skip to Main Content

‘Sårbare’ borgere vil ikke være en målgruppe

‘Sårbare’ borgere har brug for fællesskaber og for at bidrage på linje med alle andre. Interview med Helle Hygum Espersen, VIVE, som har undersøgt tre partnerskaber

Mange af de mennesker, vi omtaler som ’sårbare’, fordi de fx har et handicap eller en diagnose, er hjemløse eller misbrugere, har masser af potentiale til at vokse. Vel at mærke, når de får mulighed for at blive en del af et fællesskab med ’almindelige’ mennesker og bidrage på lige fod. Det viser en aktuel analyse fra VIVE, som har undersøgt tre konkrete partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsinitiativer indgået med det formål at give ’sårbare’ borgere et fristed, hvor de har mulighed for at være mere og andet end deres ’sårbarhed’. De tre partnerskaber er INSP! i Roskilde, Sager, der Samler i Aarhus og Vimby i Hjortshøj (se bonusinfo).

Stærk – og sårbar
Center for Borgerdialog har interviewet Helle Hygum Espersen, chefanalytiker fra VIVE og en af hovedkræfterne bag undersøgelsen. Hun fortæller, at analysen af de tre partnerskaber tegner nogle meget klare mønstre og giver en tydelig rettesnor for, hvad der skal til for at lykkes med at inkludere ’sårbare’ grupper. De tre nøgleord er fleksibilitet, ligeværdighed og mangfoldighed:
-Det er vigtigt, at fællesskaberne og de aktiviteter, der foregår, tager udgangspunkt i borgernes behov – og giver dem mulighed for at være initiativrige, stærke og ligeværdige, samtidig med at de er sårbare og har mulighed for støtte. De har brug for at kunne veksle mellem at få støtte og indgå ligeværdigt, siger hun.

Ifølge Helle Hygum er det helt afgørende for de ’sårbare’ grupper, at de kan gå ud og ind af forskellige roller. De skal have mulighed for at bruge flere sider af sig selv ved at være både aktive og givende og passive og modtagende. Som et eksempel nævner hun INSP!, hvor unge psykisk ’sårbare’ – med støtte fra en kommunal ungevejleder – får mulighed for at indgå i et bredt fællesskab og selv sætte ting i gang.

Ind i en ny rolle
Mangfoldighed er et andet vigtigt nøgleord:
-Vi har nok en tendens til at sætte ’udsatte’ i kasser og placere dem sammen med nogen, der ligner dem selv – fx på væresteder for hjemløse eller fællesskaber kun for ældre. Undersøgelsen viser, at det er helt afgørende for dem at indgå i et fællesskab med alle mulige forskellige slags mennesker. Det er det, de udvikler sig af, fordi det giver mulighed for at skifte position og ikke hænge fast i rollen som ’socialt udsat’ med behov for hjælp, fortæller hun.

Der er stadig brug for faglighed
Helle Hygum Espersen understreger, at de inkluderende fællesskaber ikke skal ses som et alternativ, men som en integreret del af det offentliges tilbud til de ’sårbare’ grupper. De kommunale medarbejderes faglighed bliver ikke overflødig – tværtimod:
-De her fællesskaber handler ikke om behandling. Fokus er ikke at få misbrugere til at stoppe med deres misbrug eller gøre psykisk ’sårbare’ unge raske. Det handler om at skabe inklusion, hvor ’sårbare’ borgere får mulighed for at udvikle sig. Samtidig er det stadig væsentligt, at der er faguddannede medarbejdere, som tager med borgerne ud og støtter op om deres deltagelse.

Medarbejderne skal give slip
De nye fællesskaber stiller samtidig nye krav til de kommunale medarbejdere om at indgå i roller, hvor de sætter sig selv og deres faglighed i spil på en ny måde, der kan være udfordrende:
-Det er ensbetydende med et tab af definitionsretten for de faglige medarbejdere – de kan ikke kontrollere de ’sårbares’ relationer. Til gengæld får de mulighed for at bruge flere sider af sig selv og fylde rollen ud på en anden måde. INSP som eksempel: Her rykker ungevejlederne ud fra kommunens rum og ind i et rum, hvor der er mange forskellige grupper. Det kræver, at man hviler i sin egen faglighed – og ikke føler sig truet. Og at man evner at støtte de unge på deres egne præmisser, understreger Helle Hygum.

Værtsskab er vigtigt
En anden vigtig forudsætning for at lykkes med de inkluderende fællesskaber er værtsskab i form af en aktiv og bevidst indsats for at inkludere de ’sårbare’ grupper og hjælpe dem med at bygge bro til andre:
-Vi kan se, at det er meget, meget vigtigt, fordi de ’sårbare’ borgere ofte ikke har udadvendt kraft ift. selv knytte bånd og tage nye roller. Der har de behov for et lille skub og en guidning. Værtsskabet antager forskellige former i de tre partnerskaber, men formålet er at byde velkommen, invitere de ’sårbare’ grupper ind og understøtte dem bl.a. ved at bygge bro til et større netværk, fortæller Helle Hygum Espersen.

Fri for handleplaner
En vigtig pointe i undersøgelsen er ifølge Helle Hygum, at de ’sårbare’ grupper helst er fri for at være ’en målgruppe’. De vil være som alle andre – og behandles som ligeværdige mennesker fremfor som psykisk syge eller hjemløse. Et gennemgående resultat i analysen er, at de ’sårbare’ oplever, at de udvikler sig bedst, når der ikke er nogen, der har bestemte forventninger til dem – når de er frie af handleplaner og paragraffer.

Vi spurgte Helle Hygum, hvad vi som samfund kan lære af undersøgelsen?
– Den minder os om, at der er flere måder at hjælpe ’sårbare’ borgere på. Det er ikke tilstrækkeligt med faglig hjælp og støtte. Det kan give stor værdi at stille nogle arenaer til rådighed, hvor de ’sårbare’ kan udvikle sig sammen med andre. Forhåbentlig kan undersøgelsen inspirere ledere i både civilsamfundet og det offentlige til i samarbejde at udvikle nye fællesskaber, hvor der er plads til at invitere ind og give deltagerne mulighed for at være med på en fleksibel måde og på deres egne præmisser. Det er krævende, men det kan lade sig gøre.

Demokratisk værdi
Til slut peger Helle Hygum Espersen på, at værdien ikke blot ligger i nogle ’sårbare’ borgeres personlige udvikling. Her er tale om en større demokratisk dagsorden:
-Disse fællesskaber er vigtige fra en demokratisk synsvinkel, fordi de hjælper med at reducere stigmatiseringen af dem, der er anderledes. Samtidig gør de det muligt at inkludere grupper af borgere i vores samfund, der føler sig ekskluderet, slutter hun.

Bonus info:
Analysen ”Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer” har for Socialstyrelsen evalueret tre partnerskaber, som alle er støttet af satspuljemidlerne. De tre partnerskaber er:
INSP, en socialøkonomisk virksomhed i Roskilde, der har indgået et partnerskab med kommunen om at understøtte ’recovery-processen’ for unge, psykisk sårbare.
Vimby er en række indsatser i landsbysamfundet Hjortshøj ved Aarhus, blandt andet inklusion af psykisk handicappede borgere i forskellige frivillige aktiviteter og samvær
Sager, der Samler, en socialøkonomisk civilsamfundsorganisation i Aarhus, der arbejder med hverdagsaktivisme og støtter op om borgere, som ønsker at arbejde for en ’sag’.

Back To Top