Hvordan udvikler vi byer, som er robuste, bæredygtige, hvor der er plads til alle og mulighed for at udfolde sig med forskellige behov og interesser? Vores fælles rum bliver i disse år mere og mere pressede og konfliktfyldte. DemocracyNext, en international tænketank, der arbejder for at fremme deliberativt demokrati, har udviklet en guide til, hvordan borgersamlinger kan bruges til at demokratisere byudviklingen.

I denne rapport opsummerer KNOCA (Knowledge Network On Climate Assemblies) erfaringer med de mange klimaborgerting, som er afholdt i europæiske lande de senere år. Virker de? Her er eksempler på klimaborgerting, som har påvirket politik, institutioner, den offentlige debat og deltagerne. Samtidig peger rapporten på en række svagheder og udfordringer ved klimaborgerting, for eksempel udfordringer med koblingen til de politiske beslutningstagere.

Efterhånden som det bliver tydeligt, at mange af de systemer, vi har udviklet, fx til velfærd, ikke virker efter hensigten, er der behov for grundlæggende nytænkning - også kaldet system innovation. Den britiske tænketank, Nesta, har udviklet en guide til 'system innovation' med redskaber til, hvordan det kan gribes an. Et vigtigt greb er at omdefinere formålet med et system for at kunne forandre det.

I takt med, at udfordringerne bliver mere komplekse og tværgående er der behov for, at lokalpolitikerne tager nye roller og arbejder på nye måder. Men hvordan? Lyngby-Taarbæk Kommune har de sidste tre år eksperimenteret med nye arbejdsformer, former ved at designe produktive samtalerum, inspiration og rollespil. Erfaringer og konkrete metoder er samlet i hæftet 'Politisk betjening. Nye metoder der skaber værdi i den politiske betjening'.

Borgersamlinger - hvad er det - hvordan tilrettelægges en borgersamling og hvad er erfaringerne? Disse spørgsmål svarer SKR (Svenske Regioner og Landsting) på i en ny publikation, der giver et overblik over metoden borgersamlinger og nogle eksempler på, hvor den er brugt i praksis.