Skip to content

05 | 2024

Demokratisér byudviklingen!

Hvordan udvikler vi byer, som er robuste, bæredygtige, hvor der er plads til alle og mulighed for at udfolde sig med forskellige behov og interesser? Vores fælles rum bliver i disse år mere og mere pressede og konfliktfyldte. DemocracyNext, en international tænketank, der arbejder for at fremme deliberativt demokrati, har udviklet en guide til, hvordan borgersamlinger kan bruges til at demokratisere byudviklingen.

05 | 2024

Klimaborgerting – tendenser, udfordringer og muligheder

I denne rapport opsummerer KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) erfaringer med de mange klimaborgerting, som er afholdt i europæiske lande de senere år. Virker de? Her er eksempler på klimaborgerting, som har påvirket politik, institutioner, den offentlige debat og deltagerne. Samtidig peger rapporten på en række svagheder og udfordringer ved klimaborgerting, for eksempel udfordringer med koblingen til de politiske beslutningstagere.

05 | 2024

System innovation – en guide

Efterhånden som det bliver tydeligt, at mange af de systemer, vi har udviklet, fx til velfærd, ikke virker efter hensigten, er der behov for grundlæggende nytænkning - også kaldet system innovation. Den britiske tænketank, Nesta, har udviklet en guide til 'system innovation' med redskaber til, hvordan det kan gribes an. Et vigtigt greb er at omdefinere formålet med et system for at kunne forandre det.

04 | 2024

Inddragelse af unge – i et kritisk lys

Bogen 'Unge medvirkning - kreativitet og konflikt i planlægning' giver nogle kritiske bud på, hvordan unge meningsfuldt kan deltage i at udvikle steder og byer. Her beskrives erfaringer med et væld af metoder og konkrete cases: At engagere unge som medforskere, at benytte fotos, digitale kanaler, stedsanalyser m.v. Bogen indeholder en række bidrag fra norske forskere, praktikere og unge og indeholder mange skarpe begreber og pointer.

04 | 2024

Kapitalværksteder: Penge som påskud

Når Team Mod på Livet arbejder med borgerstyrede budgetter, nedtoner de pengene og skruer op for samtaler og drømme. På ’kapitalværkstedet’ er pengene et påskud for deltagerne til at tale med andre om det, der er vigtigt i deres liv. Det giver deltagerne selvtillid og beslutningskraft.

02 | 2024

Inspiration til lokalt klimaengagement

Fjernvarme, repaircafé, byttecontainere, delebil og elcykler. Det er nogle af de klimatiltag, som er kommet i stand i Klimalandsbyen Vandel. Vejle Kommune har indtaget en rolle som katalysator for borgernes klimahandling ved hjælpe de aktive beboere i et lokalområde med at få gang i de klimatiltag, der giver mening lokalt. Inspirationskataloget samler erfaringer, metoder og læring fra Klimalandsbyen Vandel.

12 | 2023

Værktøjer til at forny den politiske arbejdsform

I takt med, at udfordringerne bliver mere komplekse og tværgående er der behov for, at lokalpolitikerne tager nye roller og arbejder på nye måder. Men hvordan? Lyngby-Taarbæk Kommune har de sidste tre år eksperimenteret med nye arbejdsformer, former ved at designe produktive samtalerum, inspiration og rollespil. Erfaringer og konkrete metoder er samlet i hæftet 'Politisk betjening. Nye metoder der skaber værdi i den politiske betjening'.

12 | 2023

Hvem Hvad Hvor om klimaborgersamlinger

Borgersamlinger om klima spørgsmål vinder frem - både i Danmark og internationalt. Organisationen KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) giver et internationalt overblik og samler erfaringer og forskning. om klimaborgersamlinger. KNOCAS hjemmeside er et godt sted at blive opdateret om, hvor der bliver holdt borgersamlinger, hvordan de er tilrettelagt og hvad de fører til.

12 | 2023

Citizen science – hvorfor og hvordan?

'Citizen science', hvor borgere og lokalsamfund deltager aktivt i at undersøge en problemstilling, fx ift. klima, psykisk trivsel eller historiske forhold, breder sig. En ny rapport fra engelske Institute for Community Studies beskriver en række eksempler på citizen science, hvilken værdi, det kan give og mulige barrierer og udfordringer.

09 | 2023

Borgersamlinger – på svensk

Borgersamlinger - hvad er det - hvordan tilrettelægges en borgersamling og hvad er erfaringerne? Disse spørgsmål svarer SKR (Svenske Regioner og Landsting) på i en ny publikation, der giver et overblik over metoden borgersamlinger og nogle eksempler på, hvor den er brugt i praksis.
Back To Top