. En deltager er begyndt at studere, mens en anden er på vej til at blive færdig med sin bachelor. En deltager, der har vanskeligt ved at komme hjemmefra, er blevet fulgt hen til kapitalværkstedet og har fået meget ud af forløbet. Fx har hun valgt at bruge pengene på at indrette sig bedre på sin situation, bl.a. med en projektor til at vise film, så hun kan invitere sine venner hjem.
Pengene er ikke det centrale – og nogle af deltagerne er stadig ikke færdige med at bruge de 50.000 kr., de har fået til rådighed. Det, der giver dem størst værdi, er at få mulighed for at reflektere dybere over deres egne behov og ønsker, få nogle erfaringer med at genvinde beslutnings- og handlekraft – og at føle sig ’almindelige’. Som Juri Rao siger:
-Hvis man skal forandre noget, skal man kende sig selv. Kapitalværkstedet giver dig muligheden for at gå ind i dig selv.
Ny runde værksteder med unge
Efter sommerferien tager Team Mod på Livet hul på et nyt forløb med kapitalværksteder finansieret af Bikuben Fonden. Denne gang er deltagerne unge på op til 30 år. De kan fx have været anbragt uden for hjemmet og står nu på tærsklen til voksenlivet og dermed nogle vigtige beslutninger. Håbet er, at kapitalværksteder kan være med til at gøre overgangen fra ung til voksen lettere ved at give dem mulighed for at tænke dybere over og tale med andre om, hvad det gode liv er for dem, hvad de har brug ift. at føle sig hjemme m.v.
Den nye runde af kapitalværksteder skal foregå i et samarbejde med Borgercenter Børn og Unge, og Team Mod på Livets leder, Christina Færch, regner med, at medarbejdere derfra skal med på Team Mod på Livets kapitalværksteder for at lære metoden:
-Det kan ikke beskrives, hvordan man gør. Man skal mærke det! slutter hun.
