skip to Main Content

Aktuel forskning og viden

Vi indsamler og formidler forskningsbaseret viden om borgerdialog og samskabelse. Find ny inspiration og aktuel viden her

Vi følger den danske og internationale udvikling og indsamler viden på dette felt til inspiration for jer, der arbejder med inddragelse og samskabelse i en dansk sammenhæng.

Der findes masser af forskning og undersøgelser derude, som kan inspirere og kvalificere jeres arbejde. Center for Borgerdialog har fingeren på pulsen, når det gælder forskning og udvikling af viden og metoder inden for borgerinddragelse og samskabelse.

  • All
  • Borgerdialog og -inddragelse
  • Civilsamfund og deltagelse
  • Demokrati og politisk ledelse
  • Samskabelse

At tale de sårbares sag

Samskabelse om sårbare borgere byder på en række udfordringer i praksis. Dem har to forskere fra Aalborg Universitet set nærmere på i artiklen 'Speaking on behalf of the vulnerable? Voluntary translations of citizen needs to policy in community co-production'

En kortlægning af civilsamfundet i Norden

Center for Frivilligt Socialt arbejde har interviewet forskere i de nordiske lande om den aktuelle situation i civilsamfundet - og hvilken rolle civilsamfundet spiller i velfærdssamfundet i de enkelte lande. Her får du et godt overblik over aktuelle tendenser og forskelle de nordiske lande imellem.

Hvordan styrker vi unges demokratiske selvtillid?

De unge har masser af viden og holdninger - men mangler demokratisk selvtillid og handlekraft. Så hvordan understøtter vi, at de unge kan blive aktive, demokratiske deltagere. Det handler publikationen 'Grib demokratiet - om at styrke unge demokratiske selvtillid, handlekraft og mod' om.

Ny viden om sårbare børn og unges deltagelse

En ny bog fra Center for Ungdomsforskning undersøger, hvordan sårbare børn og unge bedst kan inddrages på måder, der giver mening for dem. Bogen er forskningsbaseret og trækker på seks konkrete initiativer finansieret af Veluxfonden.

Social innovation i corona-tiden

Corona-tiden har styrket samarbejde på tværs og fået innovationen til at blomstre på socialområdet. Denne rapport fra Mandag Morgen og Bikubenfonden kortlægger de innovative tiltag og uddrager læring af dem

Familien arbejder sig frem – evaluering

Hvad sker der, hvis man arbejder tålmodigt, relationelt og helhedsorienteret med 10 udsatte børnefamilier over en længere periode? Hvis man fokuserer på hele familien og giver børn og forældre mulighed for selv at udpege de væsentligste udfordringer, behov og muligheder? Gør mere tid, inddragelse og tillidsfulde relationer en forskel? Pilotprojektet 'Familien arbejder sig frem' i Aarhus Kommune er inspireret af Hillary Cottams relationelle tilgang til velfærd. Socialt Udviklingscenter, SUS, har evalueret initiativet.

Flødeskumspuljer, vagthunde og gadekjær

Hvad er der på spil i samarbejdet mellem det offentlige og den frivillige sektor? Det har Michael Fehsenfeldt fra SDU skrevet en PhD afhandling om: 'Interessepositioner i samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor. Flødeskumspuljer, vagthunde og gadekær'

Undersøgelse af kommunale udvalg

Hvordan fungerer udvalgsstyret i de danske kommuner - og hvor kan det udvikles? Undersøgelse fra VIVE ser på udvalgsstyret i forhold til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme.

Demokratisk innovation – internationalt overblik

'Catching the deliberative wave' - en rapport fra OECD, der giver et overblik over brugen af deliberative demokratiske metoder internationalt - og formidler tendenser og principper for best practice.

Et bud på evaluering af samskabelse

Hvordan kan man evaluere samskabelse i en lokal kontekst - og måle, hvilken forskel det gør? Det har tre forskere fra Aalborg et bud på.

Politikerne er centrale i innovation

Center for Offentlig Innovation har undersøgt politikernes rolle som ledere af offentlig innovation. Rapporten indeholder resultater fra både kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksempler på, hvordan politisk ledelse kan understøtte nytænkning.

