Social forandring – nedefra
Et internationalt forskningsprojekt sætter fokus på de lokale brobyggere, ildsjæle og projektmagere, der skaber forandring nedefra
Europa er fyldt med ’smarte’ byer, der – hjulpet godt på vej af million-støtte fra EU – afprøver ’smarte’ teknologier i byens udvikling. Men hvad med indbyggerne – hvad med ’social smartness’? Det handler forskningsprojektet Smart Urban Intermediaries om. Center for Borgerdialog er med som partner i projektet.
Forskere fra fire europæiske lande undersøger, hvordan lokale ildsjæle og brobyggere i København, Glasgow, Birmingham og Amsterdam er med til at skabe ’socialt smarte’ forandringer i belastede kvarterer.
Annika Agger, lektor ved RUC og ekspert i borgerinddragelse og lokaldemokrati, er projektleder for den danske del af projektet. I dette interview fortæller hun mere om projektet og hvad det kan bruges til.
Hvad er idéen bag Smart Urban Intermediaries (SUI) projektet?
Vi står overfor store udfordringer ift. hvordan vi skal indrette fremtidens byer klogere både socialt og fysisk fx ift. trængsel og klima-udfordringer. Her kan vi ikke nøjes med at interessere os for teknologiske løsninger – vi må have den menneskelige og relationelle dimension med. Særligt i kvarterer med sociale udfordringer er der brug for ’socialt smarte’ mennesker, som sætter gang i udvikling nedefra gennem lokale initiativer. Vi kalder dem ’Smart Urban Intermediaries’ – på dansk kunne man sige ildsjæle, brobyggere eller projektmagere.
Hvorfor er det interessant at undersøge disse brobyggere nærmere?
Vi ved, at de spiller en vigtig rolle som sociale forandringsagenter. Men samtidig mangler vi i forskningen viden om, hvordan de rent faktisk arbejder – helt ned i hverdagen. Så det er præcis det, vores forskning undersøger: Hvad gør de mennesker, der rykker, bevæger, samler og igangsætter lokalt? Og ikke mindst: Hvad motiverer dem – og hvordan kan vi som samfund bedst understøtte dem?
Hvordan griber I undersøgelsen an?
Vi har udvalgt fire bydele i fire europæiske byer, nemlig København, Birmingham, Glasgow og Amsterdam, som er belastede i den forstand, at de er fysisk nedslidte og har en del sociale udfordringer fx arbejdsløshed. Samtidig er det bydele, som har mange ressourcer fx i form af beboere, som er trætte af stigmatisering og på mange kreative måder sætter gang i forandringer nedefra og forsøger at vise, at der er en anden virkelighed. I København har vi valgt Nordvestkvarteret, hvor der er masser af initiativer i gang. Vi har fundet frem til ti brobyggere i hver af de fire bydele, som vi følger meget tæt gennem interview og ved at ’skygge’ dem, når de går til møder osv.
Hvad kommer der ud af det?
Vi bliver meget klogere på brobyggernes praksis – altså hvordan de gør helt konkret, når de arbejder med at skabe sociale forandringer fx ved at få slidte industribygninger sat i stand og fyldt med liv – eller skabe forskellige former for mødesteder og arrangementer, der styrker sammenholdet lokalt. På den måde giver projektet en stemme til nogle af dem, der får ting til at ske lokalt og er rollemodeller for andre. De gør det ved at bygge broer, knytte kontakter og arbejde gennem både formelle og uformelle kanaler. Det bliver vi klogere på – samtidig er projektet en lejlighed til at hylde dem lidt- Det er der grund til – for det er afgørende, at der er sådan nogle mennesker, der tager initiativer og får ting til at ske lokalt.
Hvad er fordelen ved at have fire forskellige byer med?
Det er givende for brobyggerne at møde ’ligemænd’ fra andre lande og blive inspireret og tænke over forskelle og ligheder. Det er slående, så mange ligheder, der går igen på tværs. I forskningsprojektet får brobyggerne god mulighed for at reflektere over deres indsats på en række læringslaboratorier, hvor 3-4 brobyggere fra hver af de fire byer har mulighed for at mødes og snakke om de problemstillinger, de oplever lokalt, udveksle erfaringer og inspirere hinanden på tværs af lande. Læringslaboratorierne giver også værdifuld viden til forskerne – en viden, som er vigtig at bringe tilbage på både nationalt og europæisk plan til beslutningstagere.
Projektet har kørt i godt et år. Hvad har I fundet ud af?
Vi har fået et nuanceret indblik i, hvad det er for kompetencer, brobyggerne råder over. Og her er meget, der går igen på tværs af de fire byer. Brobyggerne trækker ofte på deres egne personlige erfaringer som en drivkraft. Mange af dem har selv oplevet eller været vidne til social uretfærdighed under deres opvækst. De har en meget veludviklet evne til at navigere i forskellige sammenhænge – de føler sig både hjemme i formelle politiske systemer og mere uformelle sammenhænge og har en god fornemmelse for de ’koder’, der gælder. De er gode til at pleje deres netværk og kontakter og de har en særlig evne til at fungere som forbindelsesled mellem mennesker, ressourcer, idéer og projekter. Samtidig oplever de også, at det kan være belastende at være i rollen som brobygger – indimellem savner de støtte og mærker, at det kan være en ensom og hård rolle at påtage sig.
Billeder spiller en stor rolle i projektet – hvordan?
Vi har valgt at afprøve en ny måde at indsamle data på, nemlig gennem photovoice, dvs. billeder taget med mobiltelefonen, som bliver brugt som udgangspunkt for dialog. Det er en metode, som er udviklet for at give stemme til sårbare grupper, fx børn, der har været udsat for misbrug. I dette projekt virker metoden supergodt, fordi billeder indfanger flere dimensioner – og det giver nogle andre snakke, end hvis man bare brugte post-its. Det hjælper med at give en stemme til dem, der ikke er så verbale i deres tilgang. Fx fungerede det rigtig godt, da vi bad brobyggerne i Nordvest om at tage billeder af, hvad der motiverer og de-motiverer dem, hvad de bliver inspirerede af i deres hverdag.
Er der noget i projektet, som har overrasket dig?
Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor sjovt og spændende det er at tale en ny dimension ind i smart city debatten. At insistere på, at smart skal tænkes bredere som socialt smart – dvs. at vi skal have øje for de sociale infrastrukturer – netværk, mødesteder aktiviteter etc. Og så har det overrasket mig, at den traditionelle opdeling i frivillige på den ene side og professionelle på den anden side ikke holder længere. Der er rigtig mange af brobyggerne, som indtager en sammensat rolle – i forskningen vil man kalde det hybrider. De gør noget godt for lokalsamfundet og lever samtidig lidt af det som sociale entreprenører. Jeg tror, vi kommer til at se mange flere af disse semi-professionelle ildsjæle i fremtiden.
Bonus-info:
Læs mere om Smart Urban Intermediaries på projektets hjemmeside
Læs Ny Weisser Øhlenschlægers blog: Kan vi lære af de frivillige by-udviklere?
