Borgerinddragelse i den grønne omstilling kan modvirke kortsigtede beslutninger og populisme - og styrke legitimiteten af de politiske beslutninger. Men der er brug for mere og bedre inddragelse. I denne rapport fremlægger den engelske tænketank Nesta en række idéer til, hvordan borgerdialogen om den grønne omstilling kan styrkes. Blandt andet ved at oprette en særlig borgerinddragelsesenhed.

Hvordan får vi forbrugere og lokalsamfund med på den grønne omstilling - på retfærdig vis? Det giver engelske Institute for Community Studies nogle bud på i rapporten 'Our journey to net zero'. Rapporten argumenterer for en tilgang som er stedsbaseret og aktiverer lokale fællesskaber.

Hvad kræver det at samskabe med sårbare unge - og er det muligt at opnå et ligeværdigt samarbejde? Seniorforsker Helle Hygum Espersen har undersøgt samarbejdet mellem INSP! og Roskilde Kommune i artiklen 'Community coproduction enganging youth with mental health problems. Is equal participation possible?'. Desuden har hun sammen med kolleger fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udarbejdet en oversigt over forskningen i partnerskaber med mange aktører og inklusion af sårbare borgere.

'Collective Intelligence' dækker over en bevægelse, som i Danmark går under betegnelser som samskabelse, partnerskaber eller samarbejde på tværs. En erkendelse af, at vi kan finde bedre og mere bæredygtige løsninger sammen - og at det også kan være en måde at forny vores demokrati på. 'The Routledge Handbook of Collective Intelligence for Democracy and Governance' giver det teoretiske fundament og en række eksempler fra hele verden på 'collective intelligence' indsatser - fra 'Sager der samler' over landsbymøder i Indien til crowdsourcing i Island.

Digital samskabelse af velfærd vinder indpas mange steder i samfundet. Men hvordan måler vi, om det er effektivt - og om det skaber værdi? I artiklen 'Assessing the Quality of Digital Coproduction: An Interdisciplinary Model argumenterer en gruppe belgiske forskere for, at vi skal måle kvalitet på tre parametre, nemlig selve servicen/produktet, brugerens oplevelse - og værdien set i en bredere sammenhæng.

Den norske forsker, Asbjørn Røisland, giver i denne forskningsartikel et bud på, hvordan samskabelse kan se ud indenfor forskellige politikområder. Samskabelse er ikke et nyt fænomen - det er blot begrebet, som er nyt, understreger han. Hans hovedpointe er, at samskabelse tager forskellige former alt efter politikområde og det offentliges rolle. Det illustrerer han med eksempler fra tre områder: Børneområdet, hvor det offentlige er en myndighed. Ældreområdet, hvor det offentlige yder service og klimaområdet, hvor det offentlige står for regulering.

Open source bog om 'wicked problems' af den den australske forsker, Brian Head. Bogen går i dybden med, hvad der kendetegner 'vilde problemer' og diskuterer en række forskellige tilgange til at håndtere dem gennem policy. En god og grundig indføring i et begreb, som er på dagsordenen for tiden.