Ny bog om politiker-roller og dilemmaer

'Folkevalgt og politisk leder' er titlen på en ny bog med bidrag fra danske og norske forskere. Antologien behandler politikernes rolle i det lokale demokrati og stiller skarpt på dilemmaerne ved at være både folkevalgt og politisk leder.

Samskabelse – aktuel norsk forskning!

I norske kommuner står samskabelse højt på dagsordenen. Det har fået en række norske forskere til at fundere over nytten af begrebet samskabelse - og kigge nærmere på fænomenet 'genstridige problemer'. Gode artikler, der er til at blive klog af!

Hvordan ser toplederne på innovation?

Partnerskaber og samarbejde med civilsamfund og virksomheder er en af forudsætningerne for offentlig innovation. Det viser en analyse af offentlige toplederes innovations-dagsorden, som Center for Offentlig Innovation og BETA har lavet.

Svensk kortlægning af unge-inddragelse

Kultur- og Fritidsområdet og unge-politik er de områder, hvor unge får mest indflydelse. Det er et af resultaterne i Svenske Kommuner og Landstings undersøgelse af, hvordan unge deltager i lokaldemokratiet.

Er det danske demokrati i krise?

Demokrati-kommissionen har taget temperaturen på det danske demokrati. Her finder du Kommissionens analyser og anbefalinger til, hvordan demokratiet i Danmark kan styrkes - inklusive en række baggrundsnotater fra forskere om bl.a. udvikling i partiernes rolle og om borgerinddragelse

Inspiration til politisk lederskab

Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) har samlet erfaringer og holdninger til politisk lederskab i e-bogen 'Om politiskt ledarskap', som bygger på møder og samtaler med 700 svenske lokalpolitikere

Hvad sker der med civilsamfundet?

Aktuel og tankevækkende analyse af civilsamfundet i UK i en tid med Brexit, social ulighed og digitalisering. Den uafhængige organisation Civil Society Futures tegner et billede af situationen og hvad der kan gøres.

Fra myndighed til partner?

Organisatorisk: Hvad står i vejen og hvad virker befordrende, når en kommune gerne vil udvikle en mere samskabende kultur? Center for Borgerdialog har undersøgt barrierer og drivkræfter for Vordingborg Kommunes udvikling fra myndighed til partner

Hjem til alle – evaluering

Hjem til alle alliancen er et samskabelsesinitiativ, som har som formål at bekæmpe hjemløshed blandt unge. Indsatsen sker ud fra en collective impact tilgang - og er nu blevet evalueret. God at blive klog på - bl.a. i forhold til balancen mellem at skabe fælles fodslag mellem mange aktører - og skabe synlige resultater. 

Styring og demokrati: Behov for radikal fornyelse

Vores nuværende modeller for samfundsstyring og demokrati halter uhjælpeligt bagefter udviklingen - og der er brug for radikal fornyelse! Den engelske tænketank, Nesta, tegner et dystert billede af situationen og lancerer en kampagne, som efterlyser nye visioner for styring og demokrati. Et bud er 'The community paradigm', som bygger på samskabelse.

Politikerne blokerer selv for demokratisk fornyelse

Fastlåste forståelser og dårlige erfaringer med borgerinddragelse blokerer for demokratisk fornyelse i norske kommuner. Mette Sønderskov har skrevet PhD om politikernes rolle i udvikling af demokratiet.

Grænser for involvering?

Civic Limits - How much more involved can people get? For nylig faldt jeg over denne rapport fra den britiske tænketanke Res Publica. Selvom den har nogle år på bagen, giver den et fint overblik over muligheder og begrænsninger i inddragelse af borgere - og stof til eftertanke. Anbefales!

Samskabelse og idræt

Idrætsforeninger indgår mere og mere i samarbejde med kommuner. I serien 'Movements' sætter forskerne ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, fokus på samspil mellem kommuner og frivilligforeninger inden for idrætsområdet. Her er tre aktuelle rapporter

Social forandring i byer

I forskningsprojektet Smart Urban Intermediaries har forskere fra fire europæiske lande undersøgt, hvordan lokale ildsjæle og brobyggere i København, Glasgow, Birmingham og Amsterdam er med til at skabe ’socialt smarte’ forandringer i belastede kvarterer. Center for Borgerdialog har været med som partner i projektet.

