Samskabelsesambitioner presser frivilligheden

Samskabelsesdagsordenen er på vej til at ændre på den måde, de frivillige organisationer arbejder på – med fare for at underminere den frivillige verdens særlige værdi og bidrag, viser et speciale fra Aalborg Universitet

Hvad sker der egentlig med frivilligheden, når samskabelse kommer på dagsordenen i den offentlige styring –og de offentlige organisationer begynder at samarbejde mere og tættere med civilsamfundet? Det er det spørgsmål, Anne Lyngby Pedersen og Maja Boelsmand Østergaard har sat sig for at besvare i deres speciale på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

De peger på, at der i den offentlige debat er stor opmærksomhed på, hvordan samskabelse og samarbejde med frivillige påvirker de fagprofessionelle medarbejdere – mens spørgsmålet om, hvad samskabelse gør ved frivilligheden er underbelyst:

-Debatten kommer ofte til at handle om, hvorvidt der sker en af-professionalisering af de offentligt ansatte. Vi har vendt det om og spurgt: Hvad sker der med frivilligheden, når den skal indgå i samskabelse? fortæller Maja.

Frivillighed under pres
Specialet bygger på analyse af strategiske dokumenter, bl.a. i form af rapporter, debatoplæg og politikker fra en række centrale offentlige organisationer: Frivilligrådet, Regeringen, KL, Center for Frivilligt Socialt arbejde og seks udvalgte kommuner i perioden 2007-2017. Målet er at vise makro-bevægelserne i frivilligheden over de ti år:

Makro-bevægelser
– Ud fra dokumentanalysen kan vi ikke sige, hvad foregår i den daglige praksis. Vi er på udkig efter en forandring over ti år – og her giver dokumenterne en mulighed for at se, hvordan institutionen frivillighed bliver konstrueret. Ord er kraftfulde, og i vores analyse kan vi se, at samarbejde i stigende grad bliver en kilde til legitimitet for civilsamfundsorganisationerne. Det er ikke nyt at samarbejde med de frivillige, men det er nyt, at det i denne periode er blevet så central en del af den offentlige strategi og styring, fortæller forfatterne.

Normerne ændrer sig
Specialets analyse fokuserer på, hvad det kalder ’institutionen frivillighed’ på det sociale område. Som institution er frivillighed karakteriseret ved formel organisering, uafhængighed af den offentlige sektor, nonprofit, selvbestemmelse og frivilligt, ulønnet arbejde. Og samtidig er frivilligheden præget af en række normer, som ifølge deres undersøgelse ændrer sig i takt med, at samskabelse er kommet på dagsordenen i den offentlige styring.

– Vores hovedpointe er, at frivilligheden gradvis er under forandring i takt med, at samskabelse har vundet indpas i den offentlige styring over de seneste ti år. De frivillige organisationers særlige karakteristika, som bl.a. består i at bidrage med innovation, fungere som vagthund for socialt udsatte og være drevet af umiddelbart engagement – bliver ændret, fortæller Anne.

Analysen viser, at de offentlige organisationer stiller krav til de frivillige i form af et øget fokus på professionalisering, dokumentation og ledelse, som betyder, at de frivillige organisationer i stigende grad kommer til at ligne det offentlige.

-Man kan sige, at de offentlige institutioner mere og mere inviterer frivillige inden for, men det er på det offentliges præmisser. De særlige karakteristika ved frivilligheden fremhæves som et aktiv – men i praksis er der et pres for, at de mere og mere skal ligne det offentlige, siger Maja.

Skel bliver udvisket
Ifølge forfatterne fører dette pres for professionalisering af det frivillige sociale arbejde til, at skellet mellem de fagprofessionelle og de frivillige bliver udvisket. Derved risikerer man, at meget af det, som de frivillige særligt kan bidrage med – fx ift. metodefrihed og evnen til at udvikle løsninger uafhængigt af det offentlige går tabt.

De to forfattere ser det som en positiv udvikling, at samskabelsesdagsordenen giver de frivillige mulighed for større ansvar og for i højere grad at få en stemme. De frivillige er tættere på målgruppen – og når de får lov at blive hørt, er der en mulighed for, at de kan kvalitetssikre det, de professionelle gør. Netop spørgsmålet om, hvad kvalitet er, er et kernepunkt. Og her er det vigtigt, at de frivillige organisationer værner om institutionen frivillighed og det, at de kan noget andet end de offentlige organisationer, understreger Maja og Anne.

Klare rammer og roller
-Det er vigtigt at holde fast i, at den frivillige indsats er et supplement. Derfor skal vi lave nogle skillelinjer og klare rammer for, hvad samskabelsen skal føre til og hvordan de forskellige parter skal bidrage. Frivillighed er et meget vigtigt aktiv i velfærdssamfundet – men hvis samarbejde/samskabelse kun foregår på det offentliges præmisser, så dør tanken, slutter de.