Inspirationskatalog om samskabelse af sundhed

Forskere fra SDU (Center for Landdistriktsforskning i samarbejde med Sundhedsfremme) har undersøgt, hvordan Lokale Udviklings Planer (LUP) kan være afsæt for at styrke sundhed, trivsel og tryghed i lokalområder - og kobles til den kommunale sundhedsindsats. Inspirationskataloget beskriver tre konkrete cases.

Langtidsledige tager têten

Personlige, borgerstyrede budgetter kan være en vej til arbejde for langtidsledige. Det viser en evaluering fra Socialt Udviklingscenter af projektet 'Langtidsledige tager têten' i Aarhus Kommune.

Hvem er med – hvem er ikke?

Svensk undersøgelse af unges sociale inklusion viser, at der er stor forskel på de svenske unges muligheder og følelse af at høre til. Unge på landet og i udsatte områder har det vanskeligst

Samfundsengagement i nye former

Ændrer de sociale medier grundlæggende ved den måde, vi engagerer os i samfundet på? Det spørgsmål forsøger en række norske forskere at svare på i antologien 'Fra kollektiv til connectiv handling'? De har bl.a. undersøgt nordmændenes engagement i flygtningespørgsmålet

Civilsamfundet som drivkraft

Det britiske Social Change Project har undersøgt, hvad der driver social forandring - og hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle som drivkraft for forandringer. Rapporten analyserer, hvad der skal til for at lykkes med forandring - og rummer bl.a. 12 råd til succesfulde forandringsagenter.

Overblik over den tredje sektor

I rapporten 'The Third Sector as a Renewable Resource for Europe' har en gruppe forskere kortlagt frivilligheden i Europa: Hvordan ser den frivillige sektor ud? Hvilken værdi bidrager den med? Og hvilke udfordringer og muligheder står den frivillige verden aktuelt overfor? Rapporten er blevet til som led i Third Sector Impact Projektet, som er finansieret af EU.

Samskabelsesambitioner presser frivilligheden

Det offentliges samskabelsesdagsorden er på vej til at ændre på den måde, de frivillige organisationer arbejder på - med fare for at underminere den frivillige verdens særlige værdi og bidrag. Det viser et speciale udarbejdet af Anne Lyngby Pedersen og Maja Boelsmand Østergaard

Syv internationale tendenser

Her er syv aktuelle strømninger inden for borgerinddragelse og samskabelse.
Læs CfBs kortlægning af, hvordan byer som Reykavik, Glasgow og Barcelona involverer deres borgere

Fortællinger om ulighed – og betydningen af fællesskaber

Den britiske tænketank, the Young Foundation, har lavet et tankevækkende studie af, hvordan beboerne i tre forskellige kvarterer opfatter ulighed - og hvilken rolle lokale fællesskaber spiller

Smarte byer – og borgerinddragelse

Smarte byer er højteknologiske - men er de også demokratiske? Og hvilke nye muligheder byder teknologien på, når det gælder om at inddrage borgerne i udviklingen af smarte byer? Rapporten 'Public engagement with the smart city' giver nogle bud.

Smarte byer handler ikke kun om teknologi - det handler i høj grad også om mennesker. I projektet Smart Urban Intermediaries undersøger et internationalt team af forskere, hvordan mennesker gør en forskel i deres lokalområde. København er med som case sammen med Amsterdam, Birmingham og Edinburgh.

Borgerbudgetter – i Portugal

Den portugisiske by, Cascais, er i front, når det gælder borgerbudgettering. Byen har været igang siden 2011, lægger 18% af investeringsbudgettet ud til borgerne - og lykkes med at involvere 30 % af byens indbyggere i afstemningen.

Viden om samskabelse – fra Norge

Her er to nye udgivelser om samskabelse fra en norsk kontekst: En rapport, der undersøger samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund i Norge og en håndbog i lokal samskabelse fra KS (det norske kommune-forbund).

Samskabelse i Skotland

I rapporten udarbejdet af den engelske organisation Governance International kan du læse om erfaringerne med et skotsk initiativ for samskabelse af sundhed og livskvalitet.

Britisk analyse: Sådan styrker vi frivilligheden

Det Britiske Parlament har fået lavet en stor undersøgelse af den britiske frivilligsektor, som analyserer udfordringerne og giver en række bud på, hvordan denne britiske sektor kan styrkes.

Britisk analyse af aktivt medborgerskab

Hvad får borgere til at deltage aktivt eller lade være? Hvordan kan vi bedst understøtte det aktive medborgerskab? I Storbritannien er der gennemført en stor kvalitativ undersøgelse, som giver nogle svar.

Europæisk forskning i civilsamfund

Forskningsprojektet Third Sector Impact, som er finansieret af EU, undersøger civilsamfundet på tværs af en række europæiske lande: Hvordan ser den frivillige sektor ud? Hvordan udvikler den sig – og hvordan understøttes den bedst? Her er to centrale publikationer:
Måling af den europæiske frivilligsektor: Hvordan kan man måle omfanget af den tredje sektor på tværs af lande i Europa? Og hvordan kan forskellene forklares?
Policy anbefalinger: Hvilke udfordringer står den frivillige sektor overfor - og hvordan understøtter vi den bedst?

Overblik over kommunernes samarbejde med civile aktører

KORA (nu VIVE) har i samarbejde med SDU lavet en undersøgelse af kommunernes samarbejde med civilsamfundet. Den viser bl.a.,  at der er et udbredt samarbejde med civile aktører og at de civile aktører oftest får rollen som ’producent’ af velfærd.

Borgerbudgetter – i et demokratisk lys

I et speciale fra Stockholms Universitet har Fredrik Carlsson analyseret borgerbudgetter i et demokratisk lys og særligt undersøgt et konkret eksempel fra en svensk kommune. Hans resultater peger på en række demokratiske udfordringer.

Forskellen på co-production og co-creation: To bud

Blandt forskere diskuteres forskellen på de to engelske begreber for samskabelse, co-production og co-creation. Der er ikke enighed. Her er to forskellige bud på, hvordan de to begreber skal forstås:

Hvordan kan vi måle samskabelse?

Samskabelse skaber ofte ’bløde’ resultater, som er vanskeligt at måle med traditionelle evalueringskriterier. Men hvad gør vi så? I en artikel giver fire britiske forskere deres bud på, hvordan vi kan måle samskabelse ’godt nok.’
Bliv også inspireret af Peter Dahler-Larsens vejledning til evaluering af innovation, som er udgivet af Center for Offentlig Innovation

Europæisk forskning om samskabelse

Forskerne under LIPSE projektet, som er finansieret af EU, har undersøgt social innovation og samskabelse på tværs af europæiske lande.
Her er tre centrale publikationer:
En review-artikel, som gennemgår den internationale forskningslitteratur om co-production og co-creation.
Et case-studie af samskabelse på tværs af syv europæiske lande, hvor forskerne har undersøgt eksempler på samskabelse
Ti policy anbefalinger om samskabelse - en rapport, som opsummerer de vigtigste drivkræfter og barrierer for samskabelse

Den professionelle side af samskabelse

Den finske forsker Sanna Tuurnas har i sit p.hd. projekt fokus på de fagprofessionelles rolle i samskabelse. Hendes forskning viser, at de fagprofessionelle medarbejdere er helt centrale i samskabelse, men at de ofte får alt for lidt understøttelse fra organisationen og ledelsen.

Hvordan kan ledelse understøtte samskabelse?

Anne Tortzens ph.d. afhandling undersøger samskabelse i tre danske kommuner. Den gennemgår forskningen i ledelse og samskabelse og peger på en række barrierer i kommunernes styring og ledelse af top-down initierede samskabelsesprocesser.
Vigtige pointer er, at samskabelse foregår i et styringsmæssigt krydspres og at det er afgørende for samskabelsen, hvordan dette håndteres ledelsesmæssigt.

Giv plads til modstanden!

Mie Thorup har skrevet ph.d. på RUC om den organisatoriske side af samskabelse og netværk. I et interview fortæller hun om 'strudsestrategier' og hvorfor vi skal være glade for hierarkiet

Big Society – hvad kan vi lære?

Det storstilede britiske samskabelsesinitiativ, Big Society, er blevet evalueret af organisationen Civil Exchange.
Evalueringen peger bl.a. på, at initiativet har skabt øget ulighed i form af et ’Big Society gap’.
Back To